Annonce

Annonce

Svar: Op om natten


12. maj 2014

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære R´s mor og far

Tak for jeres brev - og flot skrevet! Ingen problemer med at læse det :)

Og stort tillykke med at I har fået en lillesøster - det vil naturligt påvirke R og gøre at han lige nu har rigtig svært ved at sove og naturligt søger jer ekstra meget. Det er meget svært for ham at skulle sove alene og på eget værelse, når lillesøster er sammen med mor.

Samtidig gennemgår R lige nu en meget stor udvikling både mentalt og fysisk. Han begynder at bevæge sig rigtig meget rundt, går og løber, kravler op - og oplever at han ikke selv kan komme ned. Han falder og slår sig og finder stille og roligt ud af at verden ikke bare er sjov og ballade. Han møder mere og mere modstand - oplever at I siger mere og mere nej i løbet af dagen, holder fast i ham, fordi han ikke må løbe ud på vejen, oplever også modstand fra andre børn - det kan være børn der skubber, børn der bidder, børn der tager legetøjet fra ham osv. Han har altså lige nu en alder, hvor han får lidt mere farefornemmelse - altså fornemmelse for at verden er farlig og ikke bare sjov og rar…

Rigtig mange børn vil i 18-20 måneders alderen sove dårligt på grund af denne udvikling. De vil have rigtig svært ved at falde i søvn, det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne og de vil ofte søge ekstra fysisk kontakt og nærhed, når de skal sove. De kan græde, protestere over at skulle i seng. Og når de endelig sover, så sover de ofte også dårligt. De kan vågne med skrig, græde ulykkeligt og virke til næsten at have mareridt. Hos mange børn opstår også anfald af natteskræk i denne alder - hvor barnet først på natten skriger og når man forsøger at trøste, så skubbes man væk, barnet vil ikke holdes om og er svedende, grædende og faktisk sovende, selvom barnet kan se vågen ud…

På grund af denne periode og det faktum at R også er blevet storebror, så tænker jeg at det bedste I kan gøre lige nu er at give ham den nærhed og tryghed han lige nu søger. Det er vigtigt at gøre ham helt tryg ved at falde i søvn og ved at sove om natten og når han igen er det, så kan I arbejde på at lære ham at sove i sin seng på sit værelse. Mit forslag er nemlig, at I lige nu lader ham sove sammen med far om natten. Det kan være i en større seng eller på en madras på gulvet. Der skal være plads til dem begge - far skal ikke ligge i børnesengen eller ligge klemt :)

Det vil være en rigtig god idé at indføre et putteritual, som kan følge ham fremover og gøre ham tryg ved det at skulle sove. Han må meget gerne få en godnatgrød i køkkenet, så overgangen til at skulle sove starter allerede der. Herefter kan han få børstet tænder og så kan far sætte sig med ham i sin seng eller på en madras på gulvet. Han kan sidde ved siden af far, med dynen ...


Annonce

... omkring sig og så sidder I der og læser historie, kikker lidt på billeder, taler lidt om dagen osv.

Herfra skal han så stille og roligt lære at lægge sig ned, så han ligger ved siden af far. Nogle gange fungerer det bedst hvis far til at begynde med også ligger ned og de begge ligger ved siden af hinanden, men tanken er at far på sigt skal sidde op og jeres dreng ligge og putte ved siden af far. Far læser stadig historie, jeres dreng putter med sin bamse eller hvad han nu har og får vist billeder osv. men falder stadig trygt i søvn ved siden af far.

Og når han så kan det og forbinder det at skulle sove med noget trygt og dejligt, så kan han puttes i egen seng, men hvor far stadig sidder lige ved siden af, læser historie, taler om dagen, viser billeder, han har sin puttebamse osv. Rutinerne er altså præcis som de plejer at være, men nu ligger han i sin seng og har far ved sengenkanten.

Når far putter ham på denne måde og til at begynde med sover sammen med jeres dreng, så vil jeres dreng opleve, at far er der, at far ikke forsvinder og at han derfor kan være helt tryg, han behøver ikke gå fra rum til rum for at finde far. Når jeres dreng i løbet af aftenen og natten giver lyd fra sig, græder, drømmer osv. så er far der med det samme til at berolige og betrygge og få ham videre i søvnen - og det er vigtigt at han mærker dette, især på grund af sin alder men også i forhold til at han skal dele mor og far med lillesøster og naturligt er usikker på sin rolle i familien. Usikker på om I stadig er der ligeså meget for ham, som I har været det før lillesøster kom til :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Stille og roligt vil han forstå at I naturligt er der og her vil han så være parat til at sove i egen seng på eget værelse igen - han vil lære at han trygt og roligt kan sove, fordi han kan kalde på jer og senere kan han også komme ind til jer, hvis han har brug for jer.

Det er rigtig fint at I holder fast i dagsrytmen, så han kommer op til samme tid hver dag, sover middagslur fast, spiser til faste tidspunkter og også puttes til fast tid om aftenen, når han viser sig parat til at sove. Jo mere fast rytme, jo bedre vil det være for hans søvn og jo lettere vil han have ved at overgive sig til søvnen, når han puttes.

Jeg er med på at far har et krævende job og er nødt til at være frisk og veludhvilet - måske kan I bruge storebededagsferien på at lade far og søn sove sammen. De tre dage er sandsynligvis ikke nok, men så er I igang. Alternativet kunne være at lade storebror sove sammen med mor og lillesøster i soveværelset, på den måde føler han sig ikke udenfor - og når det går godt, så skal far naurligvis tilbage i soveværelset igen:)

Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce