Svar: Jeg vil ikke i børnehave

---

Kære omsorgsfulde mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres søn og alle dine tanker:) Og dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage:)

Det lyder for mig som om, at det har været et okay skift for jeres dreng at starte i den nye børnehave. Han er glad for de voksne, kan bruge dem, hvis han er ked af det. Han har det godt i løbet af dagen, leger og tager del i de forskellige aktiviteter osv. og det lyder alt sammen rigtig fint.

At han taler meget om en bestemt dreng, der har tendens til at reagere motorisk mere end verbalt er helt normalt og helt okay. Han forstår ikke helt, hvorfor denne dreng reagerer som han gør og det er en del af hans hverdag, de oplevelser han har, og han fortæller om det, både for at bearbejde det, men også for at høre, hvordan I reagerer og hvad I tænker. Det lyder som om, at der tages hånd om det og den pågældende drengs får hjælp til at reagere mere hensigtsmæssigt og det er ikke noget, som umiddelbart påvirker jeres dreng dybt, som du selv skriver...

Det kan godt tænkes, at skiftet fra dagpleje til børnehave har været lidt svært for ham - det lyder som om, at han havde det rigtig godt i dagplejen og stortrivedes der - og det lyder lidt som om, at det var jeres beslutning og ikke nødvendigvis hans behov at skulle skifte - når det er sagt, så har det sandsynligvis ikke været muligt for ham at blive i dagplejen, så et skift var uundgåeligt, og derfor er det rigtig godt, at I har fundet et sted, hvor han også trives.

Det er for mig at se ikke dagligdagen, som er svær for ham, men snarere skiftet mellem hjem og børnehave. Han siger selv, at han hellere vil være hjemme, og det man jo et eller andet sted godt forstå. Det er dejligt, hyggeligt, nærværende, rart at være hjemme. Han kan slappe af på en anden måde, skal ikke bruge så mange kræfter og ressourcer på at være, som han skal i børnehave. Der er ikke så mange krav derhjemme, han møder ikke samme modstand hjemme, som han sandsynligvis gør i børnehaven - børnene giver hinanden modstand - skubber til hinanden, taler grimt til hinanden, siger f.eks. "jeg gider ikke lege med dig" osv. Alt sammen naturligt svært at håndtere...

Men dermed ikke sagt, at det ikke også er dejligt at være i børnehave. Det er dejligt at være sammen med de andre, dejligt at lege, opleve nye ting, lege nye lege, lade sig inspirere, lære osv. af andre i løbet af dagen. Det er berigende at gå i børnehave for ham - og derfor er han glad for det, når han er der.

Men om morgenen, når han skal af sted, så mærker han naturligt lysten til at blive hjemme - og det er helt okay. Det er derfor rigtig godt, at I her sætter ord på og anerkender denne lyst. I kan f.eks. sige "jeg kan godt forstå du gerne vil være hjemme, jeg vil også nogle gange helt blive hjemme fra arbejde" eller "du synes bare det er så hyggeligt, når vi er hjemme i weekenden - det synes jeg også", eller f.eks. "ved du hvad, jeg savner også dig rigtig meget, når jeg er på arbejde" - så han hører at de følelser han har er helt okay. Også selvom I er nødt til at tage på arbejde og i børnehave, så er det okay at have lyst til noget andet:)

Nogle gange kan det hjælpe at give ham en bamse eller lignend med. Noget der fungere som bindeled mellem hjem og institution. Ikke nødvendigvis legetøj, men en ting, som bare står på hans plads og som er med. Den er der og når han går forbi sin plads, så ved han at den er der og at han kommer hjem igen...

Nogle børn har også glæde af en konkret ting i lommen. Det kunne være en lille "magisk sten", en "plastik diamant", en lille "troldefigur" eller hvad I nu kan finde på - en lille ting, som han kan have i sin bukselomme, og der skal den blive. "Stenen i lommen", bruges nogle gange til børn i sorg og selvom jeres dreng ikke er i sorg, så tænker jeg at han måske kan have glæde af det.

Når han føler sig adskilt fra jer, når han giver udtryk for at savne jer, så kan han mærke på stenen i lommen. Det kan hjælpe ham til at føle, at I ikke er helt så langt væk, det kan nogle gange give en ro hos ham. Hvis han overfor pædagogerne giver udtryk for, at han savner jer, så skal de naturligvis anerkende dette og også betrygge ham i, at I jo kommer igen, ligesom de skal hjælpe ham videre med en leg, så han "glemmer jer/hjemme" lidt.

Du fortæller, at du er gravid med lillesøster - stort tillykke med det. Dette kan naturligvis også spille ind, og det på flere måder. For det første mærker jeres dreng, at der er forandringer på vej. I kræver måske lidt mere selvstændighed af ...

---

---

... ham, der er flere ting, som han nu skal klare selv, hvor I tidligere har hjulpet ham. Du løfter ham ikke længere op, som du gjorde før, han skal gå på sine egne ben. Han får måske nogle gange at vide, at han er "en stor dreng" eller lignende.

Når han sidder på dit skød, så er pladsen også mindre og mindre. Han kan ikke putte hos dig på samme måde, som han kunne før... det føles anderledes.

I taler måske om lillesøster, om at der er en baby på vej og hvad det betyder. Andre der kommer på besøg, taler om det, taler om din mave, om hende... og selvom han er rigtig godt med sprogligt og på mange måder lyder til at være en kvik dreng, så kan han naturligt ikke helt forholde sig til, hvad det egentlig vil sige at få en lillesøster og at skulle være storebror. Men han fornemmer, at det betyder forandring.

Det kan også spille ind, hvordan din graviditet er forløbet. Hvis du har været dårlig, har været sygemeldt og derfor været hjemme - så kan det naturligvis påvirke hans lyst til at skulle i børnehave. Nogle gange vil han hellere være hjemme, fordi han ved at du er hjemme, så hvorfor skal han så af sted...? Nogle gange vil han være hjemme, fordi han er bekymret for dig. Han fornemmer, at du ikke har det helt godt og vil derfor være, hvor han kan holde øje med dig...

Måske gør han sig tanker om, hvornår lillesøster kommer, og at han vil være der, vil opleve det, ikke gå glip af det - og hvis han er i børnehaven, når det sker, hvad så? Han er stadig så lille, at det er svært for ham at vide, hvornår hun kommer og over hovedet finde ud af, og forstår, hvordan det foregår. Hvis han går og gør sig tanker omkring sådanne ting, vil det være rigtig godt, at I forklarer ham, at lillesøster ikke kommer før det f.eks. har været fastelavn, vinterferie og påske... Ligesom I kan fortælle ham, hvordan det skal foregå, når hun kommer...

Der kan være mange grunde til, at han lige nu ikke vil i børnehave, men giver udtryk for hellere at ville være derhjemme:)

Med hensyn til ikke at kunne sove om aftenen, så kan det sagtens hænge sammen med alder, udvikling, og alt det han oplever i løbet af dagen. Det er naturligt svært at slippe dagen og alle oplevelserne. Samtidig er det at overgive sig til søvnen jo også at skulle slippe jer og alt det hyggelige, som I har sammen - og han vil hellere hygge med jer, end han vil sove:)

---

---

Det er lige nu rigtig fint, at I holder fast i at han sagtens kan sove i egen seng på eget værelse og bibeholde de gode rutiner I har her - det kunne dog godt være en idé med en større, åben seng. Det giver ham naturligvis mulighed for at stige ud af sin seng og søge jer igen og igen, hvilket I skal være forberedt på, men det kan også give den tryghed, som han har behov for - og derfor gøre, at han bliver liggende, fordi han ved, at han kan stå op og søge jer, hvis han har brug for det. Samtidig giver en større og åben seng jer mulighed for at sidde på sengekanten, læse historie, nusse hans fødder lidt eller lignende og på den måde få skabt et godt ritual, der kan fungere godt, også når lillesøster kommer.

Det vil være godt, at han snart får en ny seng, så kan lillesøster overtage tremmesengen - uden at han føler, at han skal overgive sin seng til hende... Og I kan få indført et ritual, der giver ham tid, og hvor han føler sig prioriteret, hvilket han vil have ekstra brug for, når lillesøster kommer:)

Sutten kan fjernes efterfølgende - men gerne før lillesøster kommer, hvis han selv virker motiveret til dette... Hvis han ikke er klar til at fjerne sutterne, så vil der være en risiko for, at han begynder at bruge lillesøsters eller begynder at sutte på sin tommelfinger og så er det bedre, at han har sin egen sut. Det er kun om natten, at han bruger sut, så det lyder som om, at dette behov er nedadgående.

Måske kan I netop udnytte det, at han bliver storebror til at sige helt farvel til sutterne, lade ham være med til at smide en ud af gangen. Nogle børn får en naturlig lyst til at "være den store", når den lille baby kommer og får en følelse af at det "kun er babyer der bruger sut" - og det kan udnyttes. Men andre børn føler behov for at "blive lille igen", hvilket kan forstærke behovet for sutten i en periode, og det skal der naturligvis også være plads til:)

I kan starte med at læse bøger om at smide sutten og derigennem tale med ham om, hvad han selv tænker omkring det ikke at skulle have sut mere...

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke - og glæder mig til at følge jeres familie igen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---