Annonce

Annonce

Svar: Min datter er pludselig begyndt at stamme


1. august 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære bekymrede forældre

Mange børn begynder at stamme på et tidspunkt. Det handler ofte om at de verbalt begynder at mestre sproget mere og i deres iver efter at fortælle, hvad de har oplevet eller hvad de gerne vil, så begynder de at stamme. Det kan være sådan i perioder, det kan forsvinde og komme igen og det kan være helt normalt.

Man ved ikke hvorfor nogle børn stammer, men man mener at der kan være såvel medfødte, som psykologiske og sociale faktorer.
De fleste børn holder op med at stamme i løbet af kortere eller længere tid; men der er nogle, der bliver ved med at stamme. Når det er helt små børn så er det altid vanskeligt at sige noget om, hvorvidt stammen vil holde op eller blive ved.

Der er som du skriver, nogle ting I skal være opmærksomme på, når I taler med jeres datter:

- For det første er det meget vigtigt at I har tid og venter på, hvad hun vil fortælle. Netop fordi hun ofte selv har travlt med at skulle få det hele sagt, imens I hører efter og har tid ...

- For det andet er det meget vigtigt at I ikke går ind og retter hende eller siger ordene for hende. Men vær til rådighed, vis at I har tid, sæt jer sammen med hende og vær der.

- Sørg for at I har øjenkontakt og at hun i jeres øjne kan se, at det her er helt okay. Hvis I bliver lidt berørte over at hun stammer og ser væk og måske synes det er lidt pinligt eller lignende, så mærker ...


Annonce

... hun det med det samme og det vil påvirke hende negativt. Hun skal vide at I lytter og derfor skal I være bevidste om at se hende i øjnene og vise interesse, når hun taler.

- Prøv at lade være med at stille for mange spørgsmål. Det er sværere at tale, når man skal tænke over et svar, istedet for selv at fortælle noget af glæde eller begejstring. Så i stedet for at spørge hvordan det er gået i vuggestuen i dag, hvem hun har leget med, hvad hun har lavet osv. Så prøv at fortælle, hvilken dag I har haft og se om hun af sig selv begynder at fortælle noget, som har været sjovt for hende.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du fortæller at jeres datter nu begynder at blive bevidst om at det er svært at få ordene frem og at hun føler sig generet af dette. I må godt bekræfte hende i at det er svært, men ikke samtidig afbryde hende, når hun taler. I skal hele tiden vise hende, at det er okay, at det hun gør ikke er forkert, at I lytter og har tid og gerne vil hjælpe.

Tilsidst vil jeg lige sige at du også altid kan ringe til kommunens talepædagog. I De fleste kommuner er der det der hedder pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), hvor der blandt andet sidder talepædagoger der kan rådgive omkring børn og sprog. I kan derfor ringe til kommunen og bede om at komme til at tale med en talepædagog. Vuggestuen vil sandsynligvis også kunne henvise jer til en, eller give jer et nummer :)

Fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce