Annonce

Annonce

Svar: Opfølgning på ammeproblem


26. marts 2016

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Charlotte

Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver tilbage :)

Godt at du ikke har skiftet parfume, er begyndt at dyrke motion ;) osv. så er de ting udelukket som forklaring på, at din dreng pludselig afviser brystet - så langt så godt.

Det er rigtig godt, at du fortsat ammer ham om natten. Netop amning om natten er med til at opretholde din mælkeproduktion, fordi du der producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin. Samtidig tænker jeg, at du har helt ret i, at du om natten slapper mere af, han spiser måske også mere i søvne og når derfor ikke at blive helt så bevidst, at han begynder at protestere - og det er rigtig fint.

Din nedløbsrefleks lyder til at være hurtig - du fortæller, at når han har diet kortvarigt og slipper, så sprøjter mælken ud, og jeg tænker, at han måske bliver frustreret, fordi det går for hurtigt. Jeg vil derfor anbefale dig, at du lige nu forsøger at malke toppen af brystet ud, så du lige får fjernet det største pres, før du lægger ham til. Så når han dier ved brystet, så flyder mælken lidt mere roligt til ham. Når du sidder og ammer og mælken sprøjter, så hold en stofble for, så du kan gribe mælken og lad det løbe - og prøv så at lægge ham til igen bagefter. Han behøver ikke den første del af mælken, det er okay at lade det sprøjte:)

Jeg vil også anbefale dig, at du om dagen prøver at lægge dig med ham i sengen og ammer ham liggende som om natten. Det kan godt være med til at gøre en forskel hos jer og gøre, at han om dagen også spiser mere roligt.

Vær opmærksom på, hvordan du holder ham, når du ammer ham om dagen - hvis du ofte støtter hans hoved med dine hænder, så kan han føle dette som et pres, og det kan være forklaringen på, at han skubber brystet væk. Når du ligger ned og ammer, så er der ikke noget pres på hans hoved, og det kan derfor forklare, hvorfor han bedre accepterer den liggende amning.

Når du sidder med ham i din favn, så lad derfor hans hoved hvile på din arm eller på en ammepude, så du ikke bruger dine hænder på hans baghoved - og naturligvis sikre, at han ikke glider for langt ud på brystet, men stadig har rigtig godt fat.

Det er som udgangspunkt rigtig fint, at du malker ud og giver din mælk på flaske, så din dreng fortsat får mælken og din mælkeproduktion bibeholdes - men vær opmærksom på, om jeres problemer skyldes, at du måske overproducerer...

Hvis du overproducerer, så vil du opleve, at din dreng begynder at virke mere vågen, grædende og svær at stille tilpas. Han falder ikke til ro ved brystet, han dier meget kortvarigt, gylper måske - du vil have en fornemmelse af, at du har masser af mælk, men at han ikke rigtigt bliver mæt af mælken. Han vil ofte få ondt i maven, have tynde afføringer og vil begynde ikke at tage nok på, - selvom du har masser af mælk.

Det bedste du kan gøre er at få ham til at die så lang tid som muligt på et bryst af gangen. Det er vigtigt, at du hjælper ham med at "tømme" et bryst helt, før du tilbyder ham modsatte bryst. Det kan være en fordel, at du her starter med at amme i den traditionelle stilling, og når han så har diet på denne måde og slipper, så lægger du ...


Annonce

... ham til samme bryst igen, men i tvillingestillingen. På den måde hjælper du ham til at spise længere tid ved et bryst af gangen. Herefter kan du putte ham, og når han så vågner igen, så kan du gøre det samme med modsatte bryst.

Hvis du har så meget mælk, at du ikke kan få ham til at die tilstrækkeligt længe, og han derfor ikke er i stand til at tømme brystet, så kan du også her med fordel starte med at malke ud og først derefter lægge til - netop for at fjerne den vandholdige mælk og lade ham komme til brystet og spise den lidt federe og mere mættende mælk.

Nogle gange kan det også være nødvendigt at bruge det, der kaldes blokamning. Det går ud på, at du lægger ham til samme bryst igen og igen og lader ham spise her, før du lægger til modsatte bryst. I begyndelsen skal blokken være mellem to og fire timer, men stille og roligt øges tidsintervallet mellem, at du lægger ham til henholdsvis det ene og det andet bryst. Det vil sige, at du f.eks. ammer igen og igen på venstre bryst, og så går der måske 4-5 timer før du tilbyder højre bryst, hvor du så ammer igen og igen, indtil der atter går 4-5 timer, måske 6 timer, før du igen tilbyder venstre bryst. Når du kun lader ham spise fra et bryst af gangen og dermed "overhører" signalerne fra modsatte bryst om, at det er brug for at blive tømt, så nedsættes din mælkeproduktion ofte.

Hvis du lige nu både ammer og malker ud, så er der en risiko for at du øger din mælkemængde ekstra meget - hvis du vælger at malke ud, så bør det derfor ske i forbindelse med amning, så det virker som et måltid - og altså ikke amme og putte ham og derefter malke ud imens han sover - så vil din krop tro, at han har behov for mere mælk og produktionen sættes ekstra op... Helt overordnet kan man sige, at hvis du vil sætte mælkeproduktionen ned, så skal du forlænge tiden mellem hver amning/udmalkning. Jo længere tid der går imellem hver amning/udmalkning, jo mindre mælk vil du producere...

Der er især tre ting, som du skal være opmærksom på, hvis du tænker, at du overproducerer, og du derfor vil prøve at blokamme:


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

- Mælken vil ikke løbe så hurtigt, og han skal arbejde lidt mere for føden. Du skal være opmærksom på hans sutteteknik og sikre dig, at han spiser effektivt, selvom mælken flyder langsommere.

- Der vil være en øget risiko for brystbetændelse, hvis du ikke får tømt dit bryst tilstrækkeligt.

- Din mælkeproduktion nedsættes - det er naturligvis det du ønsker, hvis problemet er, at du overproducerer, men - hvis du forlænger varigheden mellem amningerne for meget i starten, så kan din mælkeproduktion nedsættes for meget, så han pludselig kommer til at mangle mælk.

I min bog "Helens bog om amning og flaske" kan du læse meget mere om forskellige ammeproblemer, overproduktion, udmalkning, flaskegivning osv. Ender flasken med at være løsningen hos jer, så er det dejligt, at du har så afslappet en holdning omkring det. Det vigtigste er trods alt, at I har det godt sammen, og at det at spise og få mælk forbindes med noget hyggeligt og rart for jer begge:)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce