Annonce

Annonce

Svar: Opfølgende spørgsmål på dagsplan


13. juli 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre

Tak for jeres brev :)

Det er rigtig vigtigt at samarbejde med vuggestuen om børns søvnvaner, og jeg bliver altid ked af at høre, hvis et sådan samarbejde ikke er muligt. De fleste forældre og pædagoger kan jo godt blive enige om, at børn naturligvis skal have deres søvn, og at hverdagen skal fungere så godt som muligt - både i institutionen og derhjemme.

Der er flere ting, som I hos jer må tage hensyn til:

Det første handler om stå op tidspunktet. Det vil være rigtig godt, at jeres datter starter dagen til samme tid hver dag. I skal altså lige nu ikke have fokus på hvorvidt hun falder i søvn kl 20 eller kl 22 og hvor lang hendes nattesøvn er - lige nu er det ikke puttetidspunktet, men stå op tidspunktet som er vigtigt.

Tidspunktet for hvornår dagen starter har stor betydning for, hvornår hun sover formiddagslur og for hvordan resten af dagen forløber. Og lige nu er der meget stor forskel - den ene dag falder hun i søvn kl 7.30, og den næste dag kl 09. Og det skal I have ændret på og det gør I ved at tage hende op til fast tid hver dag - og det betyder vække hende, hvis hun ikke vågner af sig selv. Naturligvis kærligt, nænsomt og stille og roligt.

Et stå op tidspunkt kunne f.eks. være kl 7, så hun altid tilbydes morgengrød kl 7.30 og herefter kan hun så blive afleveret i vuggestue og så kan hun tilbydes et formiddagsmåltid kl ca 9 og derefter blive puttet til formiddagslur.

Hvis hun lige nu trives bedst med at sove en lang lur om formiddagen, så synes jeg at hun skal have lov til det. I kan mærke på hende, at hun trives bedst med dette og vuggestuen vil ikke være glade for at vække hende, så her kan alle være enige om, at hun skal have lov til at sove et par timer, hvis hun viser behov herfor. Herefter kan hun så komme op, spise frokost med de andre børn og så må hun blive puttet senere til middagslur - netop fordi hun har sovet så lang en formiddagslur, som hun har. Hun skal måske først puttes kl 14 og jeg tænker at I skal prøve at tale med vuggestuen om muligheden for ...


Annonce

... at lave nogle aftaler her, så al hendes søvn ikke ligger først på dagen, men bliver spredt lidt mere over dagen, så eftermiddagen ikke bliver for lang for hende.

Samlet vil hendes søvnbehov være 13.5-14 timer i døgnet og det betyder at hun f.eks. vil have brug for 3.5 times søvn i løbet af dagen og ca 10.5-11 times søvn om natten. Det betyder at hvis hendes stå op tidspunkt om morgenen er ca kl 07 og hun så sover 2-2.5 time om formiddagen og sover en lille times tid til middag, så vil hendes puttetidspunkt skulle være ca. kl 20 - hvis hun har sovet mindre, vil hun måske komme lidt før i seng. Men hvis hun f.eks. sover middagslur kl 14-15, så vil hun sansynligvis være godt putteklar kl 19-19.30 og det vil være helt okay at I putter hende her.

Hvis I kan forsøge at skabe nogle rammer og rutiner, hvor stå op tidspunktet hedder kl 07 og puttetidspunktet ligger mellem 19.30-20, så I hjemme sikrer hendes nattesøvn og rytme, så vil hendes dagsrytme ofte stille og roligt passe sig ind. Og hendes behov for søvn om dagen bliver også lettere at aflæse.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I løbet af det næste halve år vil hun højst sandsynligt begynde at kunne nøjes med en lang lur i løbet af dagen og hos jer kan det sagtens være sådan, at formiddagsluren flytter sig. Så hun begynder at kunne være vågen i længere tid, før hun har behov for at blive puttet og på den måde kommer den lange lure, som hun lige nu viser stort behov for, til stadig at være der - men blot senere, så den på sigt måske kommer til at ligge mellem kl 12-14 i stedet for mellem kl 9-11 som nu… Det er en svær overgang, men det kan godt lade sig gøre og udgangspunktet er, at I lige nu forsøger at skabe faste rutiner med stå op tidspunkt og puttetidspunkt hjemme - og i weekenden så forsøger at holde en rytme, som også kan fungere i vuggestuen.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre og giver lidt ro med på vejen og tro på, at det nok skal lykkes at få skabt nogle gode rutiner som tager hensyn til jeres lille pige og det søvnbehov hun naturligt har:)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce