Annonce

Annonce

Svar: Renlighed og slik-straf


19. april 2010

Kategori:
Alder:
4 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Signes mor

Der er gået nogle dage siden du skrev til mig sidst og det lyder som om at tingene er gået lidt i hårdknude hos jer. Faktisk synes jeg det lyder som om at I er nødt til at give det en pause, holde fokus væk fra bleer og renlighedstræning i en periode.

Jeg tænker derfor at I må give hende ble på og simpelthen satse på at hun, når opmærksomheden lægger sig, naturligt selv vil komme og sige at hun gerne vil have bleen af igen. Det kan godt være at de andre i børnehaven vil begynde at kommentere på at hun stadig bruger ble, det kan virke hårdt, men det kan være det sidste skub hun har brug for, for at slippe den og blive parat.

Det kan være rigtig svært at finde balancen mellem at hun selv føler sig parat og at I forældre synes det er tiden til at slippe bleen og det lyder her som om I ikke er helt enige ...

I har haft stor fokus på hendes renlighed gennem længere tid og mit forslag er altså at I nu fjerner eller i hvert fald minimerer dette fokus. Hvis hun vil have en ble på, så får hun det, hvis hun ikke vil have den på, så er det også fint.

Prøv at give hende masser af ...


Annonce

... positiv opmærksomhed på andre områder, så jeres samvær ikke kommer til at handle mere om at nå toilettet end om at være sammen og have det rart. Accepter at hun lige nu ikke er parat, skru forventningerne ned og sig til jer selv, at hun er ikke parat til at gå på toilettet lige nu. Skæld ikke ud, giv hende fred.

Som udgangspunkt så vil børn naturligt gerne gøre det, de ved gør deres forældre glade for dem og jeres datter er fuldt ud klar over, at I ønsker hun skal smide bleen og være renlig. Det behøver I ikke fortælle hende, det ved hun godt. Derfor tænker jeg, at I lige nu når længst ved at give hende en pause og helt fjerne fokus fra bleen - det kan meget vel betyde at hun så om en måned eller to pludselig selv kommer og siger at bleen skal af - og så er der grobund for et godt samarbejde. Det er der ikke, som du beskriver det lige nu.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Måske vil det også være dejligt for dig, at give det hele lidt ro og bare holde jer til den ble, som hun jo beder om at få på .. bare det at du også begynder at slappe lidt af omkring det, kan hjælpe jer alle :)

Håber du kan bruge dette, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce