Annonce

Annonce

Svar: Putning uden amning - 0 mdr.


18. januar 2012

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Mor til to

Tillykke med lillebror :) Det lyder som om at alt går som det skal, med sådan en lille størrelse i huset ...

Det tager ca 3 uger at etablere en amning og selvom mælken løber hurtigere til her anden gang, så skal din mælk stadig tilpasse sig din drengs behov og dine brystvorter hærdes og det hele gå op i en højere enhed - og det tager lidt tid.

Det er vigtigt at du lader din dreng die hos dig, når han viser behov fordi det er på den måde at din mælkeproduktion sikres. Det er samtidig vigtigt at du ikke forsøger alt for meget med en sut endnu, fordi han så vil bruge for mange kræfter på sutten og ikke spise nok hos dig ... Hvis du gerne vil lære ham at tage imod en sut, hvilket jeg godt forstår, så er det vigtigt at du er fuldstændig sikker på at han har fået mælk nok hos dig, før han tilbydes sutten. Den må ikke bruges for at holde ham hen imens han f.eks. bliver skiftet, den bør kun bruges lige der, hvor han skal overgive sig til søvnen og finde ro.

Man kan desværre ikke sætte tid på en amning og nogle børn spiser meget hurtigt, andre skal have mere tid til det. Det er ikke nogen god idé at lade ham die i 15 minutter og så tage ham fra og putte ham, det vil gå ud over din mælkemængde og det vil også gøre at han måske risikerer ikke at få helt nok. Men der er faktisk lidt gode råd at give dig ... :)

Det er sådan at din mælk består af flere forskellige dele og den første del af mælken er meget vandholdig, det betyder at den virke tørstslukkende. Den næste del af mælken er hans egentlige mad, det ligner lidt letmælk, hvis man malker det ud og den sidste del af mælken han får er som fløde. Det er den der giver ro i maven og den der gør at han får dobbelthage og elastikker på arme og ben ... :) Det er vigtigt at han spiser længe nok til at få "fløden" med ud.

Det er rigtig hårdt at spise af et bryst, faktisk siger man at det i energiforbrug svarer til at du skal gå af trapperne til 10. sal. Så det er helt naturligt at han falder i søvn undervejs og ...


Annonce

... faktisk tænker jeg at det er her, du skal prøve at sætte lidt ind - også for at undgå at din dreng har afføring efter ½ time, vågner og så ikke kan sove igen.

Det har stor betydning at du skifter mellem ammestillingerne, fordi han dier forskelligt og også stimulerer brystet forskelligt alt efter hvordan han er lagt til. Og for at få alle mælkens dele med ud, så vil det være rigtig godt at du skifter mellem de forskellige ammestillinger. Du kan f.eks. ligge ned og amme om natten og en gang i løbet af dagen, så får du også selv lidt hvile og så kan du i løbet af dagen variere mellem den traditionelle stilling, hvor han ligger i din favn og amme ham i det der hedder tvillingestillingen, hvor han ligger med kroppen ud under din arm.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Start med at lægge ham til i den traditionelle stilling, prøv at holde ham lidt igang ved brystet ved at nusse ham i hovedbunden, trykke ham i håndfladerne og under fødderne, så han ikke falder for meget i søvn. Og når han så slipper og virker mæt og træt, så prøver at du at få ham til at bøvse lidt. Masser hans mave lidt, prøv at cykle lidt med hans ben osv. så der kommer gang i maven og afføringen kommer ud og herefter skifter du ham og så tilbyder du ham bryst igen. Du kan her enten lægge ham til samme bryst, men i tvillingestilling, så han får "tømt" brystet ekstra godt eller du kan lægge ham til modsatte bryst, hvor han så får lidt af den vandholdige mælk og dermed slukket tørsten og først derefter skal han puttes. Først der er han helt parat til at skulle sove og vil sandsynligvis så også være lettere at putte i liften. Og du slipper også for at skulle skifte ham, når han så sover, fordi I har klaret det inden.

Og han må gerne falde i søvn ved brystet. Det er helt naturligt at han falder i søvn i forbindelse med amning og først derefter puttes ned, hvor du ønsker han skal sove. De første par måneder skal han have lov til at sove på denne måde og han skal naturligt altid puttes MED amning og ikke uden :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce