Annonce

Annonce

Svar: Vores søn skriger voldsomt


20. marts 2011

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor og Far

Jeres dreng har en alder, hvor han gerne vil mange ting. Han er og bliver mere og mere bevidst og viser også mere og mere egen vilje. Det er helt naturligt at han viser mere og mere temperament og man kan godt opleve at børn i 9-10 måneders alderen kan have anfald af fortvivlelse og en egen vilje - der minder om en 2 årigs. De kan skrige, græde højt, smide sig på gulvet, vride kroppen fuldstændig ulykkeligt, ligesom de kan pege på noget de bare vil have og kan gå fuldstændig i selvsving over at man enten ikke vil give dem det eller måske ikke forstår, hvad det er de vil ...

Netop i denne alder, så kan man nogle gange stå som forældre og bare kigge på sit barn og tænke "hvem er dog den dreng, ham kender jeg ikke" og det kunne gode lyde som om at det er det I oplever hos jer, lige nu.

Det er naturligvis frustrerende, men det er vigtigt at I også medtænker, at jeres dreng er frustreret og at I er nødt til at møde ham, og rumme ham. At rumme betyder at I kan holde ud at han har det som han har det, at I ikke forsøger at ændre det og lave det om, men at I kan kapere det og især, at I ikke tager det personligt :)

Det er rigtig vigtigt at I ikke skælder ham ud, at I ikke ignorerer ham eller beder ham om at stoppe. Når han skriger, fordi han er frustreret, så skal I anerkende denne frustration. Han gør det jo netop som udtryk for at noget er svært. Han gør det, når der går for lang tid inden han får mad, når han kæmper for at få fat i sit legetøj og ikke kan nå det. når han keder sig, når han skal have skiftet ble og ikke vil ligge på puslebordet osv.

Nogle ting kan I planlægge jer ud af - han skal f.eks. ikke vente på maden, men først sættes ved bordet, når han skal spise. Han kan jo ikke forholde sig til tid og bliver ...


Annonce

... naturligt ked af det, når han sættes ved bordet og så skal vente, ligesom han naturligt har brug for at få mad, når han er sulten. I kan evt. imødekomme ham ved at give ham lidt mad i hånden, som han så kan spise og gumle lidt af imens I får gjort resten af maden klar.

Når han skal skiftes og ikke vil ligge på puslebordet, så brug buksebleer og lad ham stå op, når bleen skal af og på. Når han ikke kan nå sit legetøj, så hjælp ham med at finde ud af at komme derhen. Lige nu frustreres han af, at han kæmper for at nå det, men ofte får sig skubbe baglæns og dermed længere væk, eller strækker sig, falder og slår sig - han har brug for at I en gang imellem hjælper ham med at blive mobiliseret derhed, han har andre gange brug for at I giver ham det han ikke kan nå.

Prøv at forestille dig at du ikke kunne gå, at du ikke kunne hente det du gerne ville - hvor meget hjælp ville du bede om og hvor meget ville du orke at kæmpe selv, hvor frustreret ville du blive? Og hvor glad ville du være, hvis nogen gad hjælpe dig - også uden at du skreg på hjælp? :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det er rigtig svært at være jeres dreng i øjeblikket for der er så meget han vil og så meget han forstår og stadig også rigtig mange gange, hvor han ikke kan, hvor han kommer til kort og naturligt bliver ked af det, frustreret, vred og derfor skriger.

Udover at hjælpe ham, guide og støtte ham, så er det også en rigtig god idé at motivere ham til at bruge andre lyde. F.eks. sige "sikke du kan skrige - kan du også sige pprr-pprr" eller "sikke nogle høje lyde, skal vi prøve at synge en sang" eller lignende, så han hører at I hører ham, så I rent faktisk kommunikerer, som jo er det han gør, men så I kommunikerer på en måde og med nogle lyde, som I andre også kan holde ud :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce