Annonce

Annonce

Svar: Sover max en time af gangen


14. april 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev, tak for dine søde ord til mig om brevkassen og mine bøger - og velkommen til. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er rigtig godt at I er startet op på laktulose, så I hjælper ham med at få gang i maven og måske skal han øges i dosis? Han må meget gerne få 1 ml pr kg han vejer og du må gerne give ham det to gange dagligt. Hvis han vejer f.eks. 6 kg, så han kan få 3 ml morgen og 3 ml aften. Måske har han brug for lidt ekstra et par dage og derefter kan der trappes lidt ned i mængde igen.

Derudover tænker jeg, at det er rigtig godt at holde fast i skemad to gange dagligt. Og han må meget gerne spise ½ dl af gangen. Jeg vil foreslå jer at I prøver at bytte om på grød og mos, så han får grød til frokost og mos til aften. Derudover vil jeg foreslå dig at du tilsætter frugtmos som topping til hans grød. Det kan være sveskemos, pæremos, æblemos, blommemos eller lignende. De er også med til at holde maven lidt igang.

Som du har læst vil jeg anbefale at du nu begynder at give skemad når han vågner, sammen med vand af kop og giver bryst inden han skal sove igen. Det er en rigtig god rytme at arbejde efter, fordi der så er plads til begge dele i maven og du dermed er sikker på at han får, hvad han har behov for. Hvis han virker meget tørstig, når han vågner, må du gerne prøve at give ham lidt vand at drikke og imens eller derefter gør du så skemaden klar.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre, starter dagen med en lille amning, når I står op. Når han bliver 6 måneder springes amningen kl ca 7 over, i stedet startes her med morgengrød, men lige nu skal han ammes.

Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur. Det vil være en rigtig god idé at du nu prøver at lægge ham til brystet før han skal sove. Han skal ikke ammes igen, når han vågner, men kan her tilbydes lidt vand af en kop, hvis han virker meget tørstig.

Frokost 11: Tilbydes grød med frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes tilt lur på altanen ca kl 12 som nu

Eftermiddag 14-15: Må gerne tilbydes en lille smule ren frugtmos bare en spiseskefuld, fordi det hjælper med at holde lidt gang i maven, vand af kop og ammes igen før han så puttes til sin powrnap, der er dagens 3. lur

16.30: Powernapper

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes, skiftes, ammes og puttes til natten ca. 20

Sen aften 23: Ammes, gerne fra begge bryster, så han bliver fyldt ekstra op her

Midt nat 03: Evt. amning

Som du kan se så passer de timer du har angivet fint ind i den rytme jeg foreslår - største forskel er at du nu giver skemad og vand af kop først og ammer før lur. Og derudover foreslår jeg at I forsøger at putte ham lidt senere til natten.

Det er helt relevant at din dreng stadig tilbydes 3 lure dagligt. Han sover tidlig middagslur og har derfor naturligt brug for sin powernap om eftermiddagen. Ellers bliver dagen alt for lang for ham og det vil han ikke kunne holde til. De fleste børn er også 6 nogle gange 7 måneder før de begynder at kunne nøjes med to lure dagligt.

Dit putteritual lyder meget ...


Annonce

... fint og ikke til at være for kort. Badet vil dog have størst effekt hvis det ligger godt en time før putning, så måske er tiden mellem bad og putning for kort… Da han sover sin 3. lur kl 16.30 er han måske ikke allerede putteklar kl 19, men måske først kl 20…

Alder og udvikling spiller naturligt ind og gør at han om aftenen vil virke mere vågen og måske mere urolig. Far kommer hjem, hvilket jo er rigtig dejligt og han har naturligt også brug for tid sammen med sin far, brug for at lege, hygge, nusse, pludre osv. med far - så der er naturligt mere uro i hjemmet om aftenen og det skal der være plads til :) Og det er rigtig dejligt at de to tumler, men naturligvis skal man finde balancen, som I også så fint er opmærksomme på nu - så han ikke bliver "overgearet" når han skal sove :)

Jeg er helt enig med dig i at en fast rytme for dagen vil hjælpe jer, og jeg håber at min dagsplan vil hjælpe jer lidt videre. Jeg ved godt du skriver at han ikke virker sulten, men jeg tænker at skemaden vil hjælpe jer til mere rytme. Og samtidig lyder han meget parat til skemaden, han har lyst til at spise mad med ske og virker meget interesseret, hvilket er rigtig dejligt. Det at tilbyde skemad til faste tider, amme ham og putte ham til faste tider, være aktiv til faste tider osv. hele dagen igennem vil derfor naturligt hjælpe jer på vej og du skal ikke være bange for at amningen falder for meget. Netop når du giver skemad først og hvis du holder mængden på ½ dl eller max ¾ dl af gangen, så burde der stadig være plads i maven til mælk. Og hvis du ammer 6 gange i døgnet, så burde han få sit behov for mælk dækket tilstrækkeligt og derudover vil han jo så også få vand af kop. Hans behov for næring skal stille og roligt dækkes af både skemad og mælk:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er rigtig fint at du lige nu ammer ham og derefter prøver at putte ham, så han ikke falder i søvn med brystet i munden. Du må gerne lægge dig med ham og amme ham i din seng, men prøv at trække brystet ud af munden på ham inden han sover helt. Når han er ammet sen aften, må du gerne lægge ham over i hans egen seng, så han ligger lidt på afstand af mælkebaren - hvis han ligger tæt med dig, vil han naturligt dufte din mælk og have lyst til at die ekstra hos dig. Når det er sagt, så er det dog helt normalt at børn i denne alder stadig har brug for brystet midt nat og han må gerne blive ammet her. I 6 måneders alderen kan I arbejde på at trappe amningen midt nat ud, men ikke lige nu :)

Med hensyn til at sove en time af gangen, så skal du også regne lidt på, hvor meget han samlet sover. Hvis han sover fra kl 19-07, altså 12 timer om natten, så er det helt naturligt at hans dagssøvn samlet kun er 3 timer. Sover han mere om dagen, vil hans nattesøvn naturligt blive det kortere, og du kan derfor lige nu prøve at arbejde på at han f.eks. bliver puttet lidt senere og måske derfor sover fra 20-07, så vil han måske kunne sove 1 time om formiddagen, 1.5-2 timer til middag og en halv times powernap… Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er 14.5-15 timer samlet over døgnet.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce