Annonce

Annonce

Svar: Grønne bleer


2. december 2011

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med jer

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med jer:)

Det er vigtigt at I ved, at grøn afføring hos småbørn er ligeså almindeligt som gul og gulligbrun afføring, det forekommer bare ikke så hyppigt. Det behøver altså ikke være tegn på sygdom, at jeres datters afføringer er mere grønne, end I oplever hos andre børn.

Der er rigtig mange grunde til at afføring skifter farve og årsager til at afføring kan blive mere eller mindre grønlig. Afføringsfarve bestemmes blandt andet af det der hedder bilirubinmetabolitter og derudover spiller tarmens bakterieflora ind og også fødens nedbrydelse og tiden hvormed føde nedbrydes har også betydning. Ofte vil det være næsten umuligt at afgøre, hvad der i det enkelte tilfælde gør, at barnet har grønlig afføring og som jeres læge har sagt, - så længe hun trives og udvikler sig godt, så er grøn afføring normalt og ikke noget, man gør noget ved :)

Børn der får syrnede modermælkserstatninger vil ofte have mere grønlige afføringer end børn der for almindelige modermælkserstatning og børn der ammes. Men børn der ammes, kan også have meget grønne afføringer og flere mødre fortæller, at de oplever at afføringens farve kan skifte meget efter hvad kost, man som kvinde indtager.

Det er også sådan at modermælken kan ændre farve efter hvad føde man som ammende kvinder indtager. Hvis man malker ud, vil man nogle gange godt kunne se en farveforskel på mælken, jeg har set eksempler på både grønlig mælk og orange mælk, ud over at mælken normalt har flere hvide nuancer ... Når man ammer, så ser man naturligvis ikke hvordan mælken ser ud, man går bare ud fra at mælken er hvidlig, men det er den altså ikke nødvendigvis.

I skriver at I selv har været opmærksomme på mors indtag af f.eks. mælk og derfor har droppet alle former for mælkeprodukter i din kost. Det behøver dog slet ikke være mælk jeres datter reagerer på og hun lyder ikke til at have tegn på mælkeallergi i øvrigt og ingen af jer har problemer med fødevareallergi eller ...?

Jeg har mødt mødre, som oplevede grønne afføringer hos deres ammebørn, hvis de spiste spinat, grønkål, broccoli - altså meget grønne grøntsager. Jeg har mødt mødre hvis børn reagerede med grønlige tråde i afføringen, hvis mor spiste banan og hvor barnet reagerede endnu mere tydeligt med grønne og brune tråde i afføringen, når barnet selv fik bananmos. Alt sammen normalt og ikke ensbetydende med at man skal fjerne disse fødevarer fra kosten ...

Det lyder for mig som om at jeres ...


Annonce

... datter reagerer på din mælk og på de fødevarer du spiser, men at det ikke er forkert eller fordi hun er syg, snarere udtryk for at du udskiller maden via din mælk meget tydeligt og hun har måske et lidt umodent tarmsystem, som så gør at hun også reagerer tydeligt på det - og det er okay.

Faktisk tænker jeg at du skal udnytte dette, fordi man også ved at modermælk tager smag efter, hvad man som mor spiser og at det faktisk nogle gange kan lette overgangen til skemad, at din datter har fået forskellig smag via din mælk. Jo mere forskelligt du kan spise, jo bedre er det faktisk og jo mere forbereder det din datter til skemad og senere familiemad :)

At passagen mellem dit indtag af mad og din mælk tilsyneladende fungerer rigtig godt, tænker jeg også du skal forsøge at udnytte i forhold til at sikre din datters immunforsvar. Du bør ikke give så lille et barn særlige vitaminer eller naturlægemidler, men istedet kan du ved at at spise varieret sikre hende det hun har behov for. Her vil dit indtag af fisk være rigtig godt.

Omega-3, de vigtige fiskeolier vil naturligt blive overført via modermælken til din datter og det vil være rigtig godt, hvis du kan spise fisk flere gange om ugen. Omega-3 fedtsyrer er først og fremmest vigtige for udviklingen af jeres datters nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og hvis du spiser mellem 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for din datter via din mælk.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Studier har vist at i lande hvor der er en høj koncentration af omega-3 fedtsyrer i modermælken, er der en mindre risiko for, at barnet får psykiske lidelser senere i livet. Studier har også vist, at hvis man har et meget lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer, så kan der ses en forringet finmotorik og en ufuldstændig neurologisk udvikling hos barnet. Det er derfor meget vigtigt at spise fisk, når man ammer ...

Derudover så indeholder fisk også Selen og det er et naturligt antioxidant og dermed en god styrkelse af vores immunforsvar :)

Jeg tænker derfor at I skal prøve at se hendes optagelse af modermælken og hendes reaktion på modermælken, som noget I kan udnytte positivt .. :)

I gør allerede meget og har gjort rigtig meget, for at styrke hendes tarmsystem og det er super fint. Jeg tænker også at I naturligt vil opleve en ændring i hendes mave- og tarmsystem, når hun stille og roligt skal igang med skemaden og at tiden derfor også arbejder for jer ...

Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce