Svar: Baby slår og kradser

---

Kære Maries mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at Marie udvikler sig rigtig godt og i god og sund retning - dejlig pige:)

Det er helt naturligt, at hun nu viser mere temperament og egen vilje, det hører alderen til, og netop ofte i 10 måneders alderen kan man blive helt overrasket over, så vred og ulykkelig hun pludselig kan blive, og uden at du helt ved hvorfor. Nogle gange står du måske med fornemmelsen "hvem er den lille pige?", fordi du ser nogle sider af hende, som du ikke har set før:)

Hun kan slå og kradse af flere årsager og i flere forskellige situationer:

- Hun er stadig en meget lille pige, som motorisk øver sig, tager fat i ting for at rejse sig, trække sig op - og hun griber naturligt fat i det, hun nu kan få fat i. Så når jeres hund nærmer sig, så kan hun godt tage fat i hunde og hive i dens pels, ører eller lignende, for at bruge den som støtte. Hun forstår ikke, at det kan gøre ondt på den eller at den ikke bryder sig om det.

- Hun vil naturligt også undersøge ved at bruge sine fingre og føle sans. Hun vil derfor naturligt prøve at stikke fingrene ind i dens øjne, snude, mund osv. for at finde ud af, hvad det er - og hvad der sker.

- En stor del af hendes udforskningstrang handler naturligt også om netop at finde ud af, hvad sker der, når jeg gør det her... Hun afventer jeres reaktion og hundens reaktion.

- Hun kan også slå ud efter jer eller hunden, som en måde at sige nej på. Det kan være hvis I tager hende op, løfter hende op i jeres favn og hun hellere vil være på gulvet og lege. Så kan hun slå ud efter jer, for på den måde at fortælle jer, at hun ikke vil løftes "nej, sæt mig ned!". Hunden kan på samme måde få et nej, hvis den nærmer sig og hun ikke bryder sig om det.

- Hun kan på samme måde vise jer selvstændighed og egen vilje ved at sparke til jer, rive jer eller lignende, når I f.eks. lægger hende på puslebordet for at skifte hendes ble. Det er hendes måde at fortælle jer, at hun ikke vil skiftes, ikke vil ligge der - hun vil måske hellere stå op eller ønsker at I inddrager hende.

- Hun kan også slå og rive, fordi hun endnu har svært ved at styre sine bevægelser. Hun kan endnu ikke altid finde ud af at hun skal ae og kærtegne, hun kan ikke styre sine arme og fingre så fint og derfor bliver det til slag i stedet for. Faktisk kan hun i denne alder også nogle gange bide, fordi hun vil kysse jer, men hendes følelser er så stærke, at kysset kammer over til et bid - en slags "jeg elsker dig så højt, at jeg kunne spise dig"...

Der er altså rigtig mange gode grund til at hun reagerer fysisk:)

Det er vigtigt, at du ikke skælder hende ud, men prøver at aflede hende, så hun ikke får ekstra opmærksomhed på det, hun gør forkert. Det vil sige, at når hun f.eks. nogle gange slår ud efter jer og efterfølgende griner, så er det vigtigt, at I ikke giver denne opførsel ekstra opmærksomhed, da det vil forstærke hendes lyst til at slå jer igen. Prøv så vidt muligt at undgå, at det sker og når det sker, så sig nej og afled hende - vis hende alternativer til, hvad hun kan gøre i stedet, så hun fornemmer, at det her bryder I jer ikke om og fornemmer, hvad hun kan gøre i stedet. Det samme, hvis hun slår, så vis hende hvordan hun kan kærtegn. Lær hende at sige "ae-ae" osv. i stedet for at slå eller rive.

Hun lærer ved at mærke, dufte, smage, lytte og se på jer - og hun lærer ved at gøre tingene igen og igen. Hun afprøver hypoteser "hvad mon der sker, hvis jeg slår mor?". Hun slår dig, og du siger nej. Ny hypotese afprøves "hvis jeg slår mor, så siger hun nej?" - ja det gjorde hun. Ny hypotese "Hvis jeg slår far, siger han så også nej?" - Ja det gjorde han. Ny hypotese "Hvis jeg slår bedstemor, siger hun så også nej?" osv. Hun lærer på den måde ved at afprøve igen og igen og igen. Alt sammen en iboende trang i hende til at lære verden at kende.

Jeg vil anbefale dig at ...

---

---

... læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling":)

Med hensyn til kost, så må hun meget gerne få mad, som tager udgangspunkt i jeres mad - og du må meget gerne bruge rester fra aftensmaden til frokost. Hun kan spise både kold og varm frokost. Frokost kan bestå af rugbrød, suppleret med grøntsagsmos, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, kogte grøntsager osv. Frokost kan også være en varm ret med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. Aftensmaden bør på samme måde være varieret.

Mellemmåltid kan være f.eks. havregrynsboller eller grahamsboller. De kan serveres med lidt smør, ost, marmelade eller frugtmos, gerne også frisk frugt og bær både formiddag og eftermiddag. Hun må også gerne få en frugtgrød om eftermiddagen, med lidt mme eller sødmælk på. Hun må med den alder hun har nu gerne få 50-100 ml sødmælk dagligt (alt incl - altså også hvis I spiser sovs om aftenen:)). Det betyder, at du også kan tilbyde hende ½-1 dl. tykmælk med lidt revne æbler, pæremos eller lignende, som mellemmåltid en gang imellem - det er dog helt afhængigt af, hvor meget komælk der indgår i jeres familiemad:)

I min bog "Helens bog om børn og mad", finder du opskrifter på familiemad og også retter kun til din datter. Den går fra 4-18 måneder... Vær opmærksom på at få fat i den nye udgave fra 2015. Der står "ny revideret udgave" på forsiden.

Med hensyn til hendes tidlige opvågning, så vil jeg anbefale, at I nu indfører en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual. Den kan være med til at mætte hende lidt ekstra og gøre, at hun måske kan sove lidt længere:)

Hun må også gerne blive ammet kl 05 og derefter så sove videre. Det vil være fint med 2 amninger i døgnet nu. Disse to amninger kan ligge før middagslur og aften eller aften og sen aften eller aften og tidlig morgen... Som det nu passer bedst for hende og jer:)

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Evt. amning og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.

---

---

Puttes til formiddagslur ca 9.30

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg. Suppleres med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), ½ hårdkogt æg, kogte grøntsager - og også meget gerne grøntsagsmos. Må også meget gerne få en rest af aftensmaden. Vand af kop.

Før middagslur tilbydes hun en banan og en kop mme. Må også gerne ammes her, men det afhænger af, hvor de to amninger ligger bedst placeret for jer og hende. Puttes til middagslur kl 14.30 som nu

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtgrød med mme eller evt. lidt sødmælk. Evt. en ½ dl. tykmælk med pæremos, revne æbler eller lignende. Det afhænger af, hvor meget komælk der indgår i familiemaden. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som frikadeller (kød eller fiskedeller), lasagne (kød eller lakselasagne), pasta med kødsovs, boller i karry, rødspætte med ris og karry, kartoffemos og millionbøf, gryderetter, farsbrød osv. Kartofler kan f.eks. moses med lidt sovs og frikadellen gives i små bidder. Der skal være mos og også mad i stykker og mad med bid. Også gerne kogte grøntsager, ovnbagte både og lignende, som hun selv kan sidde og holde i hånden og gnave af. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Får børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca. kl 20.

Sen aften 23: her kan igen nogle gange ligge en amning, som er en af de to amninger dagligt - hos jer lyder det dog som om, at hun sover her og så skal hun naturligvis ikke vænnes til brystet på dette tidspunkt. Det vil som sagt være helt okay, at du ammer hende f.eks. kl 20 og 05 eller kl 14 og kl. 20 - som det fungerer bedst:)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---