Annonce

Annonce

Svar: Skrig og skrål


20. april 2016

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor

Tak for dit brev, stort tillykke med den lille pige og velkommen til :) Tak for din fine beskrivelse af jeres datter og alle dine tanker.

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og jeg vil prøve at svare på dine spørgsmål i den rækkefølge de stilles...

Når jeg læser jeres beskrivelse, så lyder det faktisk som om, at jeres datter har ondt. Ikke i maven - men måske fra ryggen eller nakken. I fortæller, at hun følges af kiropraktor og får behandlinger her - og spørgsmålet er derfor, om der er så meget andet at gøre... Jeg tænker dog, at det er vigtigt, at I er opmærksomme på, hvordan hun lejres og holdes... Hvis hun har spændinger i ryggen, nakken eller lignende, så har hun måske ekstra ondt, når hun ligger på den ene side i modsætning til den anden. Hvis hun har spændinger i sine muskler f.eks. i nakken, så gør det måske ondt på hende at blive svøbt, hvor armene presses ind mod kroppen, fordi det øger spændingen i den nakke- eller halsmuskel, som hun har ondt i... Prøv derfor at overveje, hvordan hun lejres bedst, for at slappe bedst muligt af i kroppen. Læg mærke til, når hun sover, hvordan hun så har det bedst - for når hun sover, så sover hun ofte godt og længe, så det er det at slappe af og overgive sig til søvnen, der lyder svært for hende.

I kan også prøve en børnefysioterapeut, for at se om han eller hun kan give jer nogle øvelser som kan udstrække de muskler som jeres datter måske har ondt i, som supplement til den behandling kiropraktoren udfører...

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at jeres datter skal være undersøgt af en læge og være fundet fuldstændig sund og rask. Man skal have udelukket smerter fra nakke, skuldre, ryg, kraveben osv. Man skal også have udelukket gråd som f.eks. skyldes fødevareallergi f.eks. allergi overfor komælksprotein og lignende. Når man giver diagnosen kolik, så er det til et barn, hvor man ikke kan finde fysisk eller psykisk forklaring på, at barnet græder.

Uanset hvad årsagen til gråden er, så er det dog ikke rart, at sidde med sit lille barn i favnen og tydeligt mærke, at det er svært at berolige og trøste. Der er jo ikke noget I hellere vil end at hjælpe hende til ro...

Det lyder relevant at medtænke lidt mere mælk af gangen og færre flasker i døgnet. Det lyder som om, at hun har tendens til at "slatspise lidt" og 10-12 flasker i døgnet er mange. Det vil gøre rigtig godt, hvis hun kunne nøjes med 7 flasker...

Det er klart, at hvis hun sover 4 timers lur, så er hun naturligt sulten, når hun vågner, og så skal hun her have sin flaske. For at kunne finde ro, når hun så puttes igen, så kan det godt være nødvendigt at give hende en lille flaske mere - og den fleksibilitet skal der være, men generelt vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes flaske, som en fast del af putteritualet. Når det er sagt, så bliver dette naturligt lettere, når hun bliver gammel nok og begynder at få skemad, fordi du her vil kunne skabe en rytme, hvor hun så får skemad og vand af kop, når hun vågner, og flaske før hun skal sove. Indtil hun er gammel nok til dette, kan det godt være en idé, at du prøver at give flaske imellem de to ...


Annonce

... lure, så hun vågner, leger lidt, pludrer med dig osv. tilbydes flaske, bliver skiftet, pludrer lidt igen, og f.eks. så puttes med sut og sutteklud.

I løbet af de næste uger, vil du sandsynligvis godt kunne begynde at arbejde på lidt mere rytme. I 3-4 månedersalderen trives de fleste børn med en 3-lurs rytme, så de sover formiddagslur, middagslur og en lille powernap sidst på eftermiddagen/først på aftenen. En skitseret plan kan se således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre

Formiddag: Flaske

Puttes til formiddagslur

Frokost: Flaske

Puttes til middagslur

Eftermiddag: Flaske

Puttes til dagens 3. lur

Aften: Flaske


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Puttes til natten

Sen aften: Flaske og sover videre

Midt nat: Flaske og sover videre.

Det samlede søvnbehov ligger ofte på omkring 15 timer i døgnet - nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre. Jeres datter lyder til at have et godt sovehjerte, så måske vil hun sove lidt mere end gennemsnittet, og det er naturligvis helt okay:)

Ofte fordeles søvnen rigtig godt sådan, at hun f.eks. sover 5 timer samlet om dagen (fordelt på 3 lure) og sover 10 timer om natten. Mange børn går sent i seng og nattesøvnen varer f.eks. fra kl 22 til 07. Det er helt normalt for børn i 3-4 måneders alderen, at de ikke er putteklar før :) Hvis jeres datter har brug for f.eks. 6 timers dagssøvn, så får hun naturligvis det, og så sover hun måske "kun" 9 timer om natten, den fleksibilitet skal naturligvis være der.

Man kan så diskutere, hvorvidt hun bør vækkes i løbet af dagen - her tænker jeg, at det lyder rigtigt, at du vækker hende, hvis hun sover mere end 4 timer. Ikke fordi hun ikke gerne må sove, for som udgangspunkt skal børn have lov til at sove, når de sover - men netop for at hendes vågne perioder ikke skal blive alt for lange og hun ikke skal blive for overtræt, så er det godt, at hjælpe hende med at inddele dagens søvn i 2-3 lure dagligt. Mange børn sover 2 lange lure i 2 måneders alderen og sover så 3 kortere lure i 3 måneders alderen... og jeres datter vil måske selv begynde at ændre sit behov, så ved I hvad der er at forvente og hvorfor :)

Med hensyn til rytmik, ture i byen osv. så er børn her meget forskellige. Nogle børn elsker at være ude, følge med og klarer det hele uden problemer - andre børn bliver lettere overstimuleret og klarer ikke for mange aktiviteter dagligt. Jeg tænker, at det må komme lidt an på en prøve og her kan min skitserede dagsplan måske hjælpe jer. Så måske bliver det nødvendigt at vække hende fra luren en dag, fordi I skal til rytmik, babysvømning eller andet - og det kan så være helt okay, fordi hun så får mælk og puttes til lur igen efter aktiviteten. Dagen efter holder I jer så hjemme og søger for at hun her får lidt mere ro og tid til at bearbejde:)

Hvis det så viser sig, at hun reagerer med gråd, skrig og har rigtig svært ved at kapere for mange indtryk, så må I stoppe igen - men du er nødt til at prøve, for at se hvordan det går...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Derudover vil jeg anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om Gråd & Trøst" :)

Rigtig meget held og lykke - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce