Annonce

Annonce

Svar: Keder hun sig?


7. juli 2013

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Signe

Tak for dit brev :)

Det er helt normalt at børn især i 8-10 måneders alderen virker mere klyngende, "morsyge", svære at stille tilpas, de sover ofte også meget uroligt, spiser mere selektivt og der er ikke langt fra latter til gråd. Det handler om den udvikling de går igennem i netop denne alder - det man også kalder for separationsfasen.

Det at jeres datter er i separationsfasen betyder at hun lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer forældre. Hun øver sig i at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje. Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver hun sig nu i at bevæge sig længere og længere væk. Hun vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig at du er der. Hun kravler måske hen til dig, skal lige have et kram og mærke dig, tankes op med lidt nærhed og så tør hun atter bevæge sig ud i verden på egen hånd.

For at børn kan separere sig, så må de nødvendigvis også være tilknyttet og det betyder at man i denne periode, godt kan mærke at barnet pludselig virker som om at det ikke rigtig kan være alene. Din datter klynger sig og vil helst opleve verden fra din favn - især hvis I møder fremmede. Det er for børn i denne alder ofte meget grænseoverskridende hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - barnet har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Barnet har brug for at studere, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.

Ofte vil børn i denne alder også reagere voldsomt, hvis de ikke kan se mor eller far - jeres datter kan blive frygteligt ked af det, hvis I går i køkkenet og lader hende være alene i stuen, eller imens du f.eks. går på toilettet. Hun har det bedst, hvis hun kan se dig. Når du er ude af syne, føler hun sig forladt og alene og lige nu er det ekstra vigtigt for hende at vide, at du er der. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvorfor du går fra hende og hun forstår ikke, hvor du går hen. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, om du kommer tilbage om 5 minutter eller om 5 timer.

Det at hun motorisk er meget aktiv og øver sine motoriske færdigheder, øver sig i at kravle osv. sker hele tiden - både når hun er vågen og når hun sover. Børn vil i dene alder ofte få sig lagt op i kravlestilling, når de sover og vil, netop fordi barnet gør det ...


Annonce

... halvtsovende, have behov for at blive lagt rigtigt igen. Barnet laver også det man kalder "headbanging" hvor barnet gentagende gange kan findes liggende i kravlestilling og slå hovedet ind i gavlen på sengen.

Det at hun motorisk begynder at bevæge sig mere og mere rundt op egen hånd gør at hun oplever verden større og mere bevidst og hun får rigtig mange stimuli, rigtig mange indtryk og alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme om natten. Derfor vil børn i denne alder ofte også opleves meget uroligt sovende, fordi de simpelthen drømmer rigtig meget. De kan småklynke, sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen have hjælp til at blive lagt ned og blive puttet igen. De har brug for hjælp til at komme videre i søvnen.

Denne separationsfase varer ofte et par måneder og så bliver det bedre igen. Det du især skal være opmærksom på er, at I ikke får skabt nogle dårlige vaner som f.eks. at give hende bryst eller flaske, hver gang hun protesterer mod at sove eller vågner og har svært ved at komme videre i søvnen.

Det vil være en rigtig god idé at du forsøger at arbejde på en rytme, hvor hun kommer op til samme tid hver dag og sover til samme tidspunkter dag for dag - uanset om det er hverdag eller weekend. Det vil også være rigtig godt, at du giver hende mange små måltider dagen igennem - gerne mad der appellerer til at spise mere og mere selv, det vil I sig selv være med til at stimulere hende, at få mere mad med bid og mad i hånden. Og det er også aktivitet.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det vil være rigtig godt at hun stadig er på gulvet, fordi hun der motorisk kan bruge sig selv rigtig godt, men hun må også meget gerne sidde i den høje stol og kan på den måde være med, når du f.eks. laver mad. Det vil være dejligt for hende at kunne følge med i hvad du laver.

Hun vil naturligt pludre, skrige, øve sine lyde og du må gerne prøve at motivere hende til at sige andre lyde end de lyde som nogle gange måske generer dig. Du an anerkende hendes lyst til at lave lyd og sige f.eks. "sikke du kan råbe, kan du også sige bbrr-bbrrr-brrr" eller lignende, så hun begynder at bruge læbe lyde osv. i stedet. I pluder, du lytter, I indgår i dialog, men med lyde, som du synes er sjovere at høre på i længden :)

Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling", som giver et indblik i hvordan din datter oplever verden og udvikler sig fra nu og til hun er 3 år gammel.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce