Annonce

Annonce

Svar: Soverutine 4 måneder


26. maj 2014

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille pige :)

Det lyder rigtig fint at du lader din datter følge sin egen rytme - man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget som fungerer. Og hun må gerne sove sin længste lur om formiddagen og hun må også gerne nøjes med at sove to lure dagligt, hvis det er sådan hun trives bedst.

Men når det er sagt, så vil det dog også være en god idé at hjælpe hende til en rytme, hvor hun ikke kun sover en lang lur dagligt. Det vil med den aler hun har, være rigtig godt, hvis hun sover flere lure dagligt, fordi hver lur giver hende et afbræk, det sikrer hende fornyet energi, bearbejdelse af dagens oplevelser osv. og dagen bliver meget hurtigt for meget, hun bliver meget hurtigt overtræt og derfor ked af det, hvis ikke hun får de lure, som netop skal hjælpe hende igennem dagen.

Det er altså ikke nogen god idé at forsøge at skabe en rytme hvor hun sover 4-5 timer en gang dagligt og så en nattesøvn på 10-11 timer… modsat er det heller ikke nogen god idé at tage hende op efter kun 40 minutters lur, for det er også vigtigt at hun sover lidt længere søvnstræk for at få værdien og kvaliteten ud af lurene…

Hendes samlede søvnbehov er 15 timer i døgnet og de fleste børn vil trives, hvis de får ca 5 timer i løbet af dagen og 10 timers nattesøvn. Hvis jeres datter lige nu kan sove 12 timer om natten og en længere lur midt på dagen på 3 timer, ja så får hun samlet sit behov for søvn dækket, men nattesøvnen er for lang og dagssøvnen for kort - og hun bliver overtræt. I en sådan situation kan det derfor være en god idé at forsøge at afkorte hendes nattesøvn og forlænge hendes dagssøvn.

Hos jer lyder det som om at hun lige nu har brug for at sove en lang formiddagslur og hun må gerne sove fra f.eks. 9-12, hvis hun har brug for det og kan det og det lyder sådan. Om eftermiddagen skal hun så hjælpes til at sove endnu en lur og den må godt vare et par timer, måske kan hun sove fra 14.30-15 og et par timer frem. Det kan være at du skal prøve at putte hende ...


Annonce

... lidt senere til eftermiddagsluren og hvis hun ikke vågner af sig selv kl ca 17, så må du her gerne vække hende - og så kan hun så være vågen om aftenen og blive puttet til natten, når hun viser sig klar til dette.

Du må gerne trille hende en tur i barnevognen for på den måde at holde hende sovende. Du må også gerne lægge dig med hende i dobbeltsengen og amme hende i søvn der og evt. tilbyde brystet en ekstra gang, hvis hun viser tegn til at ville vågne op og hun virker urolig. Det vil være helt okay. Hun har en alder, hvor hun suger rigtig mange indtryk til sig og når I er i mødregruppe, til træning, handler osv. i løbet af dagen, så vil hun naturligt få en masse stimuli og kan have ekstra svært ved at koble fra overfor verden og derfor svært ved at finde ro og falde i søvn. Og her kan det ofte hjælpe at lægge sig i soveværelset, sørge for at der er køligt, nedrullede gardiner osv. amme hende (eller give flaske) og på den måde få hende lullet i søvn.

Du kan naturligvis også som du foreslår prøve at vække hende fra formiddagsluren, men ikke efter 40 minutter, hun må meget gerne sove 1.5-2 timer. Og så prøve at putte hende til en middagslur lidt tidligere, hvor hun så også kan sove 1.5-2 timer og så tilbyde hende en 3. lur sidst på eftermiddagen, først på aftenen, hvor hun måske bare sover en halv time… Men det afhænger helt af, hvordan du fornemmer at hun trives bedst.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Som udgansgpunkt skal man jo ikke vække børn - børn sover, når de har brug for at sove og vil naturligt vågne, når de ikke har brug for at sove mere. Og som du skriver skal man ikke ændre på hendes rytme - MEN, nogle gange er man nødt til at hjælpe barnet med en rytme, - og hvis hun er begyndt at forlænge sin nattesøvn og viser tegn på at sove en længere lur dagligt, så vil det ofte være uhensigtmæssigt for hendes alder og så er du nødt til at vække hende nogle gange, for at få skabt en mere hensigtmæssig rytme for hende…

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Glæder mig til at følge jeres lille familie - fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce