Annonce

Annonce

Svar: Mor er den bedste i verden - men også lidt træt


3. december 2014

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Susanne

Tak for dit brev og beklager den lidt lange svartid :)

For at starte med det sidste først - jeres nætter og Nannas mange opvågninger, så lyder det for mig som om at hun skal have mere mad i løbet af dagen. Hun er nu 6 måneder og har brug for mange små måltider. Hun skal stadig også ammes, for at sikre mælk nok - meget gerne 6 amninger i døgnet og derudover skal hun også drikke vand af kop. Du skal derfor prøve at skabe en rytme, som sikrer hende både mad og mælk/væske nok hele dagen igennem, så du derved sikrer dig, at hun ernæringsmæssigt ikke har behov for mad/mælk om natten.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Ristede rugbrødsbjælker og agurk i hånden og du supplerer med grøntsagsmos. Stille og roligt begyndes med kød eller fisk i mosen. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og du følgere igen efter med lidt frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos og også her begyndes hen af vejen med lidt kød eller fisk i mosen. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre

Midt nat - denne amning begynder at kunne undværes, så hun begynder at kunne sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl 23.30 til 05…

At hun begynder at klynke, virker ekstra søgende mod mor, protesterer når far eller mormor kikker for meget på hende osv. hænger sammen med hendes alder og den store udvikling, som hun går igennem lige nu. Hun skelner tydeligt mellem om hun er hjemme eller ude, hvem der holder hende, taler med hende osv. Hun kan se længere nu, opfatter rummet på en helt anden måde og følger med meget mere bevidst end før.

Netop omkring 6 måneders alderen er der rigtig mange forældre, som synes det er lidt hårdt. Barnet virker på mange måder ekstra krævende og mange forældre fortæller, at de har en følelse af at de gir og gir og det eneste de får igen er gråd og utilfredshed. Sådan er det naturligvis ikke, men følelsen er der.

Tænder kan som du nævner spille ind, det kan give lidt pyldren, men jeres datter øver også sin stemme og kan skrige rigtigt højt. Ikke som utilfredshed, men ligeså meget som stemmetræning. Hun begynder motorisk at kunne krybe lidt, triller omkring, drejer om sin egen akse og hun viser ...


Annonce

... mere og mere selvstændighed og utilfredshed f.eks. når hun får sig drejet væk fra legetøjet eller hvis du ikke sidder hos hende hele tiden. Du skal helst være inden for synsvidde, ellers bliver hun ked af det…

For mange forældre er det ½ år også en 'skæringsdato'. Det er især på dette, at mange forældre begynder at overveje om barnet skal flyttes på eget værelse og man føler et behov for at have soveværelset for sig selv…. Det er tid til at fokusere på parforhold og det at være kærester og ikke "kun" at være forældre.

Nogle kvinder fortæller at de efter 6 måneder med yngelpleje, hvor de har nusset, pusset om barnet i en uendelighed, bare trænger til at blive nusset lidt om af deres mand:) Igen følelsen af at man gir og gir til det her barn og hun er bare så sur hele dagen, så når manden kommer hjem, så trænger man virkelig bare til at blive holdt om. Samtidig er man så træt, at man ofte ikke orker noget som helst og tit virker næsten afvisende fordi det hele bare er for meget…

Så måske er det netop dette I oplever hos jer… og altså helt normalt for alderen og den periode I går igennem lige nu. Det kan måske hjælpe dig at vide, at det er en fase, at der er tale om en periode og at det således ændrer sig igen - og så naturligvis også tillade dig selv at far nogle gange tager over og at du får lidt tid til det du nu gerne vil - ligesom I forældre også skal prioritere hinanden:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og når det så er sagt, så er det dog rigtig vigtigt, at far ikke kæmper med jeres datter, hvis mor kan gøre tingene og der så er meget mere ro på. Det er vigtigt ikke at gøre f.eks. pusletiden til en kamp. I stedet kan far og datter så være sammen, når jeres datter er mæt, glad og har overskud til netop at lege og tumle med far - så det bliver hyggeligt for dem begge.

Og for at lære hende, at far også kan skifte ble, give hende mad osv. vil det være rigtig godt, at det er noget I gør fælles i en periode. Far gør det, men du er ved siden af og signalerer at det er helt okay, far har styr på det, far kan ligeså godt som du kan. Så jeres datter mærker, at du er tryg og hun derved også føler sig tryg.

Det kan også være en rigtig god idé at far f.eks. har til opgave at bade jeres datter, så netop badet er noget de to har sammen. Jo mere de er sammen og gør ting sammen, jo mere vil de jo lære hinanden at kende og jo mere tryg vil hun være ved at far gør forskellige ting sammen med hende:)

Jeg håber du kan bruge dette, og at det giver lidt forklaring på, hvad der sker hos jer, og hvordan I kan komme lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce