Annonce

Annonce

Svar: Korte middagslure


15. april 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar:)

Hvis din dreng har tendens til at vågne efter en time og han her virker vågen, ligger og smiler til dig i barnevognen og tydeligt ikke virker til at have behov for at sove mere, så må du gerne tage ham op, snakke med ham, lege og pludre. Det er helt okay, så vil han måske kunne sove en længere lur næste gang du så putter ham.

Nogle børn sover deres længste lur om formiddagen og andre børn sover en lang middagslur. Du må prøve at se, hvad der fungerer bedst for jer og lige nu prøve at følge ham. Skal jeg sige noget generelt så vil det være at de fleste børn trives godt med en rytme, hvor det er middagsluren, der er den længste lur, fordi en lang lur midt på dagen ofte gør, at eftermiddagen ikke bliver så lang og barnet ikke bliver så overtræt sidst på dagen. Men igen - hvis barnet har en rytme, hvor det sover længere formiddagslur, så er det naturligvis helt okay.

Derudover vil dagslurernes længde naturligvis også afhænge af hvor lang nattesøvnen er og hvis din dreng sover 12 timer om natten, så vil det være helt naturligt at han ikke kan sove mere end 1 time af gangen i løbet af dagen. Han vil med den alder han har, stadig have brug for 3 lure dagligt. Det er vigtigt netop at få de afbræk, som dagssøvnen giver ham og det vil her være rigtig fint at han sover 1 time tre gange dagligt. Det er bedre end at hvis han ...


Annonce

... f.eks. sov 3 sammenhængende timer midt på dagen. Med den alder han har, vil han naturligt sove bedst med de tre lure.

Planen jeg har sendt dig er ment som en guide, så du kan se hvordan rytmen i en dag kan være. Det vil dog være rigtig fint at forsøge at skabe nogenlunde faste spisetider dagen igennem, ligesom faste tidspunkter for hans lure også er vigtigt. Du må derfor godt prøve at holde fast i at frokost og aftensmad serveres til nogenlunde samme tid hver dag og gerne på tidspunkter, som normalt passer til, hvornår man spiser frokost og aftensmad. Om det lige er kl 11 eller kl 12 betyder ikke så meget, bare det passer ind i rytmen og dagen og det stille og roligt bliver til en rytme, som du kan følge og som passer til din dreng og til jer.

Det betyder dog også at hvis du putter din dreng til formiddagslur kl 9 og han så vågner kl 10, så skal du ikke servere frokost kl 10 men stadig kl ca 11.. Det er en god idé at tidspunkterne i løbet af dagen ikke varierer mere end +/- en halv times tid. Så nogle dage spiser han måske frokost kl 11 og andre dage 11.30.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når du via nogenlunde fast tidspunkter forsøger at skabe en rytme, så er det fordi du derved påvirker hans indre ur, hans indre rytme. Det vil hjælpe ham til på sigt at fornemme mæthed og sult, ligesom det vil hjælpe ham til at fornemme behov for aktivitet eller søvn.

Håber dette besværer dit spørgsmål og hjælper lidt videre på vej :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce