Brev:

2 år og bange

Hej Helen.

Først vil jeg lige give en opdatering på vores status med søvnen. Efter at have kæmpet med dårlige nætter i næsten to år, fik Leonora for tre måneder siden lagt dræn i ørerne og fjernet polypper. Fra den ene dag til den anden var hun som forandret og hendes søvn væsentlig forbedret. Grunden til at der gik så lang tid før hun fik lagt dræn, var at hun ikke led af mellemøresbetændelse og vi mistænkte derfor ikke ørene som problemet. Men da vi kom til ørelægen i forbindelse med anden sygdom fik hun konstateret væske på begge ørene. Det er jo ikke noget man tænker over at ens barn har, når der ellers ikke er nogle symptomer på det. Men jeg håber du vil have det i mente når du rådgiver andre som måske er i samme situation.

Grunden til jeg skriver i dag er fordi Leonora har været voldsomt bange på det sidste. Det startede nytårsaften med alle raketterne. Hun var så bange og ville kun sidde på skødet hele aftenen mens hun knugede sig ind til farmor, som passede hende herhjemme, og sagde at hun var bange også under hele maden. Og da hun skulle sove måtte farmor side hos hende i 11/2 time mens hun græd og ville op hver gang der lød en raket. Siden da har hun været umulig at putte. Hun har altid faldet i søvn alene. Hun er blevet lagt og vi har sagt godnat. Nogle aftner har vi gået frem og tilbage et par gange, men mest fordi hun ikke har villet sove ikke fordi hun har været bange.

Nu når vi skal putte hende vil hun ikke. Det er ikke fordi hun ikke vil sove, hun vil bare sove i vores seng. Når vi lægger hende spænder hun imod som en flitsbue, skriger nej nej nej. Hun rejser sig op med det samme og rækker armene mod os og græder og siger mor eller far indtil vi tager hende op. Hvis vi forlader rummet skriger hun fuldstændig hysterisk. Vi prøver at berolige hende, sige det er okay at være bange men vi er der og passer på hende. Vi anderkender hendes angst, synger for hende, men hun er helt ude af den. Vi sidder ved på en stol ved siden af hende og siger vi nok skal blive til hun sover. Til sidst falder hun til ro, knugende vores hånd i hendes. Det hele kan tage op til en time. hun vågner også 2 gange om natten hvor hun er helt ude af den og kalder på os. Det er meget svært at få hende til at sove igen, med mindre hun kommer ind i vores seng. så sover hun med det samme.

Det er det samme når vi skal spise. Midt under maden bliver hun pludselig bange for en skygge og græder og vil sidde hos os. Hvis vi prøver at sætte hende ...

... tilbage på hendes stol spænder hun igen som en flitsbue og skriger og græder. Vi fortæller hende at skygger ikke gør noget og viser hende hvordan forskellige ting laver skygger og vi har endda lavet en sang om skygger. Hun bliver rolig og griner af sangen men bliver igen helt hysterisk hvis vi prøver at sætte hende tilbage på hendes stol.

Hun vil heller ikke i bad mere. Vi plejede at måtte sige nej dagligt fordi hun ville i bad flere gange om dagen, men i den sidste uge nægter hun. Hun havde et uheld i badet hvor hun havde afføring og nu er hun bange. Hun vil gerne lege ved siden af badekaret og plaske med ænderne men hun skriger og spænder imod hvis vi prøver at løfte hende op. Vi har prøvet bare at tilbyde hende bruseren så hun ikke skal op i badekaret, men det vil hun heller ikke selvom hun plejer at elske den. Vi har prøvet med at tage hendes ynglings bamse i bad og andre legeting. Vi beroliger hende og trøster, men det hjælper ikke. Vi er begyndt at vise hende hendes afføring i bleen og rose hende og sige det er helt normalt. Men vi kan ikke få hende til at gå i bad.
Hun er også blevet mere bange for fremmede mennesker og vil op til os hvis nogen siger hej til hende. Selv når folk fra vores familie som hun kender godt kommer på besøg krammer hun sig ind til os det første kvarter og vil ikke sige hej.

Det skal lige tilføjes at hendes farfar døde for 3 uger siden. Det har påvirket os meget herhjemme, selvom vi har prøvet at skærme Leonora kan hun nok godt mærke noget er forandret. Hun plejede jo at se hendes farfar 1-2 gange om ugen. Han var syg inden så hun har ikke set ham i over en måned nu. Vi har fortalt hende at han ikke kommer mere, men det virkede ikke som om hun forstod det. Hun kan jo nok godt mærke at der er sket noget, og hendes farmor har jo også været her meget hvilket hun ikke plejer og slet ikke alene, men ved ikke om det kan være det som har ændret hende. I vuggestuen siger de at de ikke kan mærke den store forandring på hende.

Vi ved børn går igennem mange faser og tænker at dette måske bare er en af dem og ved ikke om vi kan gøre så meget anderledes. Men det fylder meget når vi ikke kan sidde og spise ordentligt, og putningen tager så længe. Det er jo også et problem at hun ikke vil i bad. På et tidspunkt bliver hun jo nødt til det, men jeg er bange for at gøre det være ved at tvinge hende. Så ville høre om du har nogle gode råd eller om vi bare skal holde ud lidt endnu.

Mange hilsner
De bekymrede forældre.

Læs Helens svar »

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar

11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar

5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar

5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: