Annonce

Annonce

Svar: Min dreng slår


21. september 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Når børn slår eller på anden måde reagerer fysisk f.eks. ved at bide, rive i hår, skubbe eller lignende, så handler det ofte om at barnet mangler sprog. Selvom jeres dreng nu er 3 år gammel og kan sige flere ting og sandsynligvis har et rimeligt stort ordforråd, så er han ikke i stand til at kunne sætte ord på sine følelser. Han vil f.eks. godt kunne sige "Du er dum!" eller "Jeg er sur", men følelsen af at føle sig uretfærdigt behandlet, føle sig truet, overset eller lignende, det har han ikke ord til at beskrive. Og det er netop ofte disse følelser som ligger til grund, når han slår ud efter jer eller andre.

Når børn slår, så kan det derfor handle om mange ting:

1. Det kan være vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.

Det kan f.eks. være årsagen til at far nogle gange står for skud og hvor I oplever det som umotiveret - far kan have sagt noget eller gjort noget tidligere, som jeres dreng så reagerer på - bægeret flyder over ...

2. Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her" og derfor fysisk siger fra.

3. Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på en fysisk måde.

Det kan f.eks. være situationen, hvor I siger at I vil gøre noget andet, før I tager jer af ham. Selvom I sætter ord på og viser at I forstår, hvad han vil, så er det måske ikke nok Han føler sig ikke prioriteret og det reagerer han på ...

4. Det kan være det eneste der virker

5. Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej osv. Altså at andre bruger fysiske reaktioner for at lære barnet, hvad man må eller ikke må.

6. Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden - jeres dreng kan f.eks. lære af de ældre børns mere voldsomme leg.

7. Det kan være fuldstændig impulsivt, barnet kan pludselig finde på at sparke, bide, slå - uden at man kan forklare hvorfor.

8. Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber, slå eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser. Barnet havner ligesom i rollen som den 'ingen gider lege med' fordi han altid reagerer så fysisk ..

Derudover så kan jeres dreng også være i fysisk oprør, når verden går ham imod og så slår og sparker han fordi han ikke kan andet ... Man kan sige at han næste reagerer dyrisk, hvor han vrider sig, knurrer, sparker, bider, hvæser osv. ...

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Det er naturligt at børn i denne alder prøver grænser og ...


Annonce

... det er også naturligt at han reagerer fysisk, når han ikke med ord kan beskrive hvad han tænker og føler. Når verden går ham imod, så sker der en reaktion i pattedyrhjernen.

Det tager tid at lære at mestre sin vrede og styre sine følelser, uanet om det er fordi man føler sig uretfærdigt behandlet, forsvarer sig, har lært sig at det virker at slå, føler sig overset, handler impulsivt eller hvad det nu drejer sig om.

Børn skal lære hvordan de aflæser andre. Det er ikke noget man kan fra fødslen, men noget man skal lære netop i kontakten med andre. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer. Og han har en alder nu, hvor han skal begynde at fornemme, hvad det han gør, gør ved andre. Med den alder han har nu, skal han til at have lidt indlevelsesevne og det man kalder empati - forståelse for at når man skubber til en anden, så bliver den anden ked af det.

Jeres dreng skal altså lære, hvad det gør ved andre når han slår, han skal se at den anden bliver ked af det, føle at han bliver afvist, at de andre børn ikke vil lege med ham eller at far rejser sig og går, hvis han bevidst slår ud efter far osv. Ligesom han skal lære at man gerne vil ham, når han er sød og god. At han er rar at være sammen med, når man leger godt. Og derfor er det rigtig vigtigt at I nu prøver at have fokus på at give ham ekstra opmærksomhed, når han gør det som I gerne vil have mere af.
Derfor er det meget vigtigt at I begynder at sætte ord på alt det gode han gør. Hvor dejligt det er at være sammen med ham, når I er det på en god måde, så han hører hvad det er I synes om :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og når han får sine anfald, fordi hans hjerne er umoden, så er det vigtigt at I prøver at rumme dette og ikke kræver at han f.eks. får kram lige med det samme. I sådanne situationer har han brug for at I forstår ham, han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke kan få læst historie lige nu eller at I gav ham den blå kop i stedet for den røde - ofte bryder hans verden samme over ting, som I oplever som bagateller.

Nogle gange kan man godt som forældre blive så frustreret over den modstand barnet viser, at man ender med at blive vred på ham, kalde ham hysterisk, råbe af ham eller måske sende ham på værelset. Og det hjælper ofte også lidt - MEN, det hjælper ham ikke på sigt. Hvis du går fra ham, så vil han sandsynligvis gå grædende efter dig "gå ikke fra mig mor", fordi han netop har brug for din hjælp hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. At gå fra ham i sådanne situationer eller ignorere ham er derfor ikke hensigtsmæssigt - der har han brug for trøst, hjælp til at få samling på sig selv.

Prøver I at holde ham ham, trøste ham, så bliver han endnu mere frustreret. Prøv derfor i stedet at holde jer i nærheden, tale beroligende, så han stadig kan høre at I er der, så han ikke oplever at I går fra ham. Sidde i nærheden, sætte små ord på "sså skat, bliver du bare så vred, sååå", "sssåå lille ven, det er også dumt at ..." eller lignende, så han hører at I forstår det. Ikke at I ændrer mening eller tingene bliver som han vil, men at det er okay, at han bliver sur eller synes ting er uretfærdigt. Og han vil også kunne rette jer "jeg er ikke ked, jeg er sur!" og så kan I tage udgangspunkt i den følelse "jeg kan godt forstå du bliver sur skat".

Inviter ham til jer "kom her, kom skat, kom og få et knus" eller lignende, så han stille og roligt falder til ro og tilsidst kryber op på skødet og er parat til at blive holdt om igen. Og først der, kan I tale lidt mere om situationen og forklare ham, at I bliver kede af det, når han slår eller hvad der nu er sket ... :)

Håber at ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce