Annonce

Annonce

Svar: Lege selv - 21 mdr.


9. maj 2010

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære lillepigens mor

Leg er utroligt vigtigt for børn. Når de leger, så lærer de noget om sig selv og noget om andre. Børn har en naturlig indre drivkraft, et stort behov for at lege og deres leg er lystbetonet og sjov. Derfor leger børn ofte også på tidspunkter, hvor vi forældre ikke altid synes det er passende eller de gør ting til leg, som vi faktisk ikke synes er leg. Hvis man siger til sit barn "nu synes jeg du skal gå ind på værelset og lege ..." så vil barnet ofte ikke gøre det, simpelthen fordi lysten ikke er kommet af sig selv.

Det er præcis det du også oplever med din datter, at når lysten til at lege udspringer fra hende selv, så går det langt bedre med at holde fokus på legen og lege i længere tid alene :)

Børn leger forskelligt alt efter hvilken alder de har. Når man er 1½-2 år, så er det vigtigt at opmuntre barnet til at lege noget, som det allerede er dygtig til, for på den måde at motivere barnet til at lege mere. Det vil f.eks. være super sjovt at lege med klodser der skal stables til et højt tårn, eller det kan være sjovt at lege med sand, spand og vand.

Når man opmuntrer barnet til at lege med ting som barnet er god til, så opbygger man mestringsfølelse og selvtillid hos barnet og det igen - giver på sigt barnet lyst til at lege mere selv.

Børn vil naturligt i jeres datters alder lege det der kaldes parallel leg, det vil sige lege, hvor hun leger med sit legetøj ved siden af jer eller andre børn. Hun leger ikke rollelege, som børn f.eks. begynder på i 2 års alderen. Så lige nu er det vigtigt for hende at du er ved siden af hende, når hun leger - ikke fordi hun nødvendigvis leger med dig, men hun leger i samme rum som dig.

Din datter har stort brug for at opleve ting sammen med dig - altså se på noget og dele sin oplevelse med dig. Det er ikke nok for hende at gøre det selv, hun vil gerne have mor med.

Man taler her om et fælles tredje. Det vil sige når barnet og den voksne i fællesskab kigger på en ting ...


Annonce

... eller udfører noget sammen. Ofte starter det med at den voksne sidder og kigger på noget, som fanger barnets interesse. Hun ser at du er optaget af det og begynder derfor at interessere sig for, hvad det er du laver. Du viser hende det, taler om og forklarer, hvad det er I kigger på og hun lærer derved en masse nye ord, samtidig med at det giver hende lyst til selv at undersøge og prøve at forstå.

Det gælder generelt at din datter gerne vil være sammen med dig. Hun trækker af sted med dig i hånden, ikke nødvendigvis fordi hun vil vise sig noget bestemt, men fordi hun prøver at være sammen med dig. Så nogle gange er det måske ikke så meget fokus på leg og lege selv du skal have, men mere at I skal lave noget sammen. Så når du synes det er tid til at få lavet noget praktisk så inviter hende med i dette. Hun kan sagtens være med til at dække bord, komme udskåret salat og grøntsager i skåle, rende rundt med en støveklud og 'tørre støv af' osv.

Du kan også tage legen med dig, så hun i køkkenet, i stuen eller hvor du nu er kan sidde og lege imens du laver andre ting. Simpelthen fordi det er naturligt for hende at ville være og lege i samme rum som dig - også selvom I ikke leger sammen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det samme gælder, når I er nogen steder. Det er super fint, hvis hun har andre børn eller din søster eller andre nogle gange vil tage sig lidt af hende, læse for hende eller være der, når hun leger. Det har hun brug for og de lærer hinanden at kende. Nogle gange må du sætte dig ved siden af hende imens hun leger og kan så samtidig godt føre en voksensamtale - netop fordi du bare skal være der og ikke behøver lege.

Det er helt naturligt at du ikke kan sidde og tale i længere tid uden at blive afbrudt, hverken hjemme eller ude, - men du kan prøve at lade hende være i nærheden af dig, så du får kombineret begge dele - både at være der for hende og for jeres gæster eller dem I besøger :)

Håber du kan bruge ovenstående tanker videre - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce