Annonce

Annonce

Svar: Spisetid - 16 mdr.


21. februar 2014

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med jer

Tak for jeres brev :)

det er sandsynligvis en række af flere omstændigheder, som gør at jeres dreng lige nu har manglende interesse for mad - det lyder jo som om at han ikke har interesse for at spise selv, men heller ikke er synderligt interesseret, når I forsøger at made ham...

Rigtig mange børn vil naturligt i jeres drengs alder begynde at spise mere selektivt. Han vokser ikke længere helt så meget og har ikke brug for samme mængde mad som før. Hans lyst til at smage, putte i munden og undersøge med munden er væk nu - i stedet er det langt sjovere at lege med maden, komme den op i glasset, vende tallerkenen på hovedet, smatte maden ud mellem fingrene, tygge på maden og tage den ud af munden, se på den, mærke på den. Han er naturligt også meget optaget af, hvad det han gør, gør ved jer...

Det er rigtig vigtigt at I forsøger at skabe en fast plan for dagen, med faste spisetider. Det er vigtigt for at skabe fornemmelse for mæthed og sult. Det er derfor en rigtig dårlig idé, hvis I tilbyder ham små snacks eller lette bider ind imellem måltiderne, ligesom det er en dårlig idé, hvis I lader ham rende rundt med mad eller få lov til at komme og gå til og fra bordet undet et måltid. Det er vigtigt at måltider serveres ved bordet, at han sættes i den høje stol og hjælpes til at få en fornemmelse for at nu er det spisetid og at det er sådan det foregår - hver gang.

Han skal stadig tilbydes mange små måltider dagen igennem - hovedmåltider morgen, frokost og aften og derudover mellemmåltider formiddag og eftermiddag. Han kan også tilbydes en godnatgrød inden sengetid.

I skal prøve at vurdere hvornår spisetiderne ligger bedst - måske er 17.30 passende for aftensmaden, måske skal det, som I skriver, ligge lidt senere - det afhænger helt af, hvornår han har et mellemmåltid om eftermiddagen.

Det er rigtig fint, at I tager ham med i køkkenet så han får lov til at smage lidt undervejs. Det hjælper ham til at forstå at det er ved at være spisetid, han dufter maden undervejs og det hjælper ham også til at føle sult, ligesom I ikke behøver være helt så opmærksomme på hvad han spiser af f.eks. grøntsager ved middagsbordet, hvis han har spist nogle grøntsager under forberedelserne til aftensmaden. Det at han lige nu bliver ked af det bare han sættes i den høje stol, kan også nogle gange afbrydes ved at lade ham få lidt mad på køkkenbordet under madlavningen:)

I skal være opmærksomme på at han lige nu måske har brug for at starte måltidet hos jer - han kan sidde lidt på skødet, smage lidt fra jeres tallerken og kan så efterfølgende komme over på sin stol. Det kan også være at han kan starte i sin stol og så efterfølgende komme over til jer, hvor han kan spise lidt videre. Dette for at vise ham, at han skal blive ...


Annonce

... ved bordet, lære ham at et måltid varer længere end et par minutter og komme væk fra, at han løber rundt, når I skal spise.

Det kan være en god idé at servere maden adskilt i en tallerken inddelt i rum. Ikke for meget af gangen, men gøre det så overskueligt som muligt. Hvis han vil have mere af noget, så kan han få det -men lad ham spise lidt først og få fornemmelsen af at han faktisk spiser - han kan se og I kan se, at de 3 små hapsere forsvinder fra tallerkenen og det giver en fornemmelse af at noget kommer indenbords :)

I skal overveje om I vil flytte ham væk fra bordenden? Hvis han sidder der, så vil han opleve at I sidder på hver sin side af ham og kikker på ham og hvad og hvordan han spiser. Det kan virke som et pres. Det er vigtigt at han får madro og det skabes ofte ved at give jer nye pladser. Samtidig skal I være opmærksomme på ikke at vise ham alt for meget opmærksomhed under måltidet. Prøv i stedet at tale sammen om forskellige ting, gør det hyggeligt, tal om maden osv. så fokus kommer væk fra ham.

I løbet af dagen må I også godt prøve at lade ham sidde alene ved bordet. Stille en tallerken foran ham med lidt forskellige valgmuligheder og lav så noget andet imens, så I er i nærheden, har øje på ham, men stadig lader ham selv styre sit måltid - giver ham madro.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Hvis han beder om mad, så skal han have mad - så hvis der er tidspunkter, hvor I kan fornemme at han er sulten og gerne vil spise, så skal I udnytte dette. Sig f.eks. "vil du gerne have frugt, det må du gerne få. Sæt dig på din stol, så får du frugt" eller lignende. På den måde lærer I ham at måltidet igen foregår ved bordet og fra den høje stol og at han ikke kan løbe rundt med maden og I udnytter, at han er sulten og har lyst til at spise, hvilket ofte vil gøre at han så også spiser selv og spiser pænere og naturligt lærer at det er sådan man gør :)

Giv ham muligheden for at spise med gaffel og ske, men lad ham også stadig spise med fingrene, hvis han helst vil dette. Prøv evt. med en Kay Bojesen hanke-ske, som har et rundt håndtag, som han lettere kan styre.

Nogle gange kan bøjlen på stolen igen være en god idé. Du kan også overveje om han kan have brug for en speciel siddepude at sidde på, hvis han generelt er motorisk meget livlig/urolig... Han er dog stadig ikke ret gammel, så mon ikke uroen skyldes hans alder og naturlige lyst til at være i bevægelse og det skal man naturligvis ikke hindre:) Det er derfor også en god idé at I er opmærksomme på at han skal bruge sig selv rigtig godt motorisk, jo mere han kan tumle rundt, bruge sig selv fysisk før I skal spise, jo lettere vil han naturligt ofte have ved at sidde stille, når maden så står på bordet...

Jeg håber du kan bruge ovenstående, fortsat held og lykke og fortsat god appetit:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce