Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse, konflikter i hverdagen


26. maj 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor til 2

Der sker rigtig rigtig meget med jeres dejlige 3 årige i øjeblikket. Han er i en selvstændig udviklingsfase og samtdig har han også enormt meget brug for jer, for jeres hjælp, jeres forståelse og omsorg. Det er balancen mellem at anerkende hans vilje til at ville bestemme selv, være stor og kunne selv og samtidig også anerkende hans behov for stadig at være lille en gang imellem.

At han samtidig er storebror og skal forholde sig til en lillesøster, være fornuftig og netop 'den store', når hun også har en irriterende alder, gør det naturligvis ikke nemmere. For hun er faktisk ret irriterende nu, hun tager hans legetøj, passer ikke på det, leger ikke med det som han vil og hun fylder ret meget i hverdagen også i hendes kontakt med jer.

Det at han hjemme skal prøve at være 'stor og fornuftig' kolliderer også med at starte i børnehaven og der være en af de yngste - som de store måske ikke altid gider lege med, eller som de bare løber eller klatrer fra, fordi de ved han ikke fysisk endnu er i stand til at følge med. Han kan altså godt følelsesmæssigt befinde sig et sted, hvor det er rigtig svært at skulle agere - både som den store og som den lille, når han nu samtidig forsøger at selvstændiggøre sig og finde ud af hvem han selv egentlig er og hvordan han kan påvirke andre ... En stor opgave :)

Derfor skal der ikke meget til før det hele vælter for ham og det kan være svært at undgå. Men når det så sker, så er det super vigtigt at I forsøger at rumme det. Det betyder at I kan holde ud at han har det som han har det, at I ikke forsøger at ændre på hans følelser og at I ikke tager det personligt.

Når man er 3 år gammel, så er konflikter en del af hverdagen og det handler, som sagt om at din dreng prøver lidt grænser, viser at han også er et lille selvstændigt menneske med sin egen mening og egen vilje. Det er jo sådan set godt, et sundhedstegn, men naturligvis hårdt, fordi det står på igen og igen - især i denne alder.

Konflikter opstår næsten altid om morgenen, eller ved sengetid, ved middagsbordet, eller når der skal tøj på, nogle gange også når man er ude at handle og det kan ofte udvikle sig til "magtkampe", når han vil et og I vil noget andet. Konflikter er således en del af hverdagen og de kan ikke undgås, men det har stor betydning, hvordan man kommer igennem en konflikt.

Det er meget vigtigt at man løser konflikten på en ordentlig måde, det vil sige at begge parter kommer ud af konflikten med værdigheden i behold. Begge skal føle sig lyttet til og føle sig forstået. Det kan godt være at det man gerne vil, ikke altid kan lade sig gøre, men man føler sig i hvertfald lyttet til og respekteret som den man er og det er meget vigtigt.

Det er vigtigt at du som mor overvejer, hvornår du siger nej, hvornår du holder fast i dit og hvornår du giver efter for din drengs ønske. Det er vigtigt at du lytter til ham, forsøger at finde ud af hvad han vil eller ikke vil og forsøger at finde frem til hvorvidt det nogle gange godt kan være efter hans ønske og andre gange er nødt til at være som du vil.

Der er visse ting vi som forældre må holde fast i, det er sådan det er, om barnet vil det eller ej og vi holder fast, fordi vi som voksne, er det mere erfarne og har det ansvar at ...


Annonce

... sikre vores barns udvikling og hjælpe barnet med at få et godt liv osv. Derfor må vi f.eks. holde fast i at barnet skal holde i hånd, når vi går over vejen. Vi ved at det er for farligt, hvis han løber over selv. Vi må holde fast i ham, også selvom han skriger og protesterer til vi kommer over på den anden side.

Vi kan også have visse regler, som sikrer at vi alle har det rart sammen og at andre har det rart sammen med vores barn. Det kan være regler om at man sidder ved bordet når man spiser, at man ikke hopper i sofaen, at man ikke slår andre, at man ikke spytter efter hinanden osv.

Der kan også være regler om at man skal have børstet tænder, at man ikke får is 10 minutter inden man spiser aftensmad, at man skal have tøj på. Små ting i dagligdagen som er vigtige, men som ofte giver stor frustration hos barnet.

Når vi har disse regler, så er det vigtigt at melde dette ud og så holder fast i det I har sagt. Jeres dreng skal lære at du mener hvad du siger og du er nødt til at være konsekvent. Hvis han f.eks. plager for is inden aftensmaden, så er svaret "du kan ikke få is nu, vi skal spise lige om lidt, du kan i stedet få et stykke agurk" eller lignende - der kommer intet godt ud af at sige "nej, nej, nej, jamen så okay da" - så vil han jo lære at bare han bliver ved længe nok, så får han det som han vil have det.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

I forældre skal overordnet være enige om hvilke regler og aftaler I har og så kan I hjælpe hinanden med at holde fast i dem. Når I har sagt sådan, så er det sådan. I skal ikke være bange for at sige nej og I skal også kunne klare den frustration og konflikt som opstår, når I siger nej. Det er vigtigt at jeres dreng fornemmer at I forældre overordnet er en enhed, at der er nogle overordnede beslutninger som skal følges.

Men når det er sagt, så er det også rigtig vigtigt at jeres dreng oplever at han også har ret til at bestemme nogle gange og at du lytter til ham og til hvad han gerne vil. Hvis man nogle gange får Ja, så har man andre gange også lettere ved at acceptere et nej :)

Nogle gange kan konflikter løses ved at tilbyde noget som belønning, en slags "gulerod" f.eks. kan du sige "hvis du skynder dig at tage tøj på, så har vi tid til at læse en bog bagefter". Det kan også nogle gange - især i denne alder, være en god idé ikke at spørge for meget "skal jeg hjælpe dig?", "vil du selv prøve?", "vil du have pære eller banan?", "skal jeg skære brøddet ud, eller vil du spise det som det er?", "vil du have den røde eller den blå bluse på?" osv. osv. Vi har ofte en tendens til at spørge rigtig meget, fordi vi håber at vi netop ved at spørge og inddrage barnet får færre konflikter.

Men ofte bliver det værre, fordi han ikke kan tage stilling til alle disse ting. Han vælger fuldstændig impulsivt og 5 minutter efter han har valgt den røde bluse, så ville han hellere have den blå på og så starter balladen .... Derfor er det generelt en god idé f.eks. bare at lægge tøjet frem og lade ham gå igang selv eller alternativt hjælpe ham igang uden at spørge ham - han skal nok sige fra, hvis han vil prøve selv og så må man så i stedet forsøge at stille sig tilrådighed, når han har brug for en ekstra hånd.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham og med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce