Annonce

Annonce

Svar: Uheld i badet og efterfølgende reaktion


24. april 2012

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev, velkommen til og tillykke med at du venter dig :)

Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer ...

Det lyder som om at jeres dreng har været og stadig er meget påvirket af at have haft afføring i sit badevand. Det er sket et par gange og det lyder som om at han nu er meget bevidst om at det kan ske, faktisk så bevidst om det, at han begynder at synes at strømpefnuller og lignende også er problematisk ...

Det er rigtig vigtigt at I prøver ikke at vise det for stor interesse, så det ikke får lov til at fylde for meget. Det er et lille uheld og pyt med det. Netop når det sker i badevandet, så fylder det hurtigt en del, for badet bliver jo afbrudt og stopper på den måde før tid og det kan godt være en medvirkende årsag til at jeres dreng måske føler at han "har gjort noget forkert", som han naturligt er bange for skal ske igen. Han laver ikke afføring bevidst og forstår ikke sammenhængen, men oplever "bare" at det dejlige bad pludselig stopper og det skyldes "det som flød rundt i vandet " og at "det var forkert" ...

Og nu hvor det er sket, så kan det godt være nødvendigt at holde en pause i en periode, så han igen føler sig tryg og fortrolig med at komme i bad. Det kan være en idé at lade ham lege med vand, han kan f.eks. sidde med ble på bordkanten og med fødderne i vasken og blive etagevasket på den måde, så det at blive vasket og badet er noget rart og sjovt.

Det kan også være en udmærket idé at du giver ham et brusebad på din arm i øjeblikket, så han med din nærhed igen føler sig fuldstændig tryg.

Hvis du mistænker at han igen kan komme til at lave uheld, så kunne du overveje at give ham et par blebukser eller vandtætte engangsbleer på, som holder på afføringen, hvis det sker. Så han kan nå at komme op af vandet stille og roligt og bleen blive skiftet, uden at han så oplever en sammenhæng mellem det at lave afføring og ubehag ved at bade.

Det at du er gravid og maven fylder mere og mere, kan naturligt også spille ind. Han mærker forandringerne og bliver ...


Annonce

... naturligt derfor også mere klyngende, søger dig lidt mere og det er helt naturligt. Han kan sagtens blive lidt ekstra følsom og virke til at mangle overskud.

Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at han jo generelt virker til at være bange for nullermænd og at det ikke kun handler om at han er bange for badet?

Børn vil naturligt i løbet af deres udvikling, have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Børn under 2 år vil ofte være bange for fremmede, for pludseligt opståede ting, for høje lyde, ligesom de ofte også har en periode, hvor de er bange for vand. Og børn i 2 års alderen kan nogle gange gå helt i panik over lyden af en flue eller blive bange for mørke ...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Nullermænd, små lådne ting, rester af snore, kvaster og lignende kan også nogle gange gøre børn bange. Ofte er det et forbigående fænomen og det stopper igen, hvis man ikke gør noget særligt ud af det, ikke problematiserer det for meget. I skal naturligvis holde øje med om det er noget der tager til og som generelt hæmmer ham i hverdagen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på om han måske har svært ved at bearbejde nogle af alle de sanseindtryk han får. Nogle gange, når børn reagerer næsten "fobisk" på bestemte ting, f.eks. uldtotter, nullermænd osv. så kan det være udtryk for at de har svært ved at tackle måden det føles på. Altså at han har svært ved berøringen. Man kalder også dette for taktil skyhed eller sanseintegrationsproblemer og man kan have dette i forskellige grader. Hvis jeres dreng har taktil skyhed, så vil han f.eks. også ofte have svært ved at gå på bare tæer, han bryder sig ikke om at lege med mudder eller sidde med bolledej eller modellervoks i hænderne og afviser fingermaling. Mange børn reagerer også voldsomt på tøj, syninger i tøjet, vaskemærker i tøjet osv. Børn med disse problemer vil ofte kunne hjælpes af en ergoterapeut eller fysioterapeut der kan lave forskellige øvelser og lege med dem :)

Bare en tanke, som jeg også var nødt til at dele med jer ...

Håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce