Annonce

Annonce

Svar: Ved hvad hun vil og temperament


13. februar 2013

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Sara

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu. Jeres datter bliver snart 6 måneder og rigtig mange forældre oplever netop denne alder, som en lidt svær periode.

For det første er jeres datter nu mere mobil og mere opmærksom på verden. Hun drejer om sin egen akse, forsøger at få fat i sit legetøj, hun putter det i munden, slår bevidst ud efter tingene der hænger foran hende osv. Hun ligger højt på maven, kommer op i strakt arm, løfter sig og bruger sin styrke. Du fortæller at hun, når hun ligger på maven, er begyndt at gøre tegn til at krybe og det er rigtig flot. Hun får også øje på sine tæer, løfter benene op, tager fat i tæerne og triller derfra til siden og videre om på maven.

I løbet af dagen føles det ofte som om at hun skal underholdes hele tiden. Hun kan kun ligge kort tid af gangen for sig selv og hun bliver let irriteret, når hun f.eks. ikke kan få fat i sit legetøj. Hun får skubbet sig baglæns i stedet for fremad og det er naturligt frustrerende for hende. Mange forældre fortæller at de føler det som om at de gir og gir og det eneste man får igen er gråd og utilfredshed. Sådan er det naturligvis ikke, men følelsen er der nogle gange ...

Og det lyder lidt som den følelse du sidder med lige nu. Du føler at hun kræver dig 24 timer i døgnet - og det gør hun naturligvis osv. og det er naturligt hårdt, men sådan er det at have børn - og der er jo også mange gode ting. Der er også rigtig mange smil og rigtig meget glæde ved den lille størrelse. Det er naturligt svært at se alt det gode, når man samtidig er træt og ikke får sovet godt om natten:)

Og det er så næste udfordring, for rigtig mange forældre føler også denne alder som en "skæringsdato". Nu vil I gerne have parforholdet tilbage, nu er hun snart ½ år og I synes hun er blevet så stor, at det må være på tide, at hun flytter ud af soveværelset og lærer at sove for sig selv ...

Mange kvinder fortæller også at de efter at have nusset og pusset i en uendelighed med deres lille barn, bare trænger til at blive nusset lidt om af deres mand. Igen følelsen af at man gir og gir til det her barn og hun virker bare så sur hele dagen, så når manden kommer hjem, så trænger man virkelig bare til at blive holdt om. Samtidig er man så træt at man ofte ikke orker noget som helst og tit virker næsten afvisende, fordi det hele bare er for meget...

Måske kan du nikke genkendende til det jeg skriver og jeg tænker at det er vigtigt at I ved at I lige nu går igennem en ny fase som familie. En fase, hvor der sker rigtig meget med jeres datter både motorisk og mentalt og som derfor kan være lidt svær og også en fase, hvor I skal prioritere hinanden som par. Det er ikke et spørgsmål om at finde en metode, som kan aktivere hende eller få hende til ...


Annonce

... at sove - det er et spørgsmål om at prioriterer hinanden og derigennem få det overskud der er nødvendigt for at kunne rumme den store udvikling hun går igennem lige nu:)

Når jeres datter ligger og snakker, brokker sig eller pludrer, så er det fordi hun er rigtig godt igang med at udvikle sit verbale repertoire, hun hviner, ler højt, begynder at pludre i både høje og dybe toner. Nogle gange kan hun skrige så højt at hun forskrækker sig selv, andre gange brummer hun dybt og hæst. Hun begynder også at bruge sine læbe og lave læbelyde som "bbrrr" og lignende. Dette er ikke det samme som at hun er ked af det og I skal pludre igen, I skal tale med hende, så hun hører at I er der og så I pludrer i dialog.

Hun har brug for at I hjælper hende med at blive bevæget og bruge sig selv fysisk. Det vil sige hjælper hende med at trække sig selv op til siddende stilling og derfra op at stå, hjælper hende med at krybe ved at presse skiftevis på venstre og højre fodsål. Hun har brug for at I tumler med hende og stimulerer hende motorisk.

Det er fra maveliggende stilling at hun begynder at krybe og kravle og udvikle sin muskulatur og sin balanceevne til at kunne sidde selv, derfor er det vigtigt at hun ligger på maven flere gange dagligt og det er bedre at være på maven på gulvet end i skråstolen. Omkring 6 måneders alderen vil hun ofte være så stærk i ryg, skuldre og nakke, at hun kan sidde kortvarigt i høj stol - og hun vil elske på den måde at kunne komme mere op og følge med i hvad du laver.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er sjovt for hende at få luftture, hvor I svinger hende, danser med hende og lader hende "flyve" gennem luften fra den ene til den anden. Hun kan også trilles på maven hen over en stor gymnatstikbold. Det er sjovt for hende at hoppe på jeres lår og det er skønt at komme ud at se på verden. Enten siddende i en bæresele eller siddende i barnevognen og mærke vinden i ansigtet og blive fyldt af nye synsindtryk.

Nogle gange kan det være en rigtig god idé at gå en lang tur, komme ud at få frisk luft, det giver naturligt også dig mere overskud, at komme lidt ud og væk hjemmefra sammen med lillepigen.

Med hensyn til at græde, så skal børn naturligt ikke græde, men trøstes, når de er kede af det. Og med hensyn til at græde, når de skal sove, så er det vigtigt at børn altid føler sig trygge og forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Det at blive puttet skal være en hyggestund, det skal være noget som barnet stille og roligt lærer at se frem til. Det skal være dejligt at komme i seng :)

Jeg vil anbefale dig og far at læse to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om gråd og trøst". Faktisk har en del fædre sagt, at de har været utroligt glade for bogen om udvikling:)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce