Annonce

Annonce

Svar: At falde i søvn - 10 måneder


20. april 2014

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære J

Tak for dit brev - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Det er helt okay at jeres dreng ikke er glad for godnatgrød og at I derfor lige nu giver ham lidt modermælkserstatning. Jeg vil dog anbefale at I forsøger at give ham en banan sammen med mælk i kop, så han får lidt ekstra mættende i maven.

Det er også rigtig fint at du gerne vil arbejde på at han skal falde i søvn i egen seng og at du derfor ammer ham og forsøger at putte ham før han sover helt. Du skal her være opmærksom på at puttetidspunktet er rigtigt, for måske bliver han puttet lidt for tidligt og er ikke parat til at sove, når du putter ham…

En anden mulighed er, at han måske bliver frustreret over det skift der er fra din favn og ned i egen seng og at han derfor søger dig ekstra. Her kan det faktisk være en mulighed at du lige nu vælger at lægge dig med ham og amme ham i din seng og lade ham falde i søvn der. Stadig ikke så han falder i søvn med brystet i munden, men så han ammer, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Og du kan lade ham ligge der, naturligvis sikre dig at han ikke kan trille ned af din seng, og så amme ham igen sen aften, når du selv går i seng og først derefter flytte ham over i tremmesengen, hvor han så kan sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

En løsning kan nogle gange også være at give flaske om aftenen, fordi han kan få flasken i sin seng og derfor vænner sig til at falde i søvn der. Han oplever på den måde ikke skiftet fra din favn og ned hvor han skal sove, men kan blive puttet, få sin mælk af flaske og igen kan du så fjerne flasken lige der, hvor han smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn.

Jeres dreng har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med ham udviklingsmæssigt. Han er godt igang med separationsfasen og det betyder at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Samtidig er han begyndt at krybe, lægger sig op på alle fire, øver sig i at kravle, han rejser sig ved tingene og det betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.

Men behovet for nærhed har han stadig, og det viser sig netop ofte om aftenen. Det er naturligt svært for ham at finde ro både fysisk og mentalt. Han skal sige godnat til dagen og alle oplevelerne og finde ud af at slappe af i kroppen og det er ...


Annonce

... helt naturligt at han har brug for hjælp til dette - og derfor søger ekstra fysisk kontakt. Derfor er det vigtigt at du forsøger at give ham den kontakt og nærhed, som han viser behov for, så han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Det lyder som om at du er ret god til at vurdere hans behov og at du er på rette vej, men at det lige nu er en naturlig svær periode, som I skal igennem. Det er helt okay hvis han har brug for at ligge og pludre, tumle lidt rundt osv. og er han okay med at ligge og møve rundt i sin seng, så er der ikke noget i vejen for at du går lidt frem og tilbage og først sætter dig hos ham, når du kan mærke at han har brug for dette. Men hvis han rejser sig, strækker armene op mod dig og tydeligt signalere "gå ikke fra mig, tag mig op", så skal du naturligvis ikke gå fra ham, men i stedet give ham den nærhed, som han har behov for.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle gange vil det være nok at du sidder der, lægger dine hænder på ham, synger en stille sang, eller bare siger "ssh-ssh". Andre gange er du nødt til at tage ham op, sidde med ham, berolige og betrygge og når han så atter er klar, så kan du putte ham tilbage i seng igen. Det er helt fint at du forsøger at holde fast i at han falder i søvn i sin seng, når han skal sove der hele natten - fordi han godt kan blive utryg, hvis han oplever at falde i søvn et andet sted og så vågner op i løbet af natten og oplever at være flyttet. MEN, som sagt kan det i denne alder nogle gange være nødvendigt at lade ham falde i søvn tæt ved dig, så han får den ekstra nærhed og så først flytte ham senere, når han sover meget dybt - og så vil han måske have brug for at komme over og putte sig ind til dig tidlig morgen og det er naturligvis også helt okay :)

Hvis du om aftenen prøver at putte ham, og han er helt ulykkelig og tydeligt ikke vil ned i sin seng, ikke er parat til at sove, så vil det være en idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn. Det sker ofte efter 20-40 minutter og her kan du så prøve at putte ham igen. Det er langt bedre at gøre dette og han så oplever det at blive puttet som noget dejligt og rart, end at I kæmper en kamp med ham i soveværelset hver aften, hvor han tilsidst begynder at fornemme at det at sove er noget ubehageligt og det skal ikke tage 1.5 time at blive puttet, så er det bedre at tage ham ud, afbryde situationen og forsøge igen, når han atter viser sig klar:)

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce