Annonce

Annonce

Svar: Gylp og amning


13. november 2017

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Maiken

Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går bedre med amningen og problemerne med overproduktion :)

Når børn gylper, det vil sige, at når noget af maveindholdet glider op igennem spiserøret og ud af munden, så kalder man det refluks. Og det er til en vis grad helt normalt, at små børn gylper. Men man skal naturligvis vurdere, hvor meget det er og også altid vurdere, om barnet har ledsagesymptomer sammen med sin gylpen, for så er det vigtigt, at få barnet udredt.

Ledsagesymptomer kan f.eks. være, at din dreng taber sig eller ikke tager nok på. Det kan ske, hvis han når at gylpe mælken op, før han har optaget næring nok fra mælken. Et ledsagesymptom kan også være smerter, hvor man kan se på barnet, at det gør ondt, når mælken står og kører op og ned, eller det kan være at hans søvn afbrydes igen og igen, så han måske kun sover ½ time af gangen, vågner og græder, fordi der står mælk og mavesyre i spiserøret, hvilket generer....

Som jeg læser dit brev, så har din dreng ikke umiddelbart ledsagesymptomer af sin gylp. Han tager fint på og selvom han gylper meget, så påvirker det således ikke hans vægtøgning. Han lyder heller ikke umiddelbart til at have ondt og om natten, kan han fint ligge og sove 3-4 timer, før han melder sig, spiser og derefter sover videre. Derfor lyder det umiddelbart som om, at tiden skal arbejde lidt for jer, og derfor ikke som noget, man vil gøre så meget ved.. Hvis han taber sig, har ondt og tydeligt er påvirket af sin gylpen, så kan jeres læge udskrive medicin.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at amme ham i en stilling, hvor han holdes oprejst - f.eks. tvillingestillingen. Det vil hjælpe ham til bedre at holde mælken i maven, så der ikke er så meget tilbageløb. Nogen vælger at malke ud og give modermælk i flaske, fordi man så kan tilsætte aprestagum/johannesbrødkernemel. Det købes på apoteket og tykner mælken, så den lettere bliver i maven. Man kan også købe en specielerstatning hjem fra England. Den hedder Enfamil AR, og den virker ved at være tynd i flasken og blive tykkere i maven - igen så tilbageløbet af mælk minimeres.

Da du umiddelbart har masser af mælk og amningen går godt, - og man kan sige, at jeres dreng er en "glad gylper" - hos jer er det mest vasketøjet som er problematisk, så tænker jeg, at det vil være synd at gå over til flaske på nuværende tidspunkt. I stedet kan du som sagt prøve at sætte ham lidt mere op, når du ammer, og derudover vil det også være en god idé, at du lader ham være i din favn i 20-30 minutter efter, at han har spist. Et alternativ kan være en skråstol en gang imellem, fordi det kan give dig lidt aflastning, men han bør ikke sidde for meget.... Han har i princippet bedst af at ligge på gulvet og ligge på maven, hvor han kan øve sig motoriske og styrke sin ryg, ...


Annonce

... nakke, skuldre osv. men hverdagen skal naturligt også hænge sammen for jer.

Det kan være en god idé, at du lejrer ham med hovedet eleveret, når han skal sove. Så du løfter madrassen lidt op eller stiller liften skråt...

Jeg synes ikke umiddelbart, at du skal begrænse din drengs spisning om dagen. Det er vigtigt, at du giver ham mælk, når han beder om det. Men det kan være en god idé, at du forsøger at finde ud af, hvordan han trives bedst. Nogle børn trives bedst ved at spise lidt hyppigere og dermed få lidt mindre af gangen, fordi det gør, at han så bedre kan holde mælken i sig. Andre børn trives bedre, hvis du hjælper ham med at spise i længere tid af gangen, så han får mere af den fede mælk med ud og der så går længere tid imellem amningerne. Jeg synes ikke det lyder forkert, at du om dagen nogle gange må amme ham hver 2 time og om natten kan der gå 3-4 timer imellem.

Du må gerne give ham en sut, og det kan være en god idé, at du afslutter amningen med en sut i munden. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper derfor mælken igennem systemet - og uden at der kommer yderligere mælk ned. Så nogle gange kan han godt have glæde af en sut fremfor brystet. Men han må naturligvis ikke sutte så meget på en sut, at det går ud over hans indtag af mælk og dermed ud over hans trivsel.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er også en god idé, at du nogle gange lader ham være hos far, fordi far ikke dufter af mælk, som du gør. Han er stadig så lille, at han naturligt kan blive forvirret, når han ligger hos dig og tro at han skal spise hele tiden... hos far kan han måske finde bedre ro, fordi der ikke er en mælkeduft som distraherer ham. Så nogle gange kan du også lade far tage over og lade jeres dreng være på fars brystkasse, fordi I på den måde kan hjælpe jeres dreng til at sove længere og måske forlænge tiden mellem amningerne lidt.

Nogle børn har en lidt løs mavemundsmuskel, og gylper derfor lettere end andre børn, og det kan godt tage mange måneder, før det stopper. Hos de fleste børn ændrer det sig naturligt i takt med, at barnet begynder at få fastere føde og mælkeindtaget gradvist nedsættes. Der er altså stor sandsynlighed for at jeres dreng vokser fra det. Men hvis det fortsætter, når han får fastere føde og helt op omkring 1 års alderen, så vil man igen gå ind og vurdere, hvorvidt man skal gøre noget ved det - det skal I drøfte med lægen.

Nogle børn sender tydelige signaler og andre børn er sværere at aflæse - umiddelbart lyder det som om, at du aflæser din dreng rigtig fint, og bestemt som om, at han virker søgende efter brystet. Men du skal naturligvis forsøge at vurdere, om han altid har et mælkebehov, eller nogle gange måske har et suttebehov og derfor kan have glæde af en sut...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce