Brev:
Slut med sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen
Jeg har lige et spørgsmål vedr. det med at slutte brugen af sut.
I tirsdags fortalte Daniels dagplejer mig, at en af pigerne hos hende var holdt op med at bruge sut. (Hun led af et såkaldt suttebid og forældrene venter sig igen - denne gang tvillinger og de ville gøre det inden denne omvæltning kom.)
Vi stod og snakkede om, at Daniel nok også skulle til at af med sin og det ville jo være oplagt at gøre det, så de er to der gennemgår denne forandring sammen.
Det skal lige siges, at Daniel kun har brugt sin sut, når han skal sove. Sådan har det været siden han var et år, da vi ikke ville have det gik ud over hans sprogudvikling med sådan en fætter i munden.
Derfor har det heller ikke været noget vi, som forældre, havde overvejet at gøre nu, da han ikke døjer med suttebid eller er hæmmet af den mht. sit sprog.
Nå men det var lige forhistorien - onsdag morgen sagde knægten selv, at han i hvert fald IKKE skulle have sut med i dagpleje og det respekterede vi selvfølgelig.
Det var gået super fint hos dagplejen og da han kom hjem, spurgte vi ham så, om vi skulle give hans sutter til vores overboers lille dreng - den var han med på.
Så vi var hurtige til at få en aftale i stand med overboen om vi kom op med en pose sutter, når vi havde endevendt lejligheden på jagt efter alle sutterne.
Det var den rene skattejagt for Daniel og han gik vældigt op i det - efter en halv times intens jagt bar Daniel selv posen med sutter "hele vejen op på 1. sal" og overrakte ærbødigt lille Lukas sin skat.
En æra var forbi og det fejrede han med at gå direkte hen og lege med alt Lukas' legetøj. Os fire forældre stod og talte lidt om dit og hint inden vi sagde farvel og gik ned til os selv igen
Vi tog billeder af hele seancen, så vi kunne gennemgå det og fortælle/vise Daniel hvor hans sutter var, hvis han gik i selvsving under det nye putte ritual.
Til stor overraskelse udeblev reaktionen på nul sutter, han lagde sig pænt i sengen med sin ...
... sovegiraf, bad end ikke om sutterne eller spurgte til dem - men lagde sig pænt til at sove og snork boblede efter 10 minutter.
Nu er vi kommet til søndag og de par gange han har spurgt til sutterne, har vi vist ham billederne og fortalt ham / talt med ham om, at dem har Lukas jo fået og det har han accepteret - så ingen ko på isen der.
Mit spørgsmål til dig lyder dog alligevel på, om det har været for tidligt, at vi har taget dem fra ham.
Jeg har nemlig lagt mærke til at hans suttebehov ikke rigtig har ændret sig - nu stopper han bare hele hånden ned i gabet indtil han er ved at kaste op.
Jeg har prøvet at vise ham, at han kan ligge og nuldre giraffen - men han stopper bare halen eller et af ørerne ind i munden og sutter på dem, som var det en sut.
Han har sågar brugt tudkoppens låg som erstatning i en meget snæver vending - pga. af disse ting undre jeg mig, om vi har været for hurtig på aftrækkeren, hvad tror du?
Min frygt er, at han begynder at sutte på tommelfinger, for den kan man jo aldeles ikke tage fra ham.
Jeg suttede selv på tommeltot, som barn, og skulle gå med togskinne bøjle i 4 år for at få rettet skaderne heraf.
Men han siger ikke rigtig noget til ikke at have sutten mere - han er derimod ret stolt af sig selv og det er vi bestemt også. Det er jo som taget ud fra et eventyr så nemt, som vi er kommet over det - alligevel kan jeg ikke lade være med at spekulere.
Er det bare mig, som lægger for meget i de "nye vaner" (nu er det jo kun 5 dage siden) og kan det bare være mig som "sørger" over, at han ikke er min lille tumling mere eller har jeg grund til at overveje om det var for tidligt - hvad synes du?
Farmand har kun en mening og det er, at nu er det gået så godt - hvorfor så give os selv hovedpine med et evt. oprør senere.
Jeg kan godt forstå ham - men samtidig frygter jeg også tommelfingeren så at sige.
Hjælp mig med et par vise ord kære Helen, det er du nu en gang så god til.
Med venlig hilsen
Charlotte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.
Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...
5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to