Annonce

Annonce

Svar: Humør


10. august 2011

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Annemette

Det er helt normalt at børn i din drengs alder virker mere irritable og pylrede i løbet af dagen. Han er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og viser mere og mere egen vilje og personlighed - og det er ikke usædvanligt at forældre kan fortælle at børn i 9-10 måneders alderen pludselig viser sider af sig selv, som man ikke har set før. Det kan være situationer, hvor barnet pludselig bliver så frustreret, vred og ked af det - uden at man forstår hvorfor - og hvor man bare tænker "hvem er dog den lille dreng?" for man har ikke oplevet ham sådan før, og ved ikke hvad man næsten skal stille op.

Det er rigtig godt at du er opmærksom på kosten, for der er ingen tvivl om at indtaget af mad også har stor betydning for humøret og for overskuddet. Det er derfor vigtigt med små hyppige måltider, sikre barnet fiber og protein som giver god mæthed og stabiliserer blodsukkeret og holde indtaget af meget søde fødevarer og drikke nede. Det lyder fint, at din dreng spiser varieret som han gør.

Mange børn vil i denne alder også protestere over at man hjælper dem med at spise og du må her prøve at finde balancen mellem at hjælpe ham og lade ham spise selv, så han får mad nok indenbords.

At han protesterer på puslebordet og ikke vil ligge ned, hører også alderen til. Og det er naturligvis vigtigt at han bliver smurt med creme mod sin børneeksem - også selvom han er træt af det og synes det er temmelig kedeligt. Du kan prøve at gøre det et andet sted, for at se om det kan aflede ham lidt - f.eks. på sofaen på et håndklæde eller på din seng ...

Når han ikke vil ligge ned og have ble på, så kan det nogle gange hjælpe at bruge buksebleer, så han, når han kun har tisset, kan stå op og få en ren ble på. Du behøver ikke vaske ham hver gang du skifter ble, hvis der kun er tale om en tisseble og det kan gøre det hele mere rart for jer begge, hvis ...


Annonce

... skiftningen nogle gange kan foregå imens han står op - så vil han også andre gange bedre acceptere at skulle ligge ned.

Og så handler det også om at medinddrage ham i skiftningen, så han føler at han har medbestemmelse og dermed er med til at styre tingenes gang - netop fordi han lige nu jo viser mere selvstændighed og egen vilje. Du kan f.eks. sagtens lære ham at løfte numsen på kommando, så du kan lægge bleen under ham. Det er en lille ting, som vil gøre at han føler sig set og mødt.

Når han ligger på ryggen, så skal han have fødderne sat på puslepladen og benene bukket. Sig "løft numsen, skat" og så løfter han numsen op og du lægger bleen under. Ros ham for at deltage og lad ham bare gøre det et par gange.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Du kan på samme måde lade ham være med, når han skal smøres ind i creme - giv ham lidt creme på fingrene og opfordre ham til at smøre sig selv lidt ind på kroppen - "kan du smøre lidt på armene", "kan du smøre på maven" osv. igen så han føler sig medinddraget og så tingene ikke bare sker uden hans vilje :)

Når han pylrer i løbet af dagen, bliver irriteret, ikke rigtig gider at lege og viser modsatrettede signaler - så vil han op, så vil han ned, så vil han alligevel op igen, så er det også fordi han har den aldre han har og gennemgår en svær udvikling. Svær fordi han egentlig forstår ret meget nu, men stadig har rigtig svært ved at gøre sig forståelig og også svært fordi der er så meget han gerne vil, men som han ikke kan og som han bliver mindet om, ikke at kunne, fordi han nu bliver mere og mere bevidst. Det er rigtig hårdt og det går så ud over humøret og dermed også dig :) Han er dog ikke sur på dig.

Med hensyn til at få ham til at grine, så prøv at tumle med ham, pjat med ham, lav fjolle ansigter og kild ham. Det at tumle og kilde ham vil få de fleste børn i den alder til at kluk-le.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce