Annonce

Annonce

Svar: Bule i kraniet


22. februar 2011

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære bekymrede mor

Skævhed og fladhed i kraniets form opstår, når barnet ligger langvarigt i samme stilling. Baghovedet bliver fladt, hvis barnet altid sover med nakken hvilende mod et hårdt underlag og ikke skiftevis med ansigtet til den ene og den anden side.

Skævhed i siden af hovedet vil opstå, hvis barnet altid har hovedet drejet til den samme side, når det ligger på ryggen. I en sådan situation vil man også kunne risikere en stramning af halsmuskulaturen, som vi give yderligere asymmetri af hovedet og som ofte vil kræve behandling af fysioterapeut.

Det lyder på din beskrivelse som om at det er baghovedet, der er fladt og ikke som om at hun har en favoritside ... Det I skal være opmærksomme på er derfor, at hun så vidt muligt ikke skal have tryk på sit baghoved.

Den vigtigste forebyggelse af skævhed og fladhed af kraniet er:

- Barnet skal ligge med hovedet drejet skiftevis til højre og venstre, når det sover. Hos jer betyder det at I konsekvent skal gå ind og dreje hendes hoved, når hun sover. Skiftevis med ansigtet til højre og venstre. Du kan tage en sok, fylde den med grødris, så du får en pose, som du så kan lægge ved hovedet, så hovedet holdes hvor du vil have det.

- Barnet skal fra fødslen vænnes til at ligge på maven og ligge på siden, når det er vågent. Det er vigtigt at jeres datter også nu ligger så meget på maven som muligt, når hun er vågen. Det er kun på maveliggende stilling at der ikke er nogen belastning af hendes kranie.

- Barnet bør bæres skiftevis på forældrenes venstre og højre arm og hvis man giver flaske, skal man være særligt opmærksom på ikke kun at have barnet liggende på samme arm, når man giver mad. Vær opmærksom på skiftende ammestillinger, hvis du ammer. Hos jer, er det naturligt og rigtig fint at I bærer lillepigen meget, fordi hun har grædt meget, men det er vigtigt stadig at være opmærksom på at bære hende på venstre og højre arm. Og når du bærer hende nu, vil det være rigtig godt, at du er bevidst om, at der ikke er tryk på hendes baghoved.

- Barnet bør sove i ...


Annonce

... skiftende ender af vuggen og sengen. Hos jer kan det være en god idé at vende hende skiftevis, fordi børn ofte kikker mod lyset og ved at vende hende modsat hver anden gang, får I hende til at kigge skiftevis til højre og venstre.

- Uroer, legetøj og andet der let fanger barnets opmærksomhed bør hænges op både til højre og venstre for barnet, så
barnet stimuleres til at kigge til begge sider. I skal være opmærksomme på at ting skal vises fra siden, så hun drejer hovedet og at ikke alt skal kommunikeres forfra, netop for at undgå at hun ligger med baghovedet fladt.

I er altså nødt til nu at "tvinge" hendes hoved skiftevis til højre og venstre. I skal også være opmærksomme på brug af skråstol og lignende, at sidde i en sådan, vil også give tryk på baghovedet.

Sundhedstyrelsen anbefaler ikke specielle puder eller andre hjælpemidler, der sælges til forebyggelse og behandling af lejringsbetinget skævt kranie. Heller ikke selvom man nu kan købe flere ergonomiske babypuder, netop til forebyggelse af lejringsbetinget skævhed af kraniet ... :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Der er tale om kosmetiske ting og det skader ikke hjernen, at barnets hoved bliver fladt eller skævt. Men det er naturligvis rarest for barnet, hvis man kan få hovedet så rundt og naturligt at se på som muligt.

Det er især de første 3 måneder at skaden sker og det er især også i denne periode, at man kan gøre noget ved det. Jo ældre barnet bliver, jo hårdere bliver kranieknoglerne og jo sværere bliver det at rette op på hovedets facon. Løbet er dog ikke kørt endnu, men du skal virkelig gøre en indsats og være opmærksom. I takt med at hun bliver ældre, vil hun naturligt kunne sidde mere og mere op, hovedet bliver mere og mere frit og påvirkningen dermed også mindre, så der er stadig mulighed for at ændre på tingene - men det sker ikke af sig selv :)

Jeg har set enkelte børn få ændret hovedfacon helt op i 7-8 måneders alderen, med en effektiv indsats, så I har tid, men som sagt er det nu, at I virkelig skal sætte ind :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce