Annonce

Annonce

Svar: Sprog og væske i mellemøret


29. februar 2016

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Det er vigtigt for barnets sproglige udvikling, at hørelsen fungerer - og hvis børn har gentagende mellemørebetændelser eller væske i mellemøret, så vil det naturligt kunne nedsætte hørelsen og dermed påvirke sproget. Barnet kan få svært ved at opfatte bestemte lyde, det kan være svært at skelne lyde fra hinanden, identificere forskellige ord og høre nuancerne i sproget. Nogle børn får naturligt også svært ved at formulere sig.

Det er rigtig godt, at du har en oplevelse af, at jeres dreng forstår alt, hvad I siger. Det er helt naturligt, at han forstår mere end han selv siger - hans sprogforståelse af større end hans aktive ordforråd. Men netop nu har han også en alder, hvor den sproglige udvikling skal rigtig igang, og det er derfor godt, at I har fået hans ører tjekket, og at det nu er blevet besluttet, at han skal have lagt dræn. Hvis han har nogle talefejl, er det ikke sikkert, at drænanlæggelsen vil ændre så meget på disse, men drænet vil forhåbentlig gøre det lettere for ham at høre, og dermed vil I godt kunne fornemme en sproglig forskel:) Nogle forældre fortæller, at der kun gik få dage, så oplevede de nærmest en sprogspurt, så det krydser vi fingre for :)

Det kan være en god idé, at du sætter dig med ham på skødet, når du læser historier højt. Når du sidder med ham på skødet, så har du din mund bag ved hans ører, og det betyder, at han lettere vil kunne høre, hvad du fortæller, hvad du læser højt. At have ham siddende på skødet er derfor bedre, end at han sidder ved siden af dig i sofaen.

Det er også en god idé, at du nogle gange sidder foran ham, og at I har øjenkontakt, når I taler sammen. Han vil ud over at lytte til, hvad du siger, også se på din mimik, dine mundbevægelser osv.

Undgå at tale med ryggen til ham, så kan han ikke aflæse din mimik, og det bliver sværere for ham at høre, hvad du rent faktisk siger.

Undgå så vidt muligt kollektive beskeder som "kan I lige hjælpe mig?" - prøv i stedet at henvende dig direkte til ham, så du er sikker på, at han har fokus på, at du rent faktisk taler til ham.

Tal ...


Annonce

... roligt til ham, undgå at tale eller fortælle noget i alt for hurtigt tempo, så har han naturligt svært ved at følge med i, hvad det er du siger.

Prøv at hjælpe jer alle til ikke at tale i munden på hinanden. Når I f.eks. alle fire er hjemme sammen og alle gerne vil fortælle, så er det en god idé at give plads til alle - men hver for sig. Hvis man taler i munden på hinanden, er det sværere at høre og følge med i, hvad der egentlig bliver sagt.

Sæt ord på ting I foretager jer i hverdagen, så han hører mange forskellige ord og oplever at bruge sproget.

Undgå at rette på ham. Det betyder ikke noget, at han ikke siger tingene korrekt. Det vigtigste er, at han har lyst til at tale.

Lyt til ham og vis ham, at du har tid til at lytte. Hvis han føler, at han skal skynde sig at sige noget, så vil han føle sig presset, og det bliver sværere for ham at udtrykke sig.

Hjælp ham med at høre forskellige lyde i hverdagen. Det kan være en hund der gør, en fugl der fløjter, en kirkeklokke i det fjerne osv. Det hjælper ham med at lytte og høre forskellige lyde.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Undgå baggrundsstøj. Hvis I har Tv, radio og lignende kørende hele dagen, så bliver det sværere for ham at høre, hvad du siger.

Syng og dans, når I synger og samtidig bruger kroppen, så læres ord på en anden måde, rytmen, lydende osv. kommer ind i kroppen på en god måde.

Og så spørger du til de normale rammer - og de er meget vide i denne alder. Men gennemsnitlig vil jeg sige, at børn i alderen 2-2.5 år vil:

- begynde at variere mellem ordene mig, du, jeg
- lytte, spørge, pege og bede om at få ord gentaget
- kende forskel på dreng og pige
- kunne udpege 10 legemsdele
- kunne udtrykke følelser som sur, glad, græder
- tale i 2-4 ords sætninger
- sige lette rim og remser
- begynde at tænke højt, tale med sig selv
- begynde at bruge datid
- begynde at føre en samtale og besvare enkle spørgsmål
- begynde at bruge tillægsord, forholdsord og biord
- kunne 200-300 ord (han forstår mere, end han selv siger)

Jeg håber, du kan bruge dette videre :)

Fortsat held og lykke med det hele! Og fortsat god weekend :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce