Annonce

Annonce

Svar: Gråd om natten


17. juni 2014

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lina

Tak for dit brev :)

Det vil fint at jeres datter lige nu får to flasker med mme. Og de kan f.eks. ligge aften og sen aften, så hun får en flaske, når hun bliver puttet og en flaske før I selv går i seng. Det vil for det første kunne hjælpe hende med at finde roen og komme videre i søvnen og samtidig sikrer det hende ekstra væske, så hun ikke vågner fordi hun er tørstig eller måske har ondt i maven, som du selv nævner.

De to flasker kan tilsammen indeholde 400 ml mme og hun må gerne bibeholde dette de næste par måneder og så kan I derefter stille og roligt trappe ned, så hun vænnes til at få en flaske og derefter så lærer at sove helt uden at få flaske. Det anbefales at flaske stopper helt før 18 måneders alderen og de fleste børn er klar til at undvære flasken, når de er omkring 15 måneder, hvor I så naturligvis skal have sat et andet ritual i stedet:)

Jeg vil altså anbefale jer at I giver flasken sen aften i stedet for om morgenen. Det at få den sen aften vil for det første give mere ro til resten af natten, men det at flasken om morgenen kommer væk vil også gøre at jeres datter så kan spise mere morgenmad og rigtig mad i løbet af dagen. Om dagen skal I naturligvis tilbyde hende vand, så hun stadig får masser af væske.

Derudover så er hun jo startet i vuggestue og det er naturligt rigtig hård for hende. Alt er nyt, nye voksne, nye børn, nye lyde, nye dufte, nye rutiner - og hun suger det hele til sig. Det er nyt og spændende men på mange måder også meget skræmmende. Hun er stadig så lille at hun ikke forstår, hvor I er, når I går fra hende. Hun kan ikke forholde sig til om I er i rummet lige ved siden af eller om I er forsvundet helt. Når hun ikke kan se jer, så føler hun sig naturligt forladt og alene. Hun kan samtidig ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke om I er væk i få minutter eller væk i flere timer - for hende er I bare væk.

Og alt hvad hun oplever om dagen skal naturligt bearbejdes, når hun skal sove. Derfor vil hun lige nu have rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. Det vil naturligt kunne være svært at slippe dagen og alle oplevelserne. Og hun vil også have rigtig svært ved at sove, når hun endelig sover. Hun kan græde i søvne, klynke i søvne - hun kan faktisk også ligge og grine i søvne. Hun kan ligge og kaste hovedet fra side til side "headrolling" og hun kan ligge sig op i kravlestilling og ligge og rokke frem og tilbage "headbanging", fordi hun motorisk bevæger sig i drømme. Hun kan også nogle gange vågne med et skrig, fordi hun drømmer voldsomt.

Det er her vigtigt at I prøver at fornemme, hvad der sker og hvad hun har brug for. Nogle gange er det nødvendigt at tage hende op, berolige hende med jeres arme, som omslutter hende, vugge hende lidt og så putte hende igen, når hun atter er faldet til ro - andre gange vil det forstyrre hende ekstra, hvis I tager hende op. Her vil det være bedre at I lader hende blive i sengen og ...


Annonce

... hjælper hende til ro der, hvor I ønsker hun skal sove. Hjælper hende om på den anden side, beroliger hende med jeres hænder, kærtegn osv. og på den måde luller hende videre ind i søvnen.

Det er en god idé, hvis I kan køre en nogenlunde fast rytme for dagen - det vil sige fast stå op tidspunkt og faste tidspunkter for søvn, aktivitet og spisning. Hendes rytme skal naturligt stille og roligt passes ind med vuggestuens hverdag og det vil være rigtig godt, hvis I hjemme i weekenden kan forsøge at holde samme rytme, som hun vil have i hverdagen og i vuggestuen. Jo mere ens rytme, jo bedre vil I kunne fornemme det rette puttetidspunkt og jo lettere bliver det naturligt at putte hende.

En dagsplan kan se således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med forskelligt grønt, kød, fisk, pasta osv. Eller må også gerne tilbydes varm mad til frokost. Vand af kop.

Tilbydes en banan og en kop mælk og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød i køkkenet sammen med en kop mælk. Får børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23: Flaske - flasken kan gives, når hun har en af sine opvågninger og herefter sover hun så videre til næste morgen.

Som I kan se af planen er der om aftenen både et bad og en godnatgrød. Badet er en god idé, fordi det hjælper hende til at finde fysisk ro i kroppen. Det har bedst effekt, hvis der går en time mellem badet og at hun puttes. Og badet må meget gerne blive afsluttet med god frottering af kroppen, lidt massage eller lignende.

Og så tilbydes hun en godnatgrød i køkkenet. Det vil mætte hende lidt ekstra, så hun sammen med flasken inden putning ikke behøver vågne fordi hun er sulten. Samtidig giver den ofte ro i kroppen, så hun igen bedre kan falde til ro og sove mere roligt.

Der sker altså lige nu rigtig meget og ja - hun kan sagtens have en form for mareridt eller bearbejdelse af drømme, som er forklaringen på at hun lige nu sover så dårligt som hun gør. Her vil tiden naturligt også arbejde for jer, i takt med at hun vænner sig til vuggestuen og alt det nye, så vil der naturligt falde lidt mere ro over hende, når hun skal sove.

I skal naturligvis lige sikre jer at hun ikke pludselig vågner og græder om natten, fordi hun har ondt fra f.eks. ørerne. Hvis hun virker til at kunne have ondt, så må hun lige tjekkes af lægen - sammen med start i institution følger desværre ofte også sygdom...

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce