Annonce

Annonce

Svar: Vil stadig ikke ammes :-(


22. april 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære frustrerede mor

Det er helt okay at være frustreret og det er helt okay at skrive lange breve :)

Man kalder det ammestrejke, når barnet pludselig ikke vil tage brystet og ammestrejke kan opstå akut fra den ene dag til den anden, eller det kan ske langsomt over en længere periode.

Der kan være rigtig mange ting, som spiller ind og nogle gange har man som mor en fornemmelse af, hvad det handler om. Andre gange så aner man ikke hvad der sker og hvorfor barnet pludselig bliver helt ulykkelig ved brystet.

Nogle gange handler det om at du som mor er ked af det. Det kan være skænderier mellem jer forældre, det kan være ting der sker i nærmeste familie, som gør dig bekymret og urolig. Din sindsstemning kan påvirke din datter.

Nogle gange afviser barnet brystet fordi det er ved at få tænder. Når det gør ondt i munden, så vil nogle børn ikke die.

Nogle gange er det som tidligere nævnt, fordi du er ved at få menstruation, hvilket kan ændre smagen af din mælk. Børn kan også reagere negativt overfor brystet, hvis man som mor pludselig skifter til en anden parfume eller hvis man begynder at tage noget medicin, som giver smag til mælken. Eller hvis man begynder at dyrke mere sport - det kan påvirke smagen af mælken, så den smager mere "surt". Måske er du begyndt at løbetræne eller andet, som du ikke plejer at gøre?

Nogle børn vælger brystet fra, fordi de begynder at få flaske. Det er lettere at spise af en flaske end det er at spise af et bryst og barnet vælger den lette løsning.

Nogle børn føler sig presset til brystet og du skal her være meget opmærksom på, hvordan du holder hende, når du lægger hende til. Hvis hun mærker dine hænder på sit baghoved, så kan det gøre at hun føler sig presset. Er det tilfældet, vil det ofte hjælpe at du lægger dig med hende og ammer hende i dobbeltsengen.

Hvis hun føler sig presset, vil det også nogle gange virke negativt, at du prøver at lægge til igen og igen. Det er helt naturligt at du forsøger - for det er jo i håb om at hun vil die på et tidspunkt, men nogle gange hjælper det faktisk at holde fast at hun nu skal ammes 3-4 gange dagligt og at disse amninger ligger på et fast tidspunkt, så hun ikke føler sig presset til at die hyppigere end hun har behov for.

Nogle gange skyldes vægringen mod brystet, at barnet har fået en svampeinfektion i munden. Hvis hun har det så kan det gøre ondt at die og hun kan faktisk godt have svamp i munden, igennem hele tarmsystemet og i bleområdet. Hvis hun har svamp så skal du være opmærksom på at I begge skal behandles, når du ammer eller vil I smitte hinanden igen og igen. Du kan godt have svamp i og på brystet uden nødvendigvis at have symptomer og skal behandles alligevel. Svamp ses som hvide belægninger på tungen, i ganen og på gummerne og på indersiden af hendes kinder.

Sygdom generelt kan gøre at hun afviser brystet og det lyder som om at ingen af jer har været rigtig friske ...

Nogle gange hjælper det at starte forfra igen - det vil sige at du skal lægge dig med hende i dobbeltsengen og du skal have bare bryster. I skal ligge tæt sammen, hun må gerne ligge og trille lidt rundt, pludre osv. men dit bryst skal være tilgængeligt. Ved på den måde at give hende fri adgang til brystet og lade hende selv styre ...


Annonce

... processen og være tæt med hende "hud mod hud" vil hun nogle gange pludselig tage brystet og begynde at die - og det kan være det, som gør at amningen så pludselig kører igen.

Nogle gange hjælper det at gå i badekar sammen, hvor du ligger med hende i vandet igen hud mod hud og hun ligger på din brystkasse og I er tætte og brystet til gængeligt, men hvor hun styrer det selv - det kan igen gøre at hun pludselig tager brystet og begynder at die. Hvis I ikke selv har badekar, så har bedsteforældre måske et kar, som I kan få lov at låne, når nu situationen er som den er ...

Og nogle gange hjælper det at gå rundt med hende, hvor du holder hende i din favn og bærer hende med bar overkrop og igen fri mulighed for at tage brystet og die, når hun selv har lyst. Det at gå rundt med hende og vugge hende imens, vil nogle gange gøre at hun pludselig accepterer brystet og tager fat.

Det er rigtig godt at hun er glad for at drikke vand og du skal give hende vand, så hun får sit væskebehov dækket. Brystet skal som sagt tilbydes 3-4 gange dagligt - jeg vil anbefale tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften (eller hvis hun vågner af sig selv og virker søgende). Hvis hun ikke vil die ved brystet til disse tidspunkter, så kan du give hende mælk af kop - det kan være udmalket modermælk eller modermælkserstatning - men til andre tidspunkter skal hun have vand.

Du skal også bruge mælk i hendes grød og mos, så hun sikres ekstra kalk den vej igennem :)

Mit forslag ser således ud:

Tidlig morgen: Tilbydes brystet - hvis hun tager imod, er det rigtig fint, hvis hun ikke vil, så er det sådan

Morgen: Havregrød, vand af kop - med mindre hun ikke er ammet tidlig morgen, så kan hun få mælk (mme eller mm) af kop her.

Formiddag: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Puttes uden amning

Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende at gumle på selv, vand af kop.

Tilbydes brystet og hvis ikke hun tager imod må du tilbyde mme eller mm af kop og derefter putte hende.

Eftermiddag: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden og vand af kop.

Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte stykker grøntsag, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende. Udgangspunkt nu mere jeres mad - f.eks. forskellige risretter, Vand af kop.

Tilbydes brystet og hvis hun ikke vil dette får hun i stedet mme eller mme af kop og puttes.

Sen aften eller i løbet af natten, hvis hun melder sig selv - tilbydes brystet.

Du kan naturligvis også overveje at gå over til flaske og prøve at tilbyde denne igen og igen, for at se om hun tilsidst vil acceptere den - far kan forsøge sig, fordi han ikke forbindes med amning. I kan prøve at give flasken, hvor hun ikke er i favn, men hvor hun f.eks. ligger på jeres skød, ligger ved siden af jer i sofaen eller i dobbeltsengen, imens hun ligger i sin barnevogn eller i tremmesengen. Det at hun får tilbudt flaske, hvor hun ikke holdes i favn, kan nogle gange gøre at hun tager imod den og accepterer den.

Nogle gange lykkes det med den elastiske flaskesut fra Pigeon. Andre gange med NUK anatomisk sut med ventil og i naturgummi ...

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce