Annonce

Annonce

Svar: Start på arbejde og amning


11. august 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Jane

Tak for dit brev :)

Det vil, som du selv er opmærksom på, være en rigtig god idé at lære jeres datter at tage flaske igen og mon ikke det kan lykkes ... i hvert fald har du skrevet i et andet brev, at I forsøger med lidt vælling om aftenen og hvis hun kan lide det, må hun også meget gerne få lidt vælling om dagen.

Når hun bliver 7 måneder vil hendes behov for brystet normalt nedsættes, så hun ammes fire gange i døgnet, hvor hun lige nu ofte ammes ca 6 gange i døgnet. De fire amninger hun har brug for vil normalt ligge hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er således amningerne om formiddagen og eftermiddagen der forsvinder og her erstattes så af lidt mellemmåltider i stedet.

Det vil således være amningen inden middagsluren der skal erstattes af en flaske og du må naturligvis gerne allerede nu forsøge dette en gang imellem. Måske kan det netop være måden at lære hende at sove i barnevognen igen, fordi flasken jo kan gives imens hun ligger i vognen. Nogle børn føler stor tryghed og tilfredshed ved dette og hun må godt få flasken i sin vogn, bare du sørger for at elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ikke ligger helt fladt (for at forebygge mellemørebetændelse).

Du vil således stadig kunne amme hende, når du er hjemme aften, sen aften og tidlig morgen og når hun så bliver 8-9 måneder, så kan amningerne skrues ned, så du ammer/giver flaske 3 gange i døgnet. Alt efter hvordan det går med at amme og med at tage imod en flaske kan du naturligvis overveje hvor meget du vil gå over til flaske - du kan måske både amme og give flaske, det kan også være at hun tydeligt vil foretrække det ene fremfor det andet - det må tiden vise.

Hvis du har ...


Annonce

... mulighed for at malke ud, kan du også gøre dette. Det kan nogle gange gøre at hun vil acceptere flasken bedre, men hvis hun tager imod vælling, så er det helt fint.

Du har naturligvis ret i at det kan være svært for din datter hvis hun tydeligt ønsker brystet og du nægter det. Hun kan jo ikke forstå hvorfor, har ingen fornemmelse for tid eller for at du skal på arbejde og at hun skal kunne passes af andre - hun føler bare sult og behov for brystet og naturligt frustration og fortvivlelse, når dette behov ikke imødekommes. Modsat, så vil hun måske acceptere flasken, fordi du ikke er der og det er den mulighed der er og det ses jo også at børn nogle gange ender med at foretrække flasken fremfor brystet, fordi det er meget lettere at spise af en flaske end af et bryst. Måske vil hun allerede acceptere flasken nu, fordi den vil give hende ro på en anden måde, når hun netop kan få den i barnevognen og ikke længere oplever det skift der er mellem favnen og det sted, hvor hun forventes at sove ...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det anbefales at amme eller give flaske til hun er 1 år - i 10-12 måneders alderen vil to amninger eller flasker i døgnet ofte være passende.

Tryghed gives ikke kun via mælk, men handler ligeså meget om at være der, se hende, berolige og trøste, når hun har behov for det. Børn der får flaske er naturligt ligeså trygge børn, som børn der ammes, så på den måde tager du ikke "tryghed" fra hende ved at give flaske - men det vil kræve et nyt ritual og hun vil have brug for tilvænning til det og hvis brystet lige nu er det mest tryghedsgivende hun kender, så ja, så vil det naturligt være rigtig hårdt, hvis du pludselig fjerner dette ...

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce