Annonce

Annonce

Svar: Behov for tryghed


17. februar 2014

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Line og Per

Tak for jeres brev og søde ord til mig :)

Det lyder så fint det I fortæller, og der er absolut ikke noget i vejen for at I lige nu vælger at tage jeres dreng ind til jer, når han vågner og tydeligt viser behov for denne tryghed om natten. Og ja - det er ganske rigtigt, at det måske stopper af sig selv. Nogen garantier er der naturligvis ikke, men det er altid rigtig godt at give barnet så meget tryghed som muligt - jo mere tryg han er ved at sove og forbinder det at sove med noget dejligt, jo mere er der at bygge videre på og der kommer ikke noget godt ud af kampe om nattesøvn!

Det er helt rigtigt set at hans motoriske udvikling og det at han nu bevæger sig rundt i verden på egen hånd spiller ind. Faktisk taler man ofte om at der i 13-15 måneders alderen kan være en slags "separations-gentilnærmelses-fase", hvor barnet på den ene side rigtig gerne vil prøve selv, skubber forældrene fra sig, men samtidig også klynger sig mere - så vil han op, så vil han ned og så vil han op igen. Det kan virke som om at han ikke rigtig kan finde ud af om han har brug for jer eller om han ikke har.

Børn i denne alder kan have rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. De græder, klynker, virker ekstra tryghedssøgende, ofte foretrækker de den ene forældre frem for den anden, de klynger sig fast, har brug for tæt fysisk kontakt. Det er helt naturligt og hører som sagt alderen til. Det lyder som om at det hos jer fungerer rigtig godt at putte jeres dreng i egen seng om aftenen - I skal sidde der, holde hænderne på ham, berolige ham og vise ham at I er der - men han kan godt falde i søvn i egen seng. Det er fint - det er en god rytme at holde fast i, så han netop forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove.

Det er også rigtig fint at forsøge at få ham videre i søvnen i egen seng, når han så vågner om natten mellem kl 24-04... men hvis det ikke virker, så er det helt okay at tage ham ind til jer. Det I kan forsøge er at få ham tilbage i egen seng igen. For han kan godt begynde at vænne sig til at vågne og søge jer, skulle ud af værelset, fordi det bliver en vane, mere end et tryghedsbehov. Det at flytte ham tilbage i egen seng igen kan have den fordel, at han så begynder at vågne i egen seng om morgenen. Han får altså en oplevelse af at blive puttet i egen seng og også vågne i egen seng og således en fornemmelse for at natten foregår i egen seng.

I kan derfor godt forsøge at putte ham tilbage i egen seng i løbet af natten, når han atter sover og når I synes at pladsen i jeres seng bliver lidt for trang...

En anden ting I kan forsøge er at hjælpe ham til at forstå at I er der, selvom han ikke kan se jer. Omkring 16 måneders alderen begynder han at få lidt bevidsthed om at I er der, at I ikke er forsvundet, selvom I ikke kan ses, men lige nu ved jeres dreng faktisk ikke hvor I er, når han ikke kan se jer. Han kan ikke forholde sig til at I f.eks. er i stuen, når han ligger på værelset. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, når og hvis I går, om I er væk i 5 minutter eller i 5 timer. Når han ikke kan se jer, føler han sig forladt og alene. Og ofte er et ikke nok at kunne se jer, han har brug for at mærke jer, brug for at ligge helt tæt, for at fornemme at I ikke er forsvundet.

Det samme, når han er i dagpleje om dagen og I afleverer ham - han ved ikke hvor I går hen og han forstår ikke hvad I skal. Han ved heller ikke hvornår I kommer igen og det gør ham naturligt lidt urolig - heldigvis er dagplejer der, hun tager sig af ham, passer på ham og I signalerer at I ...


Annonce

... er trygge ved hende og det kan han også godt være - men stadig kan det naturligt være svært for ham at I går:)

For at hjælpe ham til at forstå at I stadig er der, kan det være en god idé at lege gemmeleg med ham. I kan skiftes til at gemme jer og det kan være en god idé at sige lyde, som han/I så skal lytte efter, når I leder efter den anden. På den måde kan i hjælpe ham til at forstå at man nogle gange kan lytte og høre om den anden er der. I kan også i hverdagen "lede efter hinanden" f.eks. sige "hvor er far henne, skal vi finde far?" eller lignende, når det f.eks. er spisetid, så han bliver opmærksom på at man kan sidde i et andet rum, at han kan lede og finde - og altså ikke er alene.

Det kan være en rigtig god idé at introducere en godnathistorie nu, hvor I sidder og læser lidt op ved siden af ham, når han skal sove. I kan tale lidt om dagen, så nogle af dagens oplevelser bliver bearbejdet og så han derefter sover mere roligt.

Det kan være en god idé at introducere en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende nu, som stille og roligt bliver en substitut for jer. Som han kan putte sig med, når han sover ude og også derhjemme og som på sigt kan berolige ham, hvis han vågner om natten.

Det spiller også ind på natten, hvordan hans dag forløber og I skal være opmærksomme på dagens rytme. Hvordan sover han i løbet af dagen? Mange børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun en lur om dagen og hvordan han sover har stor betydning for natten. Får han to lure dagligt - og ligger disse lure formiddag og middag? Eller er han begyndt at sove en lur? Og powernapper han nogle gange om eftermiddagen, når I henter ham?

Hvis han har brug for to lure stadigvæk, så er det vigtigt at han sover formiddagslur og middagslur. Hvis han er begyndt at sove mindre om formiddagen og i stedet powernapper eftermiddag, så vil søvnen om eftermiddagen kunne "æde" af nattesøvnen. Hvis han således falder i søvn i bilen, i barnevognen, bag på cyklen, når I f.eks. henter ham kl 16, så kan det være forklaringen på at han vågner om natten og er det tilfældet, så vil det være en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor han sover formiddagslur og middagslur.

Er han nået dertil, hvor han kan nøjes med en lidt længere middagslur, så er det vigtigt at den ikke ligger så tidligt på dagen, at han igen er nødt til at powernappe om eftermiddagen - hvis det er tilfældet, så er det faktisk bedre at han sover to lure og får en formiddagslur i stedet...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop.

Afleveres i dagpleje


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Formiddag 8.45-9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop

Puttes til formiddagslur, sover måske 45 minutter

Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg og tilbehør eller varm mad bestående af kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Vand af kop.

Puttes til middagslur og sover her gerne et par timer

Eftermiddag 15: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, lidt frisk frugt, måske 1/2 bolle mv., vand af kop

Før aftensmad: Lidt forskelligt grønt at gumle på, vand af kop

Aften 18: Familiemad - almindelige børnevenlige retter - kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Let mælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Godnatgrød kl 19.30 i køkkenet, får derefter børstet tænder

Puttes til natten ca kl 19.45-20 - evt. med flaske/amning - jeg er ikke helt klar over jeres rutiner her:)

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce