Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til korrekt støtte ved opvågninger om natten


14. marts 2014

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Julie

Tak for dit brev :)

Det er en fin dagsplan I har lavet og det lyder meget fint det du fortæller. Det er meget passende med antallet af måltider og det er fint med de to flasker vælling. Vælling tæller med i mælkeregnskabet og han får samlet ca 500 ml, som fuldt ud dækker hans behov for jern. Derudover giver I mere og mere rigtig mad, mad i stykker med udgangspunkt i jeres mad og supplerer stadig med skemad, så han bliver fyldt godt op - helt som det skal være :)

Det lyder som om at jeres dreng er god til at signalere sine behov og I er gode til at lytte og reagere på hans signaler. Han siger f.eks. fra overfor flaske med mm eller mme, men vil gerne acceptere flasken med vælling, ligesom han også selv har sagt fra overfor brystet. I har oplevet behov for at skabe en nogenlunde fast rytme og har forsøgt at hjælpe ham med dette og I fornemmer, at han nu sover langt bedre om natten. Du mærker hans behov for at komme ind til dig tidlig morgen og sove videre i din seng - hvorfor han naturligt kommer dette ... alt sammen rigtig fint. Det går stille og roligt i den rigtige retning og det er fint at gøre det, som du fornemmer virker bedst.

Det er meget fint at han sover 2 lure dagligt og det er rigtig godt, hvis han kan springe luren omkring kl 17 over. Og de er ret flot, at han faktisk sover uden at få mælk om natten. Det er lidt usædvanligt at han ikke behøver flaske sen aften, men i en alder af kun 8 måneder er i stand til at sove fra kl ca 19 til 06/07 uden at få mælk eller vand. Mange vil misunde jer dette :)

Det er de rigtige skridt du planlægger - at han f.eks. stille og roligt skal lære at sove uden at du behøver trille barnevognen hele tiden - du arbejder i den rigtige retning og det er vigtigt at holde fast i den gode gænge. Som du selv skriver, så går alt den rigtige vej efterhånden og ja - det er rigtig skønt!

Jeres udfordring lige nu er separationsfasen. Det er et stor udviklingsspring, som jeres dreng lige nu går igennem og det påvirker naturligt hans søvn. Han er rigtig godt med motorisk, kravler, rejser sig op af alt, begynder at gå omkring og han øver sig i dette om dagen, når han er vågen, men han øver sig også i søvne. Fordi han motorisk bruger sig selv mere og mere, gør det at han har svært ved at ligge stille. Han får sig lagt i stillinger han ikke selv kan komme væk fra, ligger f.eks. i kravlestilling og rokker frem og tilbage, banker måske hovedet ind i sengegavlen osv. Det kalder man "headbanging". Nogle børn ligger også og kaster hovedet fra side til side "headrolling" og det er helt normalt for alderen. Han rejser sig også op ved tremmerne i sengen, det er let at rejse sig der og det udnytter han - og ofte mere eller mindre imens han sover. Man kan sige at han har en stor motorisk uro, en rastløshed i kroppen og derfor har rigtig svært ved at ligge stille og derfor også rigtig svært ved at slappe af og overgive sig til søvnen og svært ved at sove, når han endelig sover.

Det er nu motorisk er så meget igang, betyder også at han undersøger verden mere og mere på egen hånd og oplever rummene han er i på en anden måde. Verden er pludselig større. Det at han begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre. I mærker det måske om dagen, ved at han reagerer, når I går fra ham. Han græder, også selvom du kun går ind i et tilstødende lokale - hvis du f.eks. går fra stuen og ud i køkkenet, kan han blive rigtigt ked af det - og han viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og søger stor fysisk kontakt, når han ser dig igen. Hvis andre, bedsteforældre eller andre, prøver at tage ham op eller snakker for meget med ham, så kan han også blive rigtigt ked af det og tydeligt søge mors eller fars trygge favn - også mennesker, som han ellers kender godt, kan han pludselig reagere på.

På samme måde vil han ofte søge ekstra kontakt, når han skal puttes. Han har svært ved at overgive sig til søvnen, har svært ved hvis I går og har tydeligt brug for ekstra nærhed, kærtegn, holde i hånden osv. når han skal sove. Og det samme om natten -han har brug for at se jer, mærke jer, for at vide, at I er der og ikke har forladt ham. og det er helt naturligt at han derfor f.eks. viser behov for at komme ind til jer tidlig morgen. Det skyldes sandsynligvis at han her drømmer rigtig meget - for alt hvad han oplever skal jo bearbejdes ...


Annonce

... i drømme og drømmeaktiviteten er størst hen mod morgenstunden. Så når han vågner af en drøm, er det rigtig dejligt for ham, at komme ind og sove videre hos jer.

Det er helt fint at I lige nu arbejder på at lære ham at sove på eget værelse og det er som udgangspunkt rigtig godt, at I lærer ham at falde i søvn i egen seng, fordi han så forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Det vil hjælpe ham til at komme videre i søvnen, når han i løbet af natten har sine små opvågninger. Det er vigtigt at han ved hvor han er, så han er helt tryg, når han vågner op.

Det der er vigtigt i denne alder, er at I ikke begynder at få skabt nogle vaner, som er uhensigtsmæssige på sigt. Det betyder at han f.eks. ikke skal begynde at få flaske flere gange om natten eller tages op i favn og gås rundt med igen og igen, for på den måde at blive lullet videre i søvnen, eller at han begynder at få en sut i munden hver time natten igennem... Det er en god idé at hjælpe ham med de ting, som han selv vil kunne indenfor overskuelig fremtid - f.eks. stillingskift. Det vil være helt okay at du hjælper ham med at blive lagt ned igen, når han i søvne har fået sat sig op eller står rejst op ved tremmerne. Lægge ham ned, berolige ham med ord, kærtegne ham, putte ham med dynen og på den måde få ham videre i søvnen.

Samtidig med dette, så skal I om dagen øve at lære at sætte sig. Han kan det ikke endnu, lige nu kan han kun rejse sig og hiver sig op over alt, men stille og roligt skal han om dagen lære også at sætte sig ned igen - og når han kan det, så begynder han også at kunne det om natten. Indtil da skal du hjælpe ham og det er som sagt okay at hjælpe ham med dette, fordi han inden for nær fremtid motorisk bliver stærkere og stærkere og derfor vil lære at skifte stilling selv - også om natten.

Sutten skal du forsøge at undgå ellers risikerer I det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Det er sådan at vi alle sammen vågner 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og når vi har disse små opvågninger om natten, så er det vores søvnassociation, der skal få os til at sove videre igen. Søvnassociationen er det ritual vi har i forbindelse med at falde i søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det betyder, at vi registrerer at alt er som da vi faldt i søvn. Hvis det er det så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove, før vi finder det igen. Og hvis du konsekvent giver din dreng sutten i munden, hver gang han har disse små opvågninger i sin søvn, så udløser du et behov hos ham om at sutten skal være i munden. Han lærer at han ikke kan sove uden sin sut, han lærer, at hver gang han vågner, så kommer du og giver ham sutten.

Når din dreng sover godt, så slappes alle muskler i kroppen også kæbemusklen og sutten falder ud, det er helt naturligt. Men hvis du giver ham den hver gang han vågner, så lærer du ham at han ikke kan sove uden og så er det at han får en vane med at vågne hver gang, i vished om at du kommer med sutten, hvorefter han så kan sove videre. Derfor er det vigtigt at du nu prøver at få ham videre i søvnen uden at han give ham sutten, men i stedet ved at du beroliger ham med dine kærtegn, din nærhed, dine beroligende ord osv. så han lærer at komme videre i søvnen uden hver gang at få noget i munden.

Du skal også være opmærksom på hvor meget du behøver reagerer, for netop på grund af hans alder og udvikling, så vil han naturligt kunne ligge og klynke i søvne - altså i drømme. Faktisk kan han også godt ligge og grine, det kan man også opleve:) Og det sker imens han sover, så hvis han ligger stille, ikke ligger og "headbanger" eller lignende, men ligger og sover, så skal du passe på ikke at hive ham op, men i stedet prøve at trække tiden og se om han kan komme videre i søvnen på egen hånd.

Nogle gange kan det hjælpe at sove i samme rum, fordi du så kan bruge samme beroligende ord, som når du putter ham. Du kan sige "ssh-ssh", "ssåå-ssåå" eller lignende og han registrerer i sin underbevidsthed at alt er, som da han faldt i søvn og kommer på den måde videre i søvnen, uden at du har fat i ham... Så ja nogle gange kan det faktisk være en hjælp, at du er der og reagerer på hans lyde, men ikke ved at du giver ham sutten hver gang, så vidt muligt prøve at få ham til at finde videre i søvnen med så lidt aktivitet fra din side som muligt :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce