Annonce

Annonce

Svar: Børnehave eller blive hjemme?


4. oktober 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg tror desværre ikke man helt kan undgå at det at komme hjemmefra er svært. Nogle dage går det uden problemer og andre dage, så vil børn naturligt - ligesom os voksne - bare rigtig gerne være hjemme. Børn har ikke som vi mulighed for at tænke rationelt. Din datter kan ikke forholde sig til at det er nødvendigt, at du går på arbejde, tjener penge og at hun derfor er nødt til at komme i børnehave. Hun føler bare ikke lyst i situationen og derfor reagerer hun som hun gør.

At hun efterfølgende sætter ord på "der er alt for mange børn", "de andre råber i mine ører" osv. er super godt. Det viser jo netop at de dage, hvor hun egentlig bare har mest brug for at tulle rundt derhjemme, brug for fred og ro og at der ikke sker noget, ja her virker børnehaven nærmest uoverskuelig for hende. Det er så super fint at hun rent faktisk kan sætte ord på disse ting og man forstår det jo godt.

Jeg tænker at generelt er det rigtig vigtigt at sætte ord på hendes følelser og anerkende, at hun har det som hun har det - og vise hende, at du forstår hende. "Jeg har også rigtig meget lyst til at være hjemme, det er så dejligt, når vi to bare kan hygge os", så du på den måde viser hende, at du kender det og har det på samme måde. Og så vil du kunne lave nogle aftaler med hende om, at når du henter hende så skal I ikke en masse, men netop bare slappe af. At du f.eks. henter hende tidligere, så I kan spille et spil sammen, bage boller eller et eller andet som du ved, hun nyder at gøre sammen med dig - "Skal vi ikke aftale, at jeg kommer så tidligt jeg kan, og så kan ...


Annonce

... vi bage boller sammen?" eller lignende. Så hun hører at du gør hvad du kan for at imødekomme hendes behov.

Nogle gange må hun jo af sted, øjnene og næsen tørres - sådan er det og når hun først er der, så går det ofte også godt. Men det er vigtigt at du anerkender, at hun naturligt synes det kan være lidt hårdt nogle gange.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

En god mulighed er også at tale med hende om, hvorvidt der er et rum eller en krog i børnehaven, hvor der er lidt mere ro. Det kan være et puderum, en dukkekrog, en sofa osv.. Mange børnehaver, har indrettet sig sådan, at børnene har mulighed for at finde lidt rolige steder, hvor de kan lege mere stille, sidde og tegne, kikke i bøger eller lignende. Og nogle gange kan det være en hjælp at forklare hende, at hun kan opsøge netop disse steder. At det er okay at sætte sig og tegne lidt for sig selv, hvis man synes at de andre børn larmer lidt for meget.

Og ja - så er det jo super dejligt, hvis du nogle gange kan give hende en fridag. Ikke sådan at forstå at hun får fornemmelsen for at "kunne slippe", hvis det ikke er nødvendigt. Men en balance, hvor hun naturligt nogle gange får lov til at få kortere dage, blive hentet af bedste, eller får lov til at være hjemme, fordi det har hun brug for. Jeg synes det er helt okay at give børn denne fleksibilitet - netop imens man kan. Når hun først starter i skole, så er det af sted hver dag og den tid kan hurtigt nok komme. Fleksibilitet handler jo netop om at lytte til barnet og barnets behov og prøve at regulere ind efter, hvad signaler barnet sender ...

Håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce