Annonce

Annonce

Svar: Farvel til sutten - 3 år, 3 mdr.


27. oktober 2016

Kategori:
Alder:
3 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Skattepigens mor

Tak for dit brev :)

Det er meget forskelligt, hvad der vil være det bedste at gøre - det afhænger helt af, hvordan I fornemmer jeres datter.

Nogle børn vil have det bedst med, at man trapper gradvist ned, så sutten naturligt bruges mindre og mindre. Så den som hos jer, ikke bruges om dagen, men kun om aftenen, når hun skal sove. En overgang kan godt være som hos jer, at hun i hverdagene får den i bilen på vej hjem fra børnehave, men i weekenden får hun den ikke om eftermiddagen, og en dag har I måske glemt sutten eller den er blevet væk, så hun prøver at undvære den i bilen...

For andre børn er det meget vigtigt at være en aktiv del af processen. De vil gerne være med til at smide sutterne ud, skille sig af med dem gradvist, en af gangen. Når en sut er blevet gammel, mørnet, fedtet og ikke dur mere, så kommes den i skraldespanden og barnet gør det selv. Til sidst er den kun en sut tilbage, som barnet måske værner lidt ekstra om, men stille og roligt bliver barnet selv klar til at sige endeligt farvel til sutten.

Og så er der også de børn, som har det allerbest med, at man fra den ene dag til den anden siger slut med sut. De føler sig store og seje og fortæller stolt til alt og alle "jeg bruger ikke sut mere" og så er det naturligvis sådan man skal gøre.

Det kan gøres på forskellig vis. Nogle børn har stor glæde af at man samler alle sutterne på en snor og hænger dem på et suttetræ. De findes mange forskellige steder, I parker, hos tandlæger, i visse bycentre... Andre børn vil gerne bytte deres sutter for et stykke legetøj. Visse legetøjsforretninger tilbyder at tage imod sutterne, hvis I køber et stykke legetøj... andre vælger at skille sig af med sutterne og så køre i legetøjsforretningen bagefter for at købe en "belønning" til barnet... Og så er det jo også snart jul - så rigtig mange børn har glæde af at sende sutterne til julemanden. Pakke sutterne i en konvolut og sende den til julemanden og alle nisserne. Ofte får man et brev retur, og samtidig kan I sandsynligvis møde en ...


Annonce

... julemand i centeret og så spørge ham, om han var glad for de sutter I har sendt til ham...

At jeres datter er blevet storesøster kan påvirke lidt forskelligt. Nogle børn får behov for at beholde sutten lidt ekstra. Sutten er deres kæreste ven og den kan være rigtig rar at have, når man skal dele mor og far med en lille ny. Tager I sutten fra hende for hurtigt, vil hun måske begynde at bruge lillebrors sutter og så er I jo lige vidt... Andre børn reagerer dog lige modsat. De vil gerne af med sutten, fordi det jo er lillebror, den lille baby som bruger sut - og de føler sig store og bestemt ikke som en baby - så for nogle vil det virke som motivationsfaktor, og de vil meget gerne slippe sutten og vise at de nu "er store".


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I forhold til jeres datter så lyder det lidt som om, at hun stille og roligt er ved at trappe ud af sutten, og at den får mindre og mindre betydning for hende. Derfor er det rigtig godt, hvis I holder fast i at bruge den mindre og mindre. Det lyder umiddelbart som om, at en gradvis nedtrapning vil være rigtig godt - og når vi så nærmer os december, så kan I prøve at tale med hende om, hvorvidt I skal sende sutterne til julemanden og så se, hvordan hun reagerer på det. Hun bør naturligt have et alternativ at putte sig med og trøste sig med - en ny bamse, slaskedukke eller lignende, som hun kan have hos sig, når I kører hjem fra børnehave, og som hun kan puttes med om aftenen:) Lad hende selv være med til at vælge - det er ikke sikkert, at hun vil vælge det, som I synes er sødest eller blødest .... :)

I kan også gå forbi et suttetræ og vise hende alle sutterne, der hænger der. I kan låne bøger på biblioteket, der handler om at skulle smide sutten... Så hun stille og roligt bliver opmærksom på at det med sut kan slutte helt, uden at hun føler sig presset. Det er bare noget I taler lidt om og læser lidt om.. og så prøve at fornemme, hvornår hun mon er parat til at skulle stoppe helt :) Måske siger hun pludselig selv, hvad hun har lyst til:)

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce