Annonce

Annonce

Svar: Gå


23. august 2011

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Jeg vil bestemt ikke anbefale jer at sætte din datter i en gåstol og slet ikke, når hun ikke kravler eller som støtte, fordi hun ikke går - hvem har dog anbefalet det ...?

Da mange børn er meget glade for at være i en gåstol, så medfører det en vis risiko for at barnet helst vil opholde sig der og helt mister lysten til at være på gulvet. Det at være på gulvet er bedre for barnets motoriske udvikling og hvis barnet sidder i en gåstol, er der en risiko for at det vigtige krybe-kravlestadie springes over.

Derudover vil barnet kunne få en forkert oplevelse af, hvordan ting hænger sammen. Der er f.eks. forskel på at støde ind i ting, når man sidder i en stol, som tager fra, end hvis man selv kravler rundt, falder og skal op igen. Det har også betydning for barnets sanseudvikling og forståelsesramme at det ikke er i en stol at barnet f.eks. rammer en bold. Et barn der får fat i en bold med hænderne vil opleve dens runde form og lære at den triller væk, når den tabes eller bevidst trilles. Det er en erfaring, en oplevelse som barnet ikke får i gåstolen.

Når et barn sidder i en gåstol, vil stolen også være det der holder barnet siddende. Hvis jeres er på gulvet, ruller, kryber og kæmper sig rundt, så vil hun styrke sine muskler og blive stærk. Ved at blive placeret i en stol, vil der være noget der holder hende og hun vil ikke styrke ryggen.

Til sidst kan nævnes at en del af de børn der sidder meget i gåstol begynder at gå på tæer, ofte fordi de har svært ved at nå gulvet med flad ...


Annonce

... fod. At lære at gå på tæer er uhensigtsmæssigt, når barnet skal til at gå rigtigt uden stolen til at holde sig. Det kan derfor også gøre, at barnet har svært ved efterfølgende at gå med fødderne rigtigt.

Så nej, jeres datter skal ikke i en gåstol!

Det bedste I kan gøre er at stimulere hendes balance og det gør I ved at lave forskellige tumlelege med hende. Det betyder at hun skal trilles og vendes i alle retninger, hun skal svinges, gynges - og hun må gerne slå koldbøtter i jeres arme og vendes på hovedet. Jo mere I kan bevæge hende, jo mere stimuleres hendes balance og jo bedre udvikler hun sig motorisk.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hun kan gynges i en babygynge, af den slags, hvor hun sidder i et sæde og gynger frem og tilbage. Hun kan også gynges i en hængekøje eller snurres rund i en sådan - man kan købe en "snurre" til børn. Ikea sælger f.eks. en slags "hængekøje-gynge" til børn, som de kan snurres rundt i. En anden mulighed er en "tummelumsk" eller en "bilibo" som jeres datter kan snurres i.

I kan overveje at gå til baby-gymnatstik, baby-rytmik med hende, hvor hun bliver stimuleret motorisk. Du kan også finde gode øvelser i bøgerne "leg med din baby" og "leg med dit barn".

De fleste børn lærer at kravle i 9-12 måneders alderen og begynder først at gå når de er fyldt et år. Som hovedregel bør børn begynde at gå før de bliver 18 måneder og jeres datter har tid nok til at lære det endnu! :)

- Og jeres datter bliver ikke hurtigere til at lære at kravle eller gå, hvis hun sættes i en gåstol - tværtimod! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce