Svar: 3 mdr præmatur dreng kan ikke sove selv

---

Hej med dig

Tak for dit brev, stort tillykke med lillebror og velkommen til :)

Det er rigtig godt du skriver, for det lyder som om at I har det rigtig hårdt. Lillebror har fået en tidlig start på livet, han reagerer på lys, lyde og forskellige stimuli, han græder rigtig meget, har svært ved at spise, har efterhånden fået et had-kærlighedsforhold til både bryst og flaske… og samtidig har I en 3 årig datter, som jo også har brug for at blive set og prioriteret. Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig svært og at du er nervøs for tanken om, hvordan du skal klare det, når far nu begynder på arbejde og du skal være alene…

Er der nogen i jeres netværk, en søster, en god veninde, ven, bedsteforældre eller lignende, som måske kan komme og hjælpe? Måske har I mulighed for at få en ung pige, en reservebedste eller lignende, bare et par dage om ugen. Det kan være, at far f.eks. skal aflevere storesøster om morgenen og du kan så hente, når det passer i løbet af dagen - det vil sige lidt fleksibel hentetidspunkt, eller måske kan en ung pige hente jeres datter og følge hende hjem til jer, så du ikke skal tænke på, hvordan du skal komme ud af døren… I er nødt til at tale om, hvordan I kan planlægge jer bedst muligt ud af alt det praktiske i løbet af dagen, så jeres familie kan hænge sammen…

Det lyder som om, at du har godt med mælk. Du både ammer og malker ud og du oplever at din mælk umiddelbart flyder fint til jeres dreng. Det lyder også som om, at du egentlig gerne vil amme - men samtidig lyder det også hårdt. Især fordi han ofte afviser eller bliver frustreret på brystet. Du oplever derfor, at han ikke altid spiser helt nok hos dig, og forsøger derfor at lægge ham til igen, hvilket han så protesterer voldsomt over og bliver som en flitsbue.. Det er vigtigt, at han ikke føler sig presset til brystet og det er vigtigt, at I ikke kommer ind i en rytme, hvor han begynder at slatspise lidt hele dagen igennem. Hans døgn skal stille og roligt inddeles i periode, hvor han er vågen, aktiv, leger, pludrer osv. og så perioder, hvor han spiser og derefter bliver puttet til lur.

Jeg kan godt forstå, at I forsøger forskellige ting i håb om at noget vil virke og få ham til at overgive sig til søvnen uden for meget gråd - men med den alder han har nu, så er han langt mere bevidst og opmærksom på verden og hvad der sker omkring ham. Han oplever et bombardement af sanser - lys, lyd, føle, smag, alt opleves intenst og han bliver naturligt let overstimuleret. Da han er født før tid, så vil han naturligt være ekstra følsom på denne måde og du skal være opmærksom på, at han måske endnu ikke mestrer at lukke lyde ude. Som voksne kan vi godt have radioen tændt - høre en sang som vi synger med på, så kommer der noget vi ikke hører, og så er der noget i radioavisen, som interesserer os og så lytter vi igen. Den evne til at lukke til og fra har jeres dreng sandsynligvis ikke endnu og derfor er det rigtig godt, hvis du kan hjælpe ham med at blive skærmet og finde ro i løbet af dagen - så når storesøster og far kommer hjem sidst på dagen, så kan han bedre kapere dette...

Han har naturligt rigtig svært ved at kapere alle de indtryk de får, han har svært ved at lukke ting ude, han har svært ved selv at mærke og fornemme, hvornår det er nok. Han kan have svært ved at fornemme, hvornår han egentlig er mæt og sulten - nogle gange vil han virke søgende og når du så tilbyder brystet eller flasken, så afviser han dette eller spiser måske kun lidt. På samme måde kan han have svært ved at mærke, hvornår han er træt og hvornår han skal opleve og følge med, han kan ikke selv mærke, hvornår han har fået stimuli nok.

Når han så bliver rigtigt ked af det, så er det at du/I naturligt forsøger 117 ting i håb om at et eller andet vil virke. I lægger ham i liften, tager ham op, over til mor, over til far, tilbage til mor, forsøger med brystet, prøver med slyngevuggen, op til mor igen, prøver med flasken, over til far, forsøger med en rangle, tjekker bleen, forsøger igen med mad, forsøger med en sut, ned at ligge i liften, tilbage til far, over til mor, forsøger med aktivitetsstativet, ligge selv osv. osv. Alt sammen naturligvis i håb om at et eller andet virker. Men det eneste der sker er, at I får ...

---

---

... tilført ham endnu flere stimuli, som faktisk er det han protesterer over og det gør derfor ofte kun gråden og uroen værre. Derfor skal I prøve i stedet at hjælpe ham til at koble fra.

Du skal slukke for TV, radio osv. i løbet af dagen, netop for at give ham fuldstændig ro eller lade ham stå ud og sove i en barnevogn i haven… eller lade ham sove i liften i soveværelset i soveværelset på afstand af lys og lyd.

Nogle børn har glæde af det der hedder hvid lyd. Hvid lyd er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde. Det er en ensartet blanding af lyde, som ikke indeholder nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Idéen er at skabe en konstant lyd, som når vi står med den lille i armene og hvisker shh, shh, shh... - ubevidst laver man her en hvid lyd eller hvid støj. Nogle bruger en støvsuger og lader den stå på gulvet, andre køber en CD, downloader hvid lyd eller lignende. Nogle børn har også glæde af livmoder- eller hjertelyd...

Du må meget gerne amme ham i søvn og han må også gerne få flaske og falde i søvn med den. Det er helt okay, og du skal ikke være bange for, at du får givet ham dårlige vaner, at du forkæler ham, eller at han så aldrig lærer at sove. Lige nu vil det være rigtig fint, at du tilbyder ham mælk, som en fast del af hans putteritual og lader ham falde i søvn på den måde, som giver ham bedst ro. Det betyder, at du meget gerne må lægge dig og amme ham i dobbeltsengen i løbet af dagen, og du må meget gerne lade ham falde i søvn ved siden af dig. Du må også meget gerne selv tage en lur sammen med ham. Hvis han vågner op efter 20-30 minutter, så er du parat med brystet og han hjælpes på den måde videre ind i søvnen, han holdes sovende ved at du ammer ham igen.

---

---

Du må også gerne give ham flaske og her kan det nogle gange være en god idé at tilbyde ham flasken, der hvor han ligger. Det vil sige, at hvis du putter ham i barnevognen, så giv ham flasken imens han ligger i barnevognen. Det vil her være godt at elevere hovedgærdet lidt, så han ikke ligger helt fladt. Det kan være en god idé at forsøge dette, fordi han naturligt nogle gange vil protestere over, hvis han først er i din favn og derefter flyttes. At lade ham få mælken, hvor han skal sove, kan hjælpe ham til bedre at overgive sig til søvnen.

Du fortæller, at han kan skrige sig selv i søvn, når han er på arm - og netop her kan det være en god idé at du lægger dig med ham og ammer ham i din seng liggende. Eller at du putter ham i barnevognen og giver ham flasken imens han ligger i barnevognen. Det samme i de situationer, hvor han græder med det samme han mærker, at han bliver flyttet fra din eller fars favn. Læg dig med ham eller giv ham mælk, hvor du ønsker han skal sove.

Det er rigtig fint at I svøber ham. Prøv at svøbe ham i forbindelse med skiftning og får han tilbydes bryst eller flaske. Så du starter med at skifte ham, svøber ham og herefter ammer ham eller giver ham flaske, hvorefter han så skal sove. Det er også rigtig fint med en vikle eller en slynge - det lyder som om at I har begge dele. Brug det som virker bedst og tillad jer selv at gå rundt med ham, så han kan mærke jer, mærke at han ikke er alene, lulles til ro ved jeres nærhed og fysiske kontakt og ved at I går rundt. Lige nu skal du ikke være bange for, at han så ikke kan sov uden at være i bevægelse og hos dig - det vigtigste er at I får ro på og derfor skal du gøre det som virker bedst, uden at være bange for at det er forkert:)

Det er rigtig godt, at I har fået ham behandlet af kiropraktor, så I sikrer jer, at han ikke græder fordi han har nogle spændinger, vrid eller andet som gør ondt. Det lyder dog som om, at I også lige skal få ham tjekket af jeres egen læge, så I sikrer jer, at der ikke er nogen fysiologisk forklaring på, hvorfor han bliver så ked af det. Det kunne være problemer med ørerne eller måske har han blære betændelse… Tal også med din læge om, hvordan du har det:) Det er vigtigt og rigtig godt, at du lytter til dig selv og de signaler din krop sender. Du kender til signalerne fra jeres datter var lille og for både din, din mands og jeres børns skyld, er det godt, at du reagerer, hvis du mærker, at du får det svært.

Stort knus med på vejen og jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---