Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke lege selv - 3 år, 4 mdr.


10. juni 2016

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære lidt trætte mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er helt naturligt, at din datter nu begynder at lege rollelege. Det elsker børn i den alder og det er helt naturligt, at hun stadig rigtig gerne vil lege med dig.

Når hun leger rollelege, så laver hun en historie. Alle roller har forskellige værdier og forskellige styrker - og det giver din datter mulighed for at afprøve forskellige ting f.eks. autoritet, omsorg, kontrol, forhandling osv. Og når det er særligt spændende også at lege med dig, så er det fordi I via rollelegen kan bytte roller. I kan lave om på "barn" og "voksen". Det er f.eks. rigtigt spændende at lege "far-mor-barn", hvor du er barnet og hun er den voksne. Eller det kan være spændende at lege "læge", hvor hun er lægen og du er patienten osv.

Hun leger disse lege med sine venner i børnehaven, men hun har også stadig brug for at lege forskellige lege med dig, netop for at afprøve forskellige roller - og det er trygt sammen med dig, fordi hun ved, at du er der for hende, hjælper og guider og ikke afviser hende fordi hun afprøver en rolle....

Det betyder dog ikke, at du skal lege med hende hele tiden. Og jeg vil anbefale dig, at du prøver at introducere nogle lege, hvor du er med lidt på afstand, hvor du har mulighed for at gå til og fra. Det kan f.eks. være at lege købmandsbutik, hvor du hjælper hende med at samle forskelligt emballage, køber legepenge og et kasseapparat, - og hun kan så sætte varerne op i butikken, og så kommer du på besøg som kunde. Det samme hvis hun f.eks. har et legekøkken, legemad osv. så kan hun lave mad på en restaurant, og du kan komme på besøg, bestille mad, smage osv. og derefter gå igen. Eller hvis hun leger med dukker, så kan du være den der passer dukken imens hun er på arbejde - og dermed leger lidt for sig selv - kommer og henter dukken, når hun har fri fra arbejde osv.

Det at du på den måde leger med, men dog på afstand, går ind og ud af legen, ...


Annonce

... kan give hende en følelse af at du godt vil deltage, men samtidig har du også mulighed for at lave andre praktiske ting imens.

Du skal naturligvis også lytte til, når hun siger "nu sover lillesøster, så kan du godt lege med mig". Det er vigtigt, at du anerkender hendes behov for dig og lader hende føle sig prioriteret. Det er derfor vigtigt, at du her ikke afviser hende - men at du nogle gange leger med hende, spiller et spil sammen med hende, læser en bog eller lignende - og andre gange siger, at du ikke kan lege, men at hun gerne må hjælpe dig. Ofte handler det ikke om, at I skal lege, men om at være sammen og det er klart, at hun bliver rigtigt ked af det, hvis hun føler sig afvist.

Du må derfor gerne invitere hende med i det du laver. "Du kan hjælpe mig med at vaske tøj" eller "har du ikke lyst til at hjælpe mig med at bage boller?" eller "jeg skal have lagt alt tøjet sammen, hvis du hjælper mig, så kan vi måske nå at læse en bog" - så du stadig viser hende, at du vil hende, selvom der er andre ting, som skal gøres. og så hun også nogle gange måske lærer, at hvis I hjælper hinanden, så er der mere tid til noget af alt det, som hun rigtig gerne vil :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og ja - nogle gange er det naturligvis også okay, hvis I ikke lige leger, og hun ikke har lyst til at hjælpe dig med det, som du er igang med. Så længe du tilbyder, at I kan være sammen og viser hende, at du gerne vil hende, så er det okay, at hun vælger fra. Og ja, det er også okay, at hun så nogle gange bliver lidt ked af det eller frustreret. Det er naturligvis rigtig hårdt, når tingene ikke altid går som hun gerne vil eller har lyst til.

Nogle gange er det fint, at hun så lægger sig på sofaen og laver ingen ting. Andre gange kan du måske invitere hende ud i nærheden af dig "du kan sætte dig og tegne her ved siden af mig" eller lignende, så I stadig er sammen, selvom I laver hver jeres ting.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce