Annonce

Annonce

Svar: Er hun for afhængig af mig?


23. marts 2011

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære forvirrede førstegangs mor

Stort tillykke med den lille pige, tak for dit brev og velkommen til :)

Du kan ikke give din datter for meget nærhed og fysisk kontakt og du kan ikke elske hende for højt! At moderfølelsen har ladet lidt vente på sig i starten er helt normalt og slet ikke noget der påvirker jeres bånd til hinanden senere hen, så den dårlige samvittighed eller skyldfølelse, må du parkere et eller andet sted, for det er helt okay :)

At hun har det bedst hos dig, at hun helst vil sove hos dig, trøstes af dig og være i din favn er også helt normalt. Hun kender dig, din stemme, din hjerterytme, din vejrtrækning, duften af din mælk - intet sted i hele verden er mere tryg end din favn og der kan hun slappe allermest af, der har hun det allerbedst. Så både for hendes skyld men også for din egen skyld, skal du nyde at du kan sidde med hende og har den nære og tætte kontakt - den tid forsvinder alt for hurtigt :)

Det er rigtig fint at du har hende i en vikle, men jeg forstår naturligvis godt, at du også har brug for en gang imellem at kunne lægge hende fra dig og det skal du også gøre...

Det vil her være en rigtig god idé at svøbe hende, som du allerede har forsøgt. Men det du skal være opmærksom på er, at hun ikke skal falde fuldstændig i søvn i din favn, og det er vigtigt at du ammer hende og så flytter hende fra brystet og ned hvor hun skal sove ret hurtigt. Hun skal altså ikke blive liggende i favnen efter amning, men ammes, evt. tilbydes en sut og så flyttes.

Når du lægger hende fra dig, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver ...


Annonce

... forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre og det er netop vigtigt at amningen ikke trækker ud. Hun skal som sagt ammes og så flyttes.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hold hende svøbt og prøv evt. med en sut i stedet for brystet. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Hvis hun ligger i liften, så sving den frem og tilbage, hvis hun ligger i barnevognen, så tril den lidt eller kør en tur.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du kan også gøre det, at du lægger dig ned og ammer hende liggende, og når hun så sover, så trækker du dig væk fra hende og lader hende sove, hvor hun er faldet i søvn (din seng). Du skal her sikre dig, at hun ikke kan trille ned af sengen og komme til skade :)

Jeg vil også anbefale dig at læse del 2 i min bog "Du bliver en skøn mor", som jeg har skrevet sammen med en jordemoder. Du kan låne den på biblioteket eller måske være heldig at finde den i boghandleren - den er udsolgt fra forlaget :)

Og nej, din datter er ikke for afhængig af dig, slet ikke. Det er helt normalt det du fortæller!

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce