Annonce

Annonce

Svar: Bevægelse - 4 mdr.


17. august 2016

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Samantha

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at din dreng trives rigtig godt og udvikler sig fint. Nogle børn er hurtigere motorisk, andre har brug for lidt længere tid her, men udvikler sig så verbalt i stedet... så måske din dreng er rigtig god til at pludre...? :)

Det er dog rigtig fint, at du gerne vil støtte ham motorisk, og det vil være rigtig godt, hvis du kan gøre det til en vane, at du altid lægger ham på maven, når du lægger ham fra dig. Det er fra maveliggende stilling, at han får styrke i nakke og ryg, så han senere kan sidde, ligesom det er fra maveliggende stilling, at han skal lære at krybe og kravle. Så på maven så meget som muligt :)

Læg ham meget gerne foran et spejl, så han kan se sig selv. Hjælp ham med at holde armene under kroppen, så han kan ligge på sine albuer og ikke ligger og "flyver" med armene ud til siden hele tiden :) Lad ham også ligge på maven hen over dine lår, ligesom du med fordel kan lægge ham på maven, når du pusler ham på puslepuden :)

Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kan lave bevægelege med ham:

- Grib omkring hans hænder og håndled og lad ham selv trække sig op fra rygleje.

- Støt om hans lægge og bøjede knæ og hofte og drej underkroppen fra side til side.

- Hjælp ham med at dreje om på siden, både fra mave til ryg og fra ryg til mave - evt. ved at vise ham noget interessant legetøj, som han følger. Når han begynder at gøre det selv, så er det super fint, så læg ham tilbage, og lad ham gøre det igen og igen

- Hjælp ham med at få fat i egne tæer, når han ligger på ryggen og derfra trille videre om på siden ...


Annonce

... og maven. Giv ham evt. ranglesokker på, så fødderne bliver interessante.

- Hjælp ham med at lave cykelbevægelser, hvor han selv er med til at cykle med sine ben, imens du støtter om underbenene.

- Hjælp ham med at krybe, hvor han ligger på maven, og hvor du presser skiftevis på venstre og højre fodsål for at frembringe krybebevægelser.

Jeg vil også lige nævne, at det generelt er en rigtig god idé, hvis han ikke sidder for meget i skråstol, autostol eller lignende, men ligger så meget på gulvet som muligt - eller sidder hos dig. Når han sidder hos dig, så vil han automatisk komme til at skifte mere stilling og dermed bruge sig selv mere motorisk, hvor i en skråstol, vil han sidde meget passivt (ved ikke om du har en skråstol :)).


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det vil også være rigtig godt at du synger og bruger fagter for ham nu. Det er tiden at finde de gamle børnesange frem som 'hjulene på bussen', 'Lille Peter Edderkop' osv. hvor du bruger dine hænder, fingre og måske hans krop imens du synger.

Du må meget gerne danse med ham, svinge ham rundt, hoppe lidt med ham osv. Så han bliver bevæget så meget som muligt. Jo mere han bevæges, jo mere styrkes hans balance og jo bedre bliver hans motorik. Det handler om at styrke barnets vestibulærsans. Den vestibulære sans, også kaldet labyrintsansen har med balancen at gøre. I øret sidder en snegl, hvori der er væske og når barnet gynges, vendes og drejes, så bevæges disse væsker og balancen udvikles.

Fortsæt derfor med alt det du allerede gør og brug lidt af de tips, jeg har givet dig her - det skal nok komme:)

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce