Svar: 2 år og bange

---

Kære bekymrede forældre.

Tak for jeres brev og alle jeres tanker :)

Det er helt naturligt at børn i løbet af deres udvikling har perioder, hvor de bliver bange for forskellige ting. Børn under 2 år vil ofte være bange for fremmede, for pludseligt opståede ting, for høje lyde - de kan blive dybt ulykkelige over en pludselig latter fra en gæst der er på besøg. Ligesom de kan begynde at græde, hvis en med briller kikker på dem, eller de ser en person med skæg og de ikke er vant til at se dette.

Børn vil ofte også have en periode, hvor de er bange for vand. Dette ses ofte i 1.5-2 års alderen, men kan sagtens ses både før og senere. Omkring 2 års alderen vil mange børn også blive bange for små dyr, lyden af en flue eller myg der summer, når de skal sove, kan gøre at de går helt i panik.

Mørke, følelsen af at være alene og ikke vide, hvor man er, kan gøre jeres datter bange. Hun kan godt vægre sig mod tremmesengen, vil ikke være i den, men har brug for følelsen af at kunne komme ud, hun vil kunne søge jer. Døren skal stå åben, hun har måske brug for lys på værelset, så hun kan orientere sig og hele tiden kan følge med i at hun ligger i sin seng. Angsten for mørke kan sagtens starte netop i 2 års alderen og kan nogle gange holde sig helt op i skolealderen.

Der er på den ene side tale om at det til en vis grad er naturligt at børn er bange i perioder. Ofte er det et forbigående fænomen og det går over igen, hvis man tager det roligt og ikke problematiserer det for meget. På den anden side, så skal man naturligvis overveje om jeres datters frygt tager til og om det er noget der påvirker hende meget i hverdagen. For hun er jo lidt "hårdt ramt", når hun på en gang bliver bange for stort set alt ...

I forhold til angsten for at sove alene, så synes jeg I skal prioritere at sove sammen med hende og give hende den nærhed og fysiske kontakt, som hun lige nu viser behov for, for at kunne sove. Det er vigtigt at gøre hende så tryg ved det at skulle sove som muligt, netop for ikke at forstærke hendes søvnproblemer unødigt. Hun kan enten sove i jeres seng, eller sove på en madras på gulvet i soveværelset eller sove på en madras på eget værelse, med jer ved siden af, så hun føler sig helt tryg. I første omgang tryg ved at sove sammen med jer og senere ved at sove med jer ved sin side og derefter tryg ved igen at komme i egen seng. Og måske skal hun til den tid have en åben seng, hvor I så netop kan sidde hos hende og give hende ekstra nærhed og lade hende mærke jer, når hun skal sove.

Når hun bliver bange under maden, så skal I prøve at finde balancen mellem at lytte til hende, men samtidig også få hende videre. Hvis I begynder at gøre for meget ud af det, prøver at vise andre skygger, taler om det hun oplever, så er der en vis risiko for at hun oplever at I er bange for det samme som hende eller at der er grund til at være bange. Hun kan også opleve at det at hun er bange, får jer til at reagere ekstra og netop jeres reaktion kan være spændende at udforske. Derfor kan det nogle gange være bedre ikke at "gå med på hendes angst", men i stedet slå det hen og sige pyt og prøve at få hende videre med maden. Ligesom I kan sidde og snakke med hinanden og være optaget af andre ting, så hun ikke får ekstra opmærksomhed. Hun er der, må gerne komme på skødet osv. men I snakker videre og er som I plejer at være - den oplevelse hun har, har I ikke på samme måde, hvis I forstår hvad jeg mener.

Bad og vand skal hun på samme måde som søvnen gøres tryg ved igen. Og det er vigtigt og godt at lade badet være på hendes præmisser og ...

---

---

... ikke stille større krav end hun kan leve op til. Det er vigtigt at hun ikke føler sig unødigt presset, men at hun netop får en periode, hvor det at skulle i bad er forbundet med noget der er okay og ikke noget der er meget ubehageligt.

Det er fint at lade hende være ved siden af badekarret og så prøve at lade hende selv hjælpe til med at fylde vand i karret. I kan forsøge at lade karret være uden vand først og så fylde lidt, imens hun sidder der - eller måske bedre - fylde det inden hun kommer ud på badeværelset og se om hun vil i karret.

Nogle gange skal der næsten ikke noget vand i karret til at starte med og så kan der fyldes mere i undervejs, netop i takt med at hun bliver mere fortrolig med det igen.

Det kan nogle gange være nødvendigt at skifte til et andet kar, fordi det ændrer på hele situationen. Nogle vælger f.eks. at købe et lille oppusteligt svømmebassin til babyer, det kan I også bruge i haven til sommer. Men man kan naturligvis godt ende med at købe sig fattig ...

Det kan være en god idé at aflede hende med lidt legetøj på væggen - og et krav om at hun skal sidde i karret for at lege med det. Vandmøller med sugekopper, som sættes på fliserne i brusekabinen og hvor de snurrer når vandet løber igennem, kan være en rigtig god idé. Karret placeres foran så hun er nødt til at være i karret, for at kunne lege med dem. De er ofte så interessante at hun overvinder sit ubehag over karret og fokus bliver at lege med vandmøllerne og ikke at hun skal være i karret.

---

---

Mange børn bliver bange for vandet, fordi vi kommer til at overskride deres grænser, når vi vasker dem. Vi hælder vand i håret på dem, vasker dem osv. uden at "advare" dem først og de når derfor ikke at blive forberedt. Så for mange børn er det meget ubehageligt at bade, fordi det er forbundet med vand i ansigtet, når man mindst venter det. Derfor kan det ofte hjælpe at lade barnet selv styre processen. Ligesom det kan være en idé ikke altid at vaske håret eller i en periode at undvære sæbe. Det kan være en god idé at lade barnet lege med små bøtter, en vandkande eller lignende og så opfordre hende til at hælde vand forskellige steder på kroppen. Ligesom hun kan få en blød svamp eller klud i hånden og opfordres til at prøve at vaske sig.

Hvis hun er bevidst om afføring og bange for at komme til at lave i vandet, så kan det være en løsning at give hende en badeble på i badekarret.

Det kan være en idé at forsøge med bruser i stedet for badekar i en periode og det kan være en god idé at gå i bad sammen. Hun kan spejle sig i det i gør og forsøge at gøre det samme som jer. Det kan nogle gange være en rigtig god idé, hvis bedsteforældre eller andre I kender godt har et badekar, som I alle kan være i og som I kan bade i sammen. Det at være i badekar sammen med jer, kan gøre hende mere tryg.

Nogle børn vil også få brudt deres vægring mod vand ved at komme en tur i svømmehallen - her er hele situationen en anden og reglerne er sådan, at alt skal vaskes, for at man kan komme ind i hallen. Barnet kan se andre børn og voksne der bader og gør som de andre .. Og igen, så er der nogle børn der bliver ekstra bange for vand i en sådan situation, så man skal virkelig prøve at vurdere, hvordan barnet vil reagere og hvad man tror vil virke bedst.

Jeg er ked af at høre at I har mistet farfar og kondolerer. Det er naturligt en stor sorg og det kan ikke undgås at det påvirker jer, påvirker hele familien. At det er den udløsende faktor hos jer datter tror jeg umiddelbart ikke ...

Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---