Svar: Asocial

---

Kære A

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå du er bekymret og det er også vigtigt at du taler med børnehaven omkring din drengs reaktioner. De ser ham jo i samspil med andre børn og vil derfor godt kunne vurdere, om det I oplever er helt okay eller om du har en dreng, som har brug for hjælp til at skabe relation med andre børn.

Jeg får mange tanker, når jeg læser dit brev og jeg vil gerne dele lidt af disse med dig :)

Der er en amerikansk psykolog som hedder Howard Gardner. Han taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".

De 7 intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.

Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig.

Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig i stedet for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen, hører mere til i denne gruppe.

Det er ikke sådan at man er bedre, hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn. Netop når man mødes i mødregrupper, ser børn lege i institutioner og andre steder, hvor man er sammen med med alderssvarende børn, så er det let at se hvor forskelligt børn lærer og det er godt at være opmærksom på.

Jeres søn er på nogle områder meget kvik og stærk og på andre områder er han mere følsom og det er naturligvis helt okay. Han lyder umiddelbart god til at tale og kommunikere, det lyder også som om at han godt kan vise empati, men i forhold til det sociale, har han brug for lidt støtte. Det er fint at han har været i vuggestue og nu er i børnehave, fordi han netop der har samvær med andre børn og kan se, hvordan de gør, studere detaljen og forsøge at gøre det selv.

At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer. Der findes masser af kloge mennesker som har en dårlig social intelligens. Det er mennesker som er enspændere, som ikke kan finde ud af at indgå i dialog, ikke lytter eller er opmærksomme på de signaler andre sender osv. Jeres søn lyder umiddelbart til at være interesseret i at være sammen med andre, men han har svært ved at finde ud af børnene - det er lettere at være sammen med de voksne. Og han skal naturligvis hjælpes til at være sammen med nogen på sin egen alder.

Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal spørge ind til en anden så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn, hvordan det kan trøste en anden osv. det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn.

Jeres dreng er allerede godt igang med ...

---

---

... denne læring og øver sig i at finde ud af det - netop ved at spørge dig, hvad du ville gøre hvis han "skød lillesøster i stykker" ... Han forsøger at finde ud af, hvordan du reagerer på ting han siger. Han er god til at sige til, når han har brug for dig "nu skal du lægge lillesøster fra dig og tage dig af mig" eller lignende og han er i stand til at sætte ord på at "de voksne er søde i børnehaven, men børnene kan jeg ikke lide.." Det er faktisk ret godt klaret af en dreng på knap 3 år.

Man skal naturligvis finde ud af, hvorvidt han lige nu 'bare' har brug for at finde sig til rette i børnehaven, finde ud af de nye rutiner, lære de andre at kende osv. eller om han skal støttes ekstra meget i denne proces. Et eller andet sted, så synes jeg jo også det er synd, at han sidder alene på den ene side af huset, mens alle andre er på den anden side ... Nu ved vi jo selvfølgelig ikke hvor længe han har siddet der og om pædagogerne har været opmærksom på ham, men som udgangspunkt skal de naturligvis prøve at få ham med i legen med de andre, tage ham i hånden og vise ham vejen, så han ikke bare sidder for sig selv ... Der ligger for mig at se en pædagogisk opgave i at få jeres dreng lært at lege med de andre.

Og så skal pædagogerne naturligvis også være opmærksom på om jeres dreng har et iboende problem og derfor har en mere asocial adfærd ... Hvis det fortsætte kunne det være relevant at kontaktet kommunens PPR afdeling, for at drøfte det med en børnepsykolog. Der er tilknyttet børnepsykolog til institutionen.

Der kan være mange grunde til at børn vælger ikke at tale med andre børn, men kun taler med voksne. Jeg har i mit virke som sundhedsplejerske et par gange blandt andet mødt børn, som havde det man kalder for "selektiv mutisme". Børn med selektiv mutisme er ofte gode til at tale og i det hele taget gode til at bruge sproget og det er meget typisk at de taler med deres forældre og nogle gange også nogle få udvalgte andre (hos jer, måske et par af de voksne i børnehaven), men de taler ikke med andre. Taler f.eks. ikke med andre børn, taler ikke med bedsteforældre eller venner der kommer på besøg.

---

---

Selektiv mutisme kan godt forekomme hos børn som i øvrigt fungerer helt normalt på alle andre områder. Men når barnet har denne "dysfunktion", som det hedder, så taler de som sagt rigtig godt, men taler kun med udvalgte personer og er således helt mutte (mutisme)/tavse, selvom andre henvender sig direkte til dem ... Jeg kan ikke helt ud af dit brev se, hvordan din dreng reagerer, når andre henvender sig til ham - om han så svarer og indgår i den sociale sammenhæng og det således 'kun' er det selv at tage kontakt der er svært for ham ...? ...

Igen er en børnepsykolog nødt til at komme på banen her, for at vurdere om jeres dreng har brug for hjælp. Og det vil være relevant at du ringer til kommunen selv eller taler med pædagogerne om at de måske tager kontakt - alt efter om de finder det relevant, som de nu oplever din dreng :)

Jeg tænker også at det er vigtigt ikke at presse ham, man kan meget let kommer til at sige "se den anden dreng hvor han.." eller "du kan da også løbe hen og lege, ligesom de andre ..." eller lignende - og det er ikke befordrende for hans selvværd. Det er enormt vigtigt at han guides og støttes i at tage kontakt til andre og at I (og pædagogerne) viser ham hvordan. Helt konkret tager ham i hånden, går hen og siger "Hej, hvad hedder du?", "Hvad laver du?", "Det ser spændende ud", "Må vi være med?" eller lignende, så han får nogle redskaber til hvordan og gøres tryg ved det, fordi der også er en voksen.

En masse tanker herfra. Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---