Svar: Bange for andre børn

---

Kære Eva

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen:)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge:)

Det kan godt være, at jeres dreng generelt er lidt forsigtig og har brug for tid til at se tingene an, lære andre at kende, før han åbner op - og det er helt okay, sådan en personlighed er der intet i vejen med. Vi er alle sammen forskellige, nogle stiller sig altid frem, rækker hånden op og råber "tag mig, tag mig", og andre har brug for tid, tænker før de taler og siger ikke noget, hvis ikke de bliver spurgt :) Og det ene er ikke bedre end det andet, det er blot udtryk for, at vi er meget forskellige.

Læs f.eks. også min artikel "Er dit barn introvert eller ekstrovert?".

Derudover tænker jeg, at alt stadig er meget nyt for jeres dreng. Det har været og er stadig en kæmpe omvæltning at komme fra dagpleje til børnehave. Alt er nyt. Nye vokse, nye børn, nye regler og rutiner, ny måde at gøre alt ting på, nye dufte, nye stemmer, nye lyde, nye rum.. Intet er genkendeligt, alt er skræmmende. Og at han lige nu holder sig mest til de voksne synes jeg egentlig er rigtig fint, for han ved jo et eller andet sted, at de er de voksne som vil hjælpe ham, at han kan stole på de voksne. Det ved han fra dagplejen og det ved han hjemmefra - og det er godt og derfor en god prioritering.

Det er også ofte lettere at have med voksne at gøre. Vi er normalt rimeligt søde og imødekommende, vil lytter, giver plads osv. og han føler sig naturligt lidt mere på sikker grund sammen med de voksne. De andre børn larmer, græder, skubber, tager tingene fra ham, griner indbyrdes, siger voldsomme nye ord osv. osv. og det er rigtig svært at agere i dette. Det tager tid for ham at lære det og finde ud af, at de andre børn faktisk er sjove og søde og kan være spædende at lege med og tid er han nødt til at have.

Som du selv skriver, så har han kun samlet set været i børnehaven i et par uger (10 dage) fordi han har været syg og han har ikke haft nogen mulighed for egentlig at få en rigtig hverdag, vænne sig til det hele.

Det er også sådan, at når man er 3 år gammel, så er man ofte styret af selve legen. Jeres dreng vil sandsynligvis gå mere op i hvad han kan lege, end hvem han kan lege med. Hvis han ser nogen spille bold, lege med klodser, eller kører på bil i gården, så er det aktiviteten som fanger ham og ikke så meget, hvem der leger - og når man på den måde er "drevet af sin lyst" til at lege, så kan det være ekstra svært, hvis de store drenge f.eks. siger "vi gider ikke lege med dig" eller hvis man bliver skubbet væk med et "det er min bil, jeg så den først!" eller lignende. For jeres dreng, han ville jo egentlig bare gerne lege… Og ofte ser I måske derfor også, at han vælger at lege lidt med sig selv. Det er lettere end at lege med de andre, og samtidig er ...

---

---

... det på mange måder helt naturligt, fordi han ikke er ældre end han er - fordi det netop er selve legen og ikke hvem han leger med, som betyder noget…

Jeg nævner det fordi der ikke behøver være noget i vejen med at han lige nu leger mere med sig selv end med de andre - fordi du netop skriver, at du saver at han deltager mere med børnene, når I er til gymnastik eller fortæller, at du jo rigtig gerne vil at han får nogle legekammerater…:)

Når det så er sagt, så skal I naturligvis også hjælpe ham med at være social og stille og roligt nyde det at kunne lege med andre børn. Jeg synes I skal prøve at tale med pædagogerne om, hvordan de kan hjælpe jeres dreng med at lege med de andre og også tale med dem om, hvorvidt der er en aller to af de andre børn, som de fornemmer at han vil kunne lege godt med. I kan prøve at invitere en af legekammeraterne med hjem, så han lærer nogle af de andre børn at kende og er på "tomandshånd" med dem. Det kan være tryghedsskabende for ham og det giver netop lidt ekstra viden om hinanden, man lærer hinanden at kende, når man leger hjemme og leger privat. Ikke for længe og ikke en dag, hvor de er trætte og ikke har overskud, men måske bare 2 timers leg en lørdag formiddag. Det vil være helt fint, at de ikke er "færdige med at lege", når legekammeraten bliver hentet. Det er bedre at de stopper imens de begge har det sjovt, end at de leger så længe, at der når at blive konflikter…:)

---

---

Det kan være en overvejelse værd, om I skal aflevere ham tidligere om morgenen. Jeg ved ikke, hvornår I afleverer ham nu, men hvis han er en af de sidste som bliver afleveret, så kan det være sværere for ham at komme med i en leg. Børnene vil være meget hurtige til at gå igang med leg, når de møder ind. De kender hinanden, fortsætter måske legen fra igår osv. og når han så kommer, så ved han ikke, hvad han skal gøre af sig selv og kan ikke lide at spørge om han må være med. Hvis han er en af de første der kommer, så vil en af dem der kommer lidt efter ham måske spørge "skal vi lege?", og så er de igang…

Nogle gange kan det også være en idé at lade ham spise morgenmad i børnehaven. Det kan være super hyggeligt og samtidig giver det ham noget at tage sig til når han bliver afleveret. Han bliver ikke så usikker, bliver ikke i tvivl om, hvad han skal gøre af sig selv - han skal sætte sig ved bordet og får serveret en portion havregryn. Det kender han, det gør ham tryg...

I skal også lave en aftale med pædagogerne om, at en af dem siger farvel sammen med ham og hjælper ham videre med dagen, når I er gået. At I vinker farvel i vinduet osv. Nogle gange har børn glæde af at der bliver sagt farvel af to omgange - at du først siger farvel inde, og herefter går udenfor og hen til vinduet ved stuen, hvor han så står og vinker farvel en sidste gang…

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---