Annonce

Annonce

Svar: Hvor meget må/bør børn lære?


20. juni 2012

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg kan sagtens forstå din bekymring og alle dine tanker og naturligvis spiller den skolegang både du og din mand har haft, også ind og giver nogle ekstra tanker om jeres datters fremtid og hvad der vil være bedst for hende.

For det første så synes jeg ikke man skal forhindre børn i at lære. Hvis jeres datter viser interesse for at lære tal, farver, bogstaver osv. så skal I naturligvis lære hende dette og ikke holde igen, fordi I så tænker at det kan "skade" hende at lære det senere. Det er dog ikke det samme som at pace hende - der er altså forskel på om I bevidst styrer efter at lære hende noget bestemt eller om I lader hendes lyst være det styrende for hvad hun lærer ... Det er som du skriver vigtigt, at "den del hun kan lege ind nu, skal hun naturligt have lov til".

I forhold til skole, så vil jeg anbefale at I til den tid vælger en skole med et højt fagligt niveau, hvor man prioriterer netop fagligheden og hvor der netop er mulighed for differentieret undervisning. Netop problematikken med at det er mere "in ikke at lave noget" og at man bliver "mobbet hvis man laver sine lektier" kommer man normalt uden om, hvis man vælger en skole som netop vægter det faglige højt og I må her I må her vælge ud fra hvad skoler I har i jeres nærhed og se både på hvad tilbud de kommunale og de private skoler tilbyder.

Der er ingen tvivl om at børn kan mere, når de starter i skole i dag, end vi kunne da vi startede i skole i 70´erne og 80´erne. Børn får allerede i 0.klasse / børnehaveklassen, kendskab til tal og bogstaver og de fleste knækker læsekoden i 1. eller 2. klasse. Du kan på undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk finde bekendtgørelser om undervisningsmål for de forskellige klassetrin.

Med hensyn til hvornår hun skal starte i skole, så vil I tage stilling til dette sammen med børnehaven og deres indtryk af hende til den tid. ...


Annonce

... De fleste børn starter i skole det år, hvor de fylder 6. Så nogle børn er 5 år, andre er 6 år og atter andre har bedst af at vente til de er 7 år. Det er rigtigt at man godt kan tænke, hvordan det vil gå, når hun så kommer i puberteten osv. men det er der jo i princippet ingen af os der ved og jeg synes altid at udgangspunktet må være "hvad er bedst for barnet nu" og hvis det skønnes bedst at jeres datter starter, så bør hun starte. Skønnes det bedre at hun vil have glæde af at være et år mere i børnehaven, så er det sådan det er. Udgangpunktet er hvad der er bedst for hende nu og ikke hvad man måske kan forestille sig vil ske om 5 år eller mere ... :)

Når børn starter i skole, så er der ikke nogen forventninger om at de skal kunne læse eller regne. Men de skal have en lyst til at ville lære det. De skal interessere sig for tal og bogstaver og de skal have lyst til at forsøge at skrive dem og skal også ville øve sig i at lære dem. De skal også virke parate til nye udfordringer, de skal have lyst til og se frem til at skulle starte i skole. De skal kunne tage imod en fælles besked, så når læreren siger noget til dem alle, så skal hver især kunne fange det og gøre det. De skal kunne sidde stille i mindst 20 minutter og koncentrere sig. De skal kunne tage tøj af og på og kunne snøre deres sko og kunne gå på toilettet selv og også tørre sig og vaske deres hænder. De skal kunne stå på et ben, kunne kaste og gribe en bold og skal også kunne holde på en blyant og føre den i bevidste bevægelser.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I forhold til hvad børn skal kunne, når de er 2, 3, og 4 år gamle, så vil jeg anbefale dig at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling", som går op til 36 måneder. Du kan også læse bøgerne "Forstå dit barn" af Stein Erik Ulvund. Det er en bogserie der dækker 0-8 år og det kan give lidt overblik over de forskellige aldre :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce