Annonce

Annonce

Svar: En masse energi


30. september 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres dejlige lille dreng.

De bedste til at vurdere jeres dreng er institutionen og I bliver nødt til at tale med pædagogerne om, hvordan de oplever ham i forhold til andre børn.

Der kan sagtens være en sammenhæng mellem hans lidt for tidlige fødsel, en naturlig motorisk aktivitet og den alder han har, som er helt normalt og ikke noget man skal bekymre sig omkring eller problematisere unødigt og han er stadig så lille at det vil være meget problematisk at give ham diagnoser ... Nogle børn har bare mere fart i rumpetten end andre børn og børn lærer forskelligt. Det skal jeg komme ind på senere :)

Men måske er der noget om snakken og ingen ved hvad fremtiden vil bringe ... der er et usikkerhedsmoment her, fordi han jo virker meget mere aktiv end andre børn og ja - børn med ADHD kan og vil ofte have netop dette høje aktivitetsniveau, hvor de nærmest virker som drevet af en indre motor.

De virker hele tiden igang, og det er som om at kroppen ikke kan holde sig i ro. De har meget svært ved at høre efter og følge instruktioner og de kan have svært ved at fastholde deres opmærksomhed ved en leg gennem længere tid. Når de leger med andre børn, så har de ofte svært ved at respektere andres grænser og har svært ved at aflæse de andre og de har i det hele taget ofte svært ved at lege med andre på en stille og rolig måde, hvorfor andre børn også ofte bliver irriteret på dem.

Der findes 3 typer af ADHD, hvor barnet kan have:
1. overvejende opmærksomhedsforstyrrelse,
2. overvejende hyperaktivitet og impulsivitet og
3. kombineret opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet / impulsivitet.

Og så er det også sådan, at man kan have ADHD i forskellig grad og at børn jo er forskellige, så derfor er ADHD også forskelligt fra barn til barn ...

Din mand har jo ret, når han siger "prøv lige at tænke over det, hvad nu hvis der er noget om snakken og vi rent faktisk kan gøre noget for at hjælpe ham ...?" Uanset om jeres dreng har ADHD eller ej, så kan det jo være rigtig godt at hjælpe ham, for han når et tidspunkt, hvor det naturligt forventes at han kan sidde stille, hvor det forventes at han vil være i stand til at modtage en kollektiv besked og hvor han forventes at kunne lege godt med andre børn (det lyder det som om at han er rigtig god til allerede!) ...

Viser det sig, at han har problemer med dette og man så ved, hvorfor, så er det også langt lettere for andre at forstå ham og forstå hvad der sker. Det vil være langt lettere for andre voksne, andre forældre at møde ham og anerkende ham og hans måde at være på, han vil blive mødt med en langt større forståelse og det vil I som forældre også - for det er jo ikke jeres skyld, det er ikke fordi I ikke opdrager ham godt nok, men fordi jeres dreng har det svært.

Han er ikke uartig eller uopdragen og har om nogen, brug for ekstra meget forståelse og hjælp til at indgå socialt sammen med andre, både børn og voksne. Hvis han altså viser sig at have ADHD ...

Men, som sagt tidligere, så lærer børn også forskelligt og Howard Gardner, en amerikansk psykolog, er kommet med et nyt syn på intelligens og en teori om en ny måde at lære på.

Howard Gardner taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".

De 7 intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at ...


Annonce

... man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.

Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig. Man lærer ved at være i bevægelse og lære ikke, når man sidder stille.

Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig i stedet for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen, hører mere til i denne gruppe.

Det er ikke sådan at man er bedre, hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis.

Jeg synes det er en meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn. Netop når man mødes i mødregrupper og andre steder, f.eks. til gymnastik, hvor man er sammen med med alderssvarende børn, så er det let at se hvor forskelligt børn lærer og det er godt at være opmærksom på.

For det behøver jo ikke være unormalt eller forkert at være den der klatrer op i ribben med det samme, eller forsøger at forcere enhver forhindring. Måske handler det om at barnet netop lærer ved at være i bevægelse, fordi barnet er kropsligt intelligent. Og de børn som holder sig i baggrunden, studerer de andre og skal prøve til flere gange, før de virker 'selvkørende', ja de gør måske sådan, fordi de er mere 'logisk-matematisk' intelligente og lære på en anden måde.

Så hvad skal I så gøre nu?


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Ja mit råd er at I for det første taler med vuggestuen og også børnehaven, når han på et tidspunkt skal gå der. Hvis de er bekymrede så vil I få det at vide og der vil være tilknyttet en psykolog til institutionen som vil kunne tale med jer og jeres dreng og som vil kunne henvise jer videre, hvis det skønnes nødvendigt.

Mit råd er også at I forsøger at give jeres dreng så overskuelig en hverdag som muligt. Uanset om han har ADHD eller ej, så er det vigtigt for ham, at han ved hvad der skal ske, at han forberedes på de ting I skal lave og at I giver ham faste beskeder, har faste regler og rutiner.

Det kan f.eks. være at fortælle ham at han kan lege færdig med togbanen, for om lidt skal I spise, så han på den måde forberedes og ikke bare hives fra det ene til det andet.

Det kan være at holde fast i visse regler om at man ikke hopper i sofaen for den går i stykker, men han kan hoppe på puderne på gulvet. At han skal sidde ned og spise sin mad, fordi man sidder, når man spiser.

Anerkende hans behov for at bruge sig selv motorisk, vise ham hvor han kan hoppe, hvis han ikke må hoppe i sofaen, lade ham lege ude, kravle op, gynge, cykle osv. så han får brændt lidt energi af, før han skal koncentrere sig om at sidde stille og spise sin mad.

Holde fast i rutiner som fast sovetid og vågentid, spisetider, nattøj, børste tænder, godnathistorie osv. i fast rækkefølge så tingene, dagene ligner hinanden og han på den måde finder ro, fordi han ved, hvad der skal ske.

Disse råd har alle børn i denne alder glæde af og der sket jo ikke noget ved at medtænke det i hverdagen og se om det gør en forskel .. måske er det allerede noget I gør :)

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham og med det hele - I må meget gerne skrive til mig senere hen, alt efter hvad I finder ud af. Det kan jeg også lære af :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce