Svar: Grænsesætning til mindre børn

---

Kære Helene

Tak for dit brev :)

Dejligt at høre at du kunne lide og bruge min artikel om grænser og opdragelse af de 4-6 årige - Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig omkring de 2 årige børn.

Når børn er 1-3 år gamle, så er de rigtig godt igang med at udvikle deres selvstændighed. Det er en rigtig svær alder for mange og det er en alder, der giver store udfordringer. Det er en tid, der kræver rigtig stor tålmodighed, anerkendelse og omsorg, samtidig med at der også skal sættes nogle grænser.

Det er vigtigt at du ved, at din datter er nødt til at være uenig med dig. Netop fordi hun er igang med at udvikle sin selvstændighed, hun er igang med at finde ud af, hvem hun selv er, hvad hun vil og ikke vil - og for at kunne gøre dette er hun nødt til at ville noget andet end dig. Hun kan ikke træffe egne valg, uden at gøre det modsatte af, hvad I vil, og derfor opstår der dagligt konflikter. Og det er det I begynder at mærke nu og ofte tager dette til i 2 års alderen. Her vil der naturligt opstå situationer, hvor hun kategorisk nægter, siger nej og ryster bestemt på hovedet eller hvor hendes verden tydeligt bryder sammen. Det du oplever som hysteriske anfald ...

Det handler faktisk ikke om at hun er hysterisk, men handler om at hendes hjerne er meget umoden og forbindelserne mellem hjernens dele er ikke skabt endnu. Hun reagerer som hun gør, fordi hun ikke kan andet og ikke fordi hun afprøver jer, er uartig eller manipulerende og det er vigtigt at du møder hende med anerkendelse og lytter til hende og til hvad hun vil eller ikke vil.

Nogle gange kan du med list bede hende gøre det modsatte af, hvad du gerne vil have hende til. Du kan ofte aflede hende, få hende på andre tanker ved at begynde at bryde ud i sang, klappe kage eller kramme hende og kilde hende. Nogle gange kan du også med held aflede hende og få hende drejet lidt væk fra det hun fokuserer på og bliver fortvivlet over, ved at vise hende et alternativ. Et eksempel på dette kunne f.eks. godt være morgenmaden, hvor hun gerne vil have en kiks og hvor du oplever at hun bliver ked af det, frustreret og fortvivlet, hvis du siger nej til kiksen.

Hun kan ikke forholde sig til forklaringer om at morgenmad er sundere og at hun skal spise det sunde først. Hun mærker bare en umådelig stor lyst til kiks og her kan det hjælpe at sætte morgenmaden frem, sørge for at den ser lækker ud, måske med lidt frugt ved siden af eller lignende og hvor du så afleder hende fra kiksene ved at kalde på hende "se her skatterpige, her er dejlig mad, prøv at se, der er lidt frugt, mmm, smager godt" eller lignende og du så sætter dig ved bordet og inviterer hende med. Så hun opdager at nu skal I spise, der skal ske noget hyggeligt og dejligt og det er et bedre alternativ og hun glemmer på den måde sine kiks.

Og nej man skal ikke bruge time out til små børn. Det hjælper hende ikke at blive sendt væk og hvis du prøver at gå fra hende, når hun har anfald af fortvivlelse, så vil hun gå efter dig. Hun vil netop signalere "gå ikke fra mig" fordi hun har brug for dig, hun har brug for at du tager dig af hende, brug for din hjælp til at falde til ro og komme videre.

Med den alder hun har, så vil hun naturligt være udforskende og undersøgende. Hun undersøger verden og hvordan verden fungerer - kravler rundt, piller i ting osv. Men hun undersøger også hvordan I reagerer på hende og hvordan I reagerer på ting hun gør. Der er meget læring i at undersøge og afprøve igen og igen. Og nogle gange siger I naturligt nej til ting hun piller ved, undersøger osv.

Når hun er frustreret og mærker et nej, så drøner der adrenalin rundt i kroppen på hende og det virker som ild. Hvis man puster til det, så blusser det op, hvis man lader det være, så dør det stille og roligt ud. Og du skal derfor ikke puste til ilden, men vise at du sagtens kan bevare roen, selvom hun ikke kan. Det er her vigtigt, at du kan rumme hendes følelser. Du skal kunne rumme at hun bliver frustreret, ked af det, fortvivlet. At kunne rumme betyder at du skal kunne holde ud, at hun har det som ...

---

---

... hun har det, at du ikke forsøger at ændre det og at du ikke tager det personligt.

Når hun bliver ked af det og får anfald af fortvivlelse, så skal du møde hende, som du selv gerne vil mødes. Jeg plejer at sammenligne det med at du f.eks. går ind til din chef, der er noget du er utilfreds med, noget du gerne vil have ændret. Chefen kan møde dig på to måder:

- Hvordan er det du skaber dig! Hold dog op med at være hysterisk! Sæt dig ud og tænk over tingene, så kommer jeg og taler med dig, når du kan finde ud af at opføre dig ordentligt.

- Hvad sker der? Hvad er du dog så vred over? Kom lige og sæt dig her, lad os lige tale om det? Jeg vil gerne prøve at forstå, hvad der sker ...

Hvis du blev mødt som i første eksempel, så ville du ikke føle dig hjulpet. Og du ville ikke få det bedre. Hvis du blev mødt som i andet eksempel, så ville du få det bedre - ikke fordi du fik din vilje, men fordi du blev lyttet til.

Det er derfor vigtigt at din datter får følelsen at at du lytter og gerne vil hjælpe. Også selvom det ikke altid kan blive som hun gerne vil.

Hvis din datter gør noget, du ikke vil have, - smider med maden eller lignende ved bordet, så vil det naturligvis være helt relevant at du siger nej. Gør hun det igen, så må du overveje om hun er færdig med at spise og skal sættes ned fra bordet, eller om du skal fjerne tallerkenen. Nogle gange vil det fungere fint at rykke hende ud fra bordet som I forsøger nu og så give hende en kort besked om, at hun skal spise pænt, når hun rykkes tilbage, så hun ved, hvad reglerne er. I må på den måde gerne have lidt regler omkring hvordan tingene foregår hos jer.

---

---

Men når det er sagt, så er det også vigtigt at I overvejer jeres nej. For en dag kan meget hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej og det er ikke særlig rart for nogen parter. I skal altid overveje hvorfor I siger nej, for børn der får ja en gang imellem vil naturligt også bedre acceptere et nej andre gange. Og nogle gange siger vi nej, fordi vi er trætte efter en lang dag og ikke rigtigt har overskud til det, barnet beder om - og det er måske ikke fair, nogle gange kan det måske godt blive, som barnet gerne vil. Så jeres datter på den måde også føler sig lyttet til :)

Konflikter kan desværre ikke altid undgås, konflikter opstår når vi vil noget forskelligt eller når vi misforstår hinanden og konflikter er en del af hverdagen, når man har børn i selvstændighedsalderen. Det er dog vigtigt at komme igennem en konflikt på en god måde, så udvikles både børn og forældre.

Når jeres datter slår, så er det ikke for at gøre jer ondt, men fordi hun mangler ord. Selvom hun snakker meget og er dygtig til at kommunikere, så kan hun ikke sætte ord på sine følelser. Hun kan ikke sige at hun føler sig overset, at hun føler sig uretfærdigt behandlet, eller at hun synes hele situationen er dum. Hun kan kun vise sin utilfredshed ved at reagere fysisk og det gør hun ved at smide sig på gulvet og græde voldsomt, slå ud efter jer eller lignende. Det er helt normalt.

Hun skal naturligvis ikke slå jer, men det kan nogle gange være en god idé ikke at reagere for voldsomt på det, fordi det kan forstærke behov for at slå. I stedet kan det være en god idé at tage hende op, holde om hende, give hende masser af fysisk kontakt og så sætte ord på de følelser I tror hun har "sååå skat, bliver du bare så ked af det, sååå" eller lignende.

Hvis hun sidder på dit skød og bliver sur og derfor slår ud efter dig eller lignende, så må du gerne sætte hende fra dig. Du kan bekræfte at det er okay at være sur og vise hende, at du godt kan rumme hende, men at du ikke vil have at hun slår og en forudsætning for at være på dit skød, er at hun ikke slår dig. Det at sætte hende fra dig, viser hende, at det her vil du ikke være med til, det er ikke i orden at slå.

Hvis hun griner af dig, så er det ofte fordi hun bliver usikker. Hun er i tvivl om, hvordan hun skal reagere, hvad du vil eller ikke vil. Og usikkerheden viser sig som et lille smil på læben ...

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---