Annonce

Annonce

Svar: Optaget af døden


11. maj 2013

Kategori:
Alder:
4 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af hvad din dreng fortæller :)

Det er helt naturligt at børn i 4-5 års alderen begynder at tale om døden. Børn vil naturligt ofte i denne alder netop begynde at tale om de lidt større og sværere ting i livet, de søger at finde mere mening med ting der sker og prøver at forstå verden. Ud over at de spørger til døden vil de således ofte også spørge hvor vi mennesker kommer fra og hvordan babyen kommer ind i maven ... :)

Døden vil naturligt give savn og sorg. Det er rigtig trist, når vi mister nogen vi holder af og selvom jeres dreng ikke har mødt f.eks. sin morfar, så fornemmer han sandsynligvis tydeligt at det påvirker dig og jeres familie, at morfar ikke er her mere. Det betyder også at han naturligt begynder at sætte tingene lidt i perspektiv - "hvis mors far er død, kan min far så også dø?" og da han nu et eller andet sted har fundet ud af at døden er uundgåelig, så vil han naturligt lige sikre sig, at far vil flyve ned og besøge ham, når han dør engang ... Meget sødt og meget logisk tænkt af en lille dreng:)

Det er rigtig fint at I har sagt at morfar er i himlen, sammen med alle stjernerne og det er rigtig fint at sætte ord på og bekræfte ham i det han tror på - så hvis han føler at en bestemt stjerne er morfar og finder ro i dette, så lad ham føle det. Det er vigtigt at I er ærlige og ikke skjuler noget for ham, men det er også vigtigt at I giver ham ro og ikke gør ham bange. Du kan naturligvis ikke love ham, at du vil leve evigt men du kan måske love ham, at du vil prøve at blive 100 år, så I kan være sammen så længe som overhovedet muligt.

Nogle gange ved du måske ikke hvad du skal svare - og her kan det være en god idé at være ærlig og sige "det ved jeg faktisk ikke" og så lade ham komme med et bud og f.eks. sige "hvad tror du der sker, når man dør?" - og så lade det være jeres udgangspunkt for jeres videre snak. Nogle gange kan det hjælpe at fortælle at mennesker er forskellige og tror på noget forskelligt - nogen tror man kommer i himlen, andre tror man bliver genfødt som et nyt menneske eller et nyt dyr osv. og igen tage udgangspunkt i hvad han tror "hvad tror du?", lytte og anerkende og bekræfte "det kunne være ...


Annonce

... rigtig dejligt, hvis det er sådan" eller lignende.

Nogle gange er de spørgsmål børn stiller meget konkrete f.eks. "hvad sker der med kroppen ned i kisten?", "bliver man spist af orme?", "hvis man flyver højt op i en flyvemaskine, kan man så se de døde i himlen?" osv. Igen skal du prøve at svare ærligt, men uden at gøre det dramatisk - han må ikke blive bange og utryg. Nogle børn har glæde af at man fortæller at der er en krop og en sjæl - og at det er to forskellige ting. Det er kroppen vi begraver, men det er sjælen vi mindes og tænker på.

Det er en rigtig god idé at læse børnebøger om døden, for på den måde at have noget at tale ud fra. Der findes flere forskellige:

"Gud, Thor og Oldemor" - af Lotte Salling
"Da Idas farfar fik vinger" - af Per Theil
"Den hvide engel" - af Kirsten Ahlburg
"Da Martins farfar døde" - af Anna Rosenbeck og Inger Thormann.
"Bedstemor i himlen" - af Thomas Winding


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Du kan også læse bøger for ham om livets begyndelse og få den del med, så det ikke "kun" er det sørgelige der fylder, men også alle de dejlige ting :)

Det lyder for mig helt normalt at jeres dreng netop nu begynder at stille spørgsmål omkring liv og død og det lyder ikke som om at I taler for meget om det hele - det lyder som om at I er rigtig gode til at besvare hans spørgsmål og stiller jer åbne og lyttende, når han har brug for det og det er rigtig fint.

Og når det er sagt, så er jeres dreng nok på mange måder en lidt følsom og også meget tænksom dreng. Måske er han det man kalder for "særligt sensitiv". Det betyder ikke at han er skrøbelig, men derimod at han er bærer af et gen, som gør at han bearbejder indtryk med meget stor dybde. Det betyder at han meget lidt bliver overvældet af forskellige indtryk og det påvirker ham meget, hvordan omgivelserne reagerer - han vil f.eks. ofte have en stor retfærdighedssans og vil have meget svært ved at se på, at andre børn behandler hinanden dårligt. Det vil påvirke ham rigtig meget, hvordan andres humør og sindsstemninger er.

Det kan måske hjælpe jer at læse bogen "Særligt sensitive børn" af Elaine Aron. Du finder den i min bogguide under "udvikling".

Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce