Annonce

Annonce

Brev:

Skrig og skrål


20. april 2016

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Skrig og skrål

Kære Helen.

Jeg skriver, fordi vi har en datter på knap 11 uger, som fra start har grædt og skreget meget. Jeg vil meget gerne hjælpe hende og forstå hende og samtidig også sørge for, at hun ikke bliver skærmet så meget, at det går udover hendes udvikling.

Hun blev født to uger over tid, og i starten var det tydeligt, at hun var meget sulten, og vi prøvede at få amningen til at fungere med mme som supplement, men måtte efter 2 1/2 uge opgive og gå over til flaske, da hun simpelthen skreg i døgndrift. Det hjalp gevaldigt på humøret i ca. en uge, men herefter begyndte hun at græde meget igen.

Hun sover generelt godt og længe om natten og som regel også godt og (for?) længe om dagen. Gode aftener sover hun ved 20-21tiden, og jeg giver hende mad, når jeg går i seng ca. kl. 22-23, og igen ca. kl. 1-2, nogle gange 3-4 og så vågner hun mellem 6 og 7.30 (det svinger meget!). Hun vågner ofte ikke, når hun skal spise, men grynter og basker i søvne. Hvis hun vågner lidt, falder hun som regel i søvn igen, når hun spiser. Hun virker næsten altid glad, når hun vågner.

Det er særligt om aftenen, det er slemt med gråden, hvilket sikkert er naturligt. Her svøber vi hende og giver hende flaske. Nogle gange falder hun i søvn på en af os, og så kan vi sidde med hende, til vi går i seng, men andre gange skriger og basker hun hele aftenen til hun kollapser, selvom vi går rundt og vugger hende stille og synger de samme stille sange. Vi bruger også hvid støj. Hun sover i tremmeseng ved siden af mig. Vi er begyndt at bruge liften mere konsekvent, så hun sover samme sted og vi ikke skal fiske hende op og flytte hende om aftenen. Det er kun én gang lykkedes mig at putte hende i liften om aftenen, mens jeg vuggede den. Hun vil godt ligge lidt i den, men hvis hun ikke falder i søvn, begynder hun efter noget tid at græde voldsomt, og vi må tage hende op og starte forfra med svøb, flaske og vuggen i favn. De aftener tager det snildt mange timer.

Når hun græder om dagen, er det næsten altid meget pludseligt og hun er helt utrøstelig. Jeg prøver at sørge for, at hun kun er vågen i 1 1/2 time. Problemet er dog også, at hun er meget længe om at spise (ofte en time), og hun falder ofte i søvn på mig. Nogle gange kan jeg snige hende ud i altanbarnevognen, men tit vågner hun og er dybt ulykkelig, fordi hun jo stadig er træt. I en periode lykkedes det mig at putte hende i barnevognen om dagen og en slyngevugge om aftenen og vugge hende til hun sov med kun moderat gråd. Det kan jeg dog pludselig ikke længere - heller ikke, når vi går tur. Her er det eneste, der virker at lade hende falde i søvn i bæreselen, og så snige hende ned i barnevognen. Når hun sover der, er hun dog også begyndt at vågne med et skrig og ikke ville lægges ned igen, ...


Annonce

... når jeg har trøstet hende.

Hun sover ofte en meget lang lur om dagen (ca. fire timer, og derefter har jeg altid taget hende op, hvis hun stadig sov), men ellers er det lidt i sjatter, og hun har ikke meget rytme. Nogle dage sover hun næsten hele tiden fordelt på to lange lure, og nogle dage sover hun kun meget kort og altid på mig efter et måltid.

Det samme gælder måltider. Jeg tilbyder hende flaske, når hun græder, og når hun skal puttes, hvilket betyder, at hun ofte spiser henved 10-12 gange i døgnet (men hun holder sig på det normale ift. indtag). Hun havde en kort periode omkring påske, hvor hun spiste hurtigere, større portioner (130 ml) og ikke så ofte, men det gik hurtigt over igen - måske fordi hun blev lidt stoppet i næsen, hvilket hun stadig er på snart 3. uge (giver hende saltvandsdråber og suger det ud + har lagt håndklæde under liften).

Det skal lige siges, at hun var skæv i ryggen ved fødslen, så vi har fra hun var to uger gået til kiropraktor med hende. Vi bruger Sensilac mme og Lactocare d-dråber, men jeg føler ikke, det er maven, der er problemet.
Hun har tydeligvis temperament og er utålmodig, men samtidig er hun også ekstremt opmærksom på både os og ting (har holdt øjenkontakt længe - dvs. i hvert fald 15-30 minutter - fra hun blev født) og er glad og nysgerrig. Det er dog også tydeligt, at hun hurtigt bliver overstimuleret. Dette kombineret med hendes pludselige skrigeture gør, at jeg har lidt svært ved at overskue at lave så meget andet end at være hjemme og gå tur med hende. Jeg er bare bange for, at hun så bliver understimuleret eller ikke helt får set andre mennesker/børn.

Hun er ok til fremmede, men kun i små doser og vil helst ikke holdes af andre for længe. Motorisk er hun også helt fin - hun kan holde hovedet højt, vende sig fra mave til ryg, lader sig trække op i siddende position og holder om sin flaske. Jeg har læst i din bog om high need og særlig sensitive babyer, og på nogle punkter passer hun, men ikke på alle - hun sover f. eks. godt, når hun først sover.

Mine spørgsmål er derfor:

Hvad tænker du er grunden til hendes megen gråd og hvordan hjælper vi hende bedst?

Er det kolik eller er det bare sådan hun er, og hvordan imødekommer vi i så fald hendes behov bedst?

Hvordan sørger jeg for at hun spiser mere effektivt, så hun får mere ud af sine vågne perioder?

Hvornår og hvordan kan vi begynde at arbejde med lidt mere rytme og regelmæssighed ift. især sovevaner om dagen?

Hvor meget skal jeg skærme hende: bør jeg f. eks. begynde at gå til rytmik o. lign. og så bare tage det skrigeri, der måtte komme?

Det har selvsagt ikke været nemt for os forældre, men jeg prøver virkelig at være rolig og positiv, så hun kan spejle sig i det.

En lidt brugt mor:)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce