Annonce

Annonce

Svar: Kommer motorik med tiden?


7. marts 2011

Kategori:
Alder:
4 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Ingrid og Maries mor

Ja jeg har fået lov til at følge jeres lille familie i mange år, og det er super dejligt :)

Nogle børn har problemer med tunge og læbe og kan af den grund naturligt have svært ved at formulere de forskellige sproglyde helt korrekt. Jeg ved ikke, hvad det er for øvelser jeres datter er blevet bedt om at lave, men jeg skal prøve at sende dig et link til øvelser, I kan forsøge.

Du kan også prøve at kontakte sprogkonsulent og master i sprogtilegnelse Ulla Flye Andersen, fra sprogogleg.dk. Hun har udviklet forskellige typer af spil, bøger og lignende og måske kan hun anbefale noget der kunne hjælpe lige netop Ingrid.

Det er i øvrigt ganske fint at få en øre-næse-hals læge til at se på hendes tunge, der kan være mange årsager til at hun "slipper" sin tunge - måske har hun problemer med hævede mandler som irriterer i svælget og gør det svært at holde tungen tilbage ... I hvert fald vil en øre-næse-halslæge kunne undersøge hendes svælg og se om alt ser ud som det skal.

Med hensyn til Ingrid motoriske udvikling, så bliver det jo lige pludselig tydeligt, nu hvor I oplever at Marie kan nogle ting, som Ingrid først mestrer ... Det er her vigtigt at huske på, at Marie naturligt også vil kunne nogle ting før Ingrid, fordi Marie som lillesøster jo spejler sig i storesøster og lærer af at se på hende. Men stadig skal der naturligvis være forskel på den måde de to spiser på, løber rundt, kravler, tegner, leger med perler osv. De skal ikke mestre det hele lige godt :)

Det er dog også sådan, at motorisk bliver man kun bedre af at øve sig og børn der tegner rigtig meget, bliver naturligt bedre til at tegne, end børn der aldrig tegner. Børn der bygger perleplader i en uendelighed, bliver også bedre finmotorisk en børn der aldrig laver noget 'fin-mekanik' med sine fingre og hænder. Og børn der hopper, danser, går på line, slår koldbøtter, drejer rundt og rundt til de vælter - ja de bliver også bedre motorisk end børn der altid sidder stille ...

Og børn er jo forskellige, vi er alle forskellige og vi har forskellige stærke sider, noget vi er glade for og gode til og noget vi er mindre gode til.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at Ingrid kan have haft problemer med sin nakkestilling som lille og kunne have haft glæde af kiropraktisk behandling eller fysioterapi eller andet, som I nu har oplevet stor effekt af med lillesøster. Og jeg synes heller ikke KISS-KIDD er en poppet diagnose, man skal bare vide hvad det er man behandler og hvorfor.

Der er for mig at se ingen tvivl om at børn, som fødes med sugekop, de meget store børn som har svært ved at komme ud, eller børn der fødes i sædefødsel eller hvor der har været andre problemer, hvor barnet er blevet udsat for et stort manuelt træk ved fødslen, kan risikere at få et vrid i nakke- og skulderparti og at det er noget man skal være opmærksom på. De børn vil naturligt ofte have ondt og vil også kunne have brug for behandling.

Selvom du har skrevet til mig gennem de sidste år, så er jeg faktisk ikke helt klar over, hvordan Marie blev født og hvordan forløbet var. Det man kan sige er dog, at hvis hun virker til at være lås i ryg, skuldre eller nakke, så kunne det måske være en idé at få hende kikket på, for det kan naturligvis ikke udelukkes, at en evt. stramning eller låsning kan gøre, at hun motorisk ikke er helt med ... I første omgang burde man dog kunne konstatere dette som læge og spørgsmålet er også om ikke en fysioterapeut ville kunne løsne lidt op med massage - hvordan har Ingrid det generelt med at blive berørt og masseret, hvis du gør det på hende? Måske kan du selv fornemme, om hun kunne have brug for det.

Du kunne også overveje om I skulle gå til svømning med hende. Det at bevæge sig under ...


Annonce

... vand, giver nye bevægemuligheder og samtidig vil det også kunne løsne op for eventuelle spændinger i nakke, skuldre og ryg, hvis hun har nogle sådan. Og så giver det jo også lidt mod og lidt selvtillid at kunne svømme, turde få hovedet under vand og lignende.

Men som du skriver - hvad er normalt, hvad skal hun kunne med den alder hun har ...

Når man er 4½ år så forventes det at hun kan spise med gaffel og ske og også bruge en kniv til f.eks. at smøre brød med.

Hun skal kunne tage tøj af og på, det vil sige kunne knappe, lyne, lukke og åbne uden at behøve særlig meget hjælp - men hun skal ikke kunne binde sko med snørrebånd.

Hun skal også kunne rede sit hår, - hvor du hjælper til hvis det er meget filtret, hun skal kunne børste tænder, hvor du også stadig børster efter i alle kroge. Hun skal kunne hjælpe til derhjemme med at hænge tøj på bøjler og også hænge tøj op med klemmer (hjælpes stadig lidt), hun skal være med til at lave mad, skrælle gulerødder og kartofler, skære agurker i tern og komme i skåle osv.

Hun skal kunne gå på en lige linje, hoppe på et ben, kunne hoppe over lave genstande - det vil sige hoppe over noget som er ca 10 cm højt og hun skal let kunne hoppe op og ned, når hun leger og møder forhindringer. Hvis man laver en forhindringsbane eller hvis I går en tur, så skal hun forholdsvist let kunne løbe, hoppe, klartre op på træstubbe og hoppe ned igen, krydse kantstene osv. uden at miste balance.

Hun skal kunne køre på løbe-cykel og på tre-hulet cykel og også andre pedal-biler uden problemer. Nogle børn mestrer også i denne alder at køre på en to-hjulet cykel, mange lærer det dog først omkring skolealderen.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Hun skal kunne forme forskellige figurer ud af ler, hun skal kunne lave en halskæde af perler, bygge perleplader, og hun skal også kunne tegne. Blyanten holdes med det såkaldte tommelkløftgreb, hvor blyanten hviler i kløften mellem tommel- og pegefinger. Når barnet holder blyanten på denne måde bevæges skulder og albue mindre og fingrene begynder at blive brugt til at lave bevægelser, når der tegnes.

Når en fireårig tegner, så illustrerer tegningen barnets virkelighed, barnets oplevelser. Et menneske tegnes ofte med ansigt, arme og ben - ikke nødvendigvis med en krop. Hvis kroppen tegnes er den ofte stor og rund. Hår tegnes ofte strittende lige op i luften, som om at stregerne ikke må røre hinanden, og barnet bruger ofte også mange farver, når der tegnes.

Det er barnets oplevelser der fylder, så hvis barnet slår knæet, tegnes det tydeligt på benet eller med fokus på et plaster, fordi plaster er vigtigt, når man slår sig.

Børn i denne alder tegner heller ikke verden som den ser ud, men tegner tingene som de ved at de er. Det vil sige at et bil f.eks. tegnes med 4 hjul også selvom man i princippet kun kan se to af hjulene, som bilen står. Også hænder og fingre tegnes meget tydeligt og det er vigtigt for barnet at illustrere at der er netop 5 fingre og 5 tæer, mere end størrelsen mellem hænder, fødder og resten af kroppen...

Det er vigtigt at sige, at børn i denne alder tegner meget forskelligt og at det ses meget tydeligt i børnehaven, hvor forskellige børn er i denne alder. Det er især fra nu og indtil skolealderen, at børns tegninger virkelig tager form og hvor de udvikler deres tegnemæssige evner.

Man skal derfor passe på med ikke at sammenligne, også når det gælder motorisk udvikling, men prøve at motivere barnet til at bruge sig selv både finmotorisk og grovmotorisk - og på mange forskellige måder. Motorisk udvikling kommer ikke af sig selv, men kommer i takt med at barnet støttes, guides og hjælpes - og får mulighed for også at bruge sig selv motorisk på mange måder ... :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce